4 vaner der kan gøre os lykkelige

Tekst: Marianne Nørup

Foto: Shutterstock

Hvad gør dig lykkelig? Svaret er naturligvis individuelt, men der er faktisk en række faktorer som ser ud til at gælde mere universelt. Se her hvad forskningen har vist om hvad der gør os lykkelige. Alle fire punkter er vaner du selv har indflydelse på.

1. BEVÆG DIG

Regelmæssig fysik aktivitet og motion scorer højt på listen over lykkebringende aktiviteter, viser undersøgelser gang på gang. Især moderat og højintens træning forbindes med en højere lykkefølelse. Ved moderat fysisk aktivitet er du lettere forpustet, men kan tale med andre. Ved højintens motion er du så forpustet at du har svært ved at føre en samtale.

friends drinking coffee

2. PRIORITÉR DIN SOCIALE OMGANGSKREDS

Lykkeforskning viser at sociale netværk er vigtige for vores velvære og livsglæde. At tilbringe tid i selskab med venner og familie øger vores lykkekonto, både på kort og lang sigt. Det kan fx være at tage sig tid til at snakke med, lytte til, dele ting med og have det sjovt med venner og familie.

Woman showing graditute

3. VÆR TAKNEMMELIG

Et optimistisk tankesæt og det at udvise taknemmelighed kan være et værn mod negative følelser og kan øge lykkefølelsen, viser studier. Det handler fx om at være glad for det du har, eller opliste de ting du er taknemmelig for i løbet af dagen – fx ved hver aften at skrive tre ting ned som er gået godt, og som du er glad for. Du kan selvfølgelig også udøve taknemmelighed mere direkte ved at takke folk mere.

man and dog

4. TILBRING TID SAMMEN MED KÆLEDYR

Kæledyr (primært hunde) kan give gevinster der fører til sundhed og lykke, viser studier. Ikke bare fordi de er godt selskab og får deres ejere mere ud at gå, men også fordi de muligvis kan nedsætte forekomsten af depression og angst, og hjælper med at øge vores følelse af lykke og selvtillid.

Kilde: Lowri Dowthwaite-Walsh: ‘Four habits of happy people – as recommended by a psychologist’, The Conversation, februar, 2023. Lowri Dowthwaite-Walsh er Senior Lektor i Psychological Interventions på University of Central Lancashire