Når uheldet er ude, gælder det om at være hurtig med førstehjælpen. Så kan du begrænse skadens omfang, forkorte genoptræningstiden og komme hurtigere tilbage til din sport og din hverdag.

Akutte skader er desværre en del af det at være aktiv sportsudøver. De fleste har prøvet at forstuve en ankel eller en finger, ligesom mange har prøvet at få en fibersprængning i baglåret eller læggen.

En akut skade er en skade der opstår pludseligt under en enkelt såkaldt ’identificérbar traumatisk bevægelse’. Skaden opstår når vævets belastningstolerance overskrides, og den medfører pludselig smerte og evt. tab af funktion. Akutte skader kan være et resultat af en udefrakommende påvirkning, fx tackling af en modspiller, eller indre faktorer såsom udtrætning af vævet eller instabile led.

En akut skade medfører en vævsblødning, hævelse og dermed en akut inflammations-proces, som sætter gang i tilførslen af hvide blodceller så kroppens helingsproces går i gang.

Den akutte inflammation beskytter det skadede væv ved at udløse smerte, og forbereder desuden vævet til at genopbygge de beskadigede celler. Den inflammatoriske fase varer generelt 24-72 timer, afhængigt af skadens omfang. Tegn på vedvarende inflammation er hvilesmerter, natlige smerter, morgensmerter i mere end 30 minutter og vedvarende stivhed og hævelse der fortsat påvirkes af aktivitet.

Tidligere behandlede man akutte skader efter det såkaldte RICE-princip, men i dag peger videnskaben på at den bedste måde at tackle en akut skade på, er PRICEM (Protection, Rest, Ice, Compression, Elevation, Mobilization) eller POLICE:

P – Protection, beskyt vævet mod yderlige skade, stop aktivitet

O – Optimal

L – Loading, belast vævet til tolerancegrænsen for at stimulere til vævsheling

I –  Ice. Brug is som smertebehandling, især de første 24 timer

C – Compression. Kompressionsbehandling for at minimere blødning

E – Elevation af skaden over hjertehøjde, så blodet løber væk fra skaden.

Protection Beskyt mod yderligere skade ved at stoppe aktivitet. Er der større ledskade, brug evt. en skinne som aflastning.

Optimal Loading, optimal belastning, betyder at man belaster vævet inden for tolerancegrænsen. Fx er det optimalt at gå forsigtigt på en forstuvet fod, evt. med krykkestokke, men tolerere en vis form for belastning inden for smertegrænsen. Sætter man slet ikke foden i underlaget, stimulerer man nemlig ikke i samme grad bindevævet til heling. Kan man ikke støtte på benet, er optimal belastning at ligge med benet hævet og lave venepumpeøvelser.

Ice, is, bruges som smertebehandling de første 24 timer 1 gang i timen á 15-20 min. Husk is må ikke anvendes direkte på huden, men kan med fordel lægges uden på kompressionsbandagen. Is er meget velegnet som smertebehandling i længere tid, i stedet for medicin, men is har minimal eller ingen effekt på selve blødningen. Det er en udpræget misforståelse, at is er den vigtigste behandling for at stoppe blødningen.

Compression Kompression er langt vigtigere end is. Kompressionen er sandsynligvis det vigtigste element i akut skadesbehandling, fordi den reducerer blødningen og dermed inflammationen. På den måde vil smerten også reduceres, og genoptræningen kan hurtigere sættes i gang, så det også bliver muligt hurtigere at vende tilbage til sport. Derfor er det vigtigt altid at have en rulle kompressionsbind i tasken. Bindet rulles om skaden mod hjertet, så blodet presses mod hjertet. Bindet skal akkurat være så stramt, at der fortsat er blodgennemstrømning. Om natten løsnes kompressionen en lille smule, så den tilskadekomne bedre kan sove.

Elevation Når der er anlagt kompression og evt. is, eleveres (hæves) skaden over hjertehøjde, så blodet løber væk og mod hjertet. Hvis skaden, fx en ledbåndsskade i anklen, ikke eleveres (fx i løbet af natten), kan det resultere i at foden bliver unødvendigt hævet og misfarvet af blod.

Når uheldet er ude, og udøveren fx vrider om, og der er mistanke om større ledbåndsskade og/eller brud, som fx korsbåndsskade i knæet eller et større vridtraume i anklen, skal udøveren sendes på skadestuen.

Hævelse i et led opstår ofte 12-24 timer efter uheldet. Hvis hævelsen opstår allerede 2-3 timer efter uheldet, er det tegn på en skade med blødning inde i leddet, som fx overrivning af forreste korsbånd i knæet eller en større skade på ledkapsel/ledbånd i anklen.

Er et led åbenlyst ude af led, skal udøveren ligeledes på skadestuen. Fingre, tæer og ankler ude af led kan man dog med fordel forsøge at sætte på plads på stedet – det sker ved et let træk i længderetningen, mens man samtidigt bevæger leddet naturligt. Sættes leddet på plads (reponering), vil det øjeblikkeligt lindre smerten. Efterfølgende skal den tilskadekomne sendes på skadestuen og bl.a. have foretaget røntgen for at sikre, der ikke er et brud, og leddet sidder korrekt.

Et ”trælår” eller en ”træ-læg” kaldes det populært når man får et slag ind i musklen, fx et knæ ind i låret ved fodboldspil. Dette medfører indre blødning, smerte og en inflammatorisk reaktion. Trælår/læg kan være ret smertefulde og aktivitetshæmmende, men er som regel harmløse og noget man hurtigt kommer sig over. De såkaldt intramuskulære blødninger (blødning inde i musklen) er mere smertefulde end de blødninger der ligger mellem musklerne. I sjældne tilfælde kan blødning inde i musklen føre til compartment syndrom, som opstår hvis trykket i musklen stiger pga. blødningen, hvilket forværres når musklen bruges og trykket dermed øges. Hvis det ikke behandles, kan det føre til afklemning af blodtilførslen og ultimativt celledød og kronisk muskelskade. Symptomerne er smerter helt ude af proportion, snurren/soven i benet og – dog sjældent – manglende puls. Udøveren skal i dette tilfælde ses af en ortopædkirurg øjeblikkeligt, og behandlingen er at spalte muskelfascien (musklens bindevævshinde), så blodet kan løbe ud, og trykket i musklen letter.

Derudover skal større åbne sår, øjen-, øre-, tand-, strube-, næse- og testikelskader samt mistanke om skader på indre organer sendes på skadestuen.

Lars Damsbo er fysioterapeut på Idrætsmedicinsk Klinik, Region Syddanmark

Kilder: ”Akut skade og Førstehjælp”, DSSF, April 2016, ”Hjernerystelse”, Fagligt katalog, DSSF, Dec. 2014, Brukner & Khan, ”Clinical Sportsmedicin 5th edition: injuries, Vol 1”, Jan 2017.

---

Hovedskader Hovedskader er en særlig kategori af akutte skader, og forekommer primært i sportsgrene såsom kontaktsport, ridning og alpint skiløb. Hjernerystelse er den mildeste form for hovedskade, mens kraniebrud og især intrakraniel blødning (blødning inde i kraniet) er de værste. Uanset hvad, skal man holde nøje øje med den tilskadekomne og være opmærksom på symptomerne. Er der mistanke om skade på nakken, skal man ikke flytte patienten, også selv om det betyder kampen må afbrydes indtil ambulancen har hentet den tilskadekomne. En flytning af et instabilt brud på nakken kan få fatale konsekvenser. Er disse symptomer til stede efter hovedtraume, skal den tilskadekomne sendes direkte videre til skadestuen: Bevidstløshed (+ almindelig førstehjælp + læge) Tiltagende hovedpine Meget døsig/omtåget/svær at vække Kan ikke genkende personer/sted Bliver meget dårlig/kaster op Opfører sig anderledes (irriteret og forvirret) Epileptisk anfald eller slagtilfælde Svaghed eller følelsesløshed i arme og ben Snakker sløret eller går usikkert Læs mere om hvordan du forholder dig ved mistanke om hjernerystelse, og hvordan du træner dig tilbage til sport efter en hovedskade, på krop-fysik.dk i artiklerne ’En på hovedet’ og ’Når hjernerystelsen varer ved’.