Trænede videre i flere uger: Jeg hørte min fod brække

Kvart over fire om morgenen ringer vækkeuret hos Phillip Nagelschmied tre dage om ugen. Så kan han nemlig nå at træne på sin motionscykel inden han går på arbejde. Efter arbejdstid tager han i træningscenteret for at løbe på løbebånd.

Phillip er maratonløber og har ambitioner om også at løbe ultraløb. Hans mål er at deltage i et løb i Schweiz på 80 kilometer med en indlagt stigning på 20 km.

For tiden er Phillip dog ikke i stand til at træne på fuld kraft. Han er nemlig ved at komme sig over skinnebensbetændelse og et træthedsbrud i foden. Det betyder blandt andet at han ikke kan løbe udenfor, men kun på løbebånd.

– Jeg har været torskedum, konstaterer Phillip.

Det han hentyder til, er at han for et halvt år siden gennemførte et maratonløb – selv om han hørte en knogle i foden brække i starten af løbet. Phillip fortsatte og fuldførte løbet, og han end ikke overvejede at gå ud af løbet, fordi han havde investeret så meget tid og træning i projektet. 

– Mit mål var at løbe på under tre timer, og det var jeg fuldt og helt fokuseret på. Selv da jeg efter 25 kilometer fik virkelig, virkelig ondt og kramper i benene, satte jeg mig bare et nyt mål, nemlig at gennemføre.

12-13 timers træning er lidt

Efter løbet tog han på skadestuen, hvor han fik en skinne på fod og ankel. Den tog han af efter fire uger, på sygehusets anbefaling – hvilket viste sig at være alt for tidligt. Så opsøgte Phillip en fysioterapeut, som fik ham til at erstatte løbetræningen med blandt andet spinning. Det skånede bruddet i foden. Til gengæld kom han til at overtræne på cyklen, så han fik skinnebensbetændelse.

Derfor træner Phillip ”kun” 12-13 timer om ugen, i stedet for de normale 20, og nu er det  Phillips fysioterapeut der afgør hvor meget Phillip må træne.

– Jeg er glad for at have hende, for ellers ville jeg træne meget mere og komme til at overbelaste mine skader, fortæller Phillip.

Han vil bare blive bedre

Når Phillip træner så meget, skyldes det at han kan lide at flytte sine grænser og udforske sin krops ydeevne. Og så vil han bare blive bedre!

– Det er måske ligefrem en besættelse for mig. Ser jeg andre træne, føler jeg at jeg kommer bagud. Og det er jo en helt absurd tankegang.

Derfor kan Phillip slet ikke forestille sig at sætte træningsmængden ned.

Til gengæld har de to skader som satte en stopper for løbetræningen i fire måneder, gjort at han træner anderledes. Nu bruger han tid på at varme op og strække ud inden han går i gang med den egentlige træning.

Prioriteringer

Når Phillip træner så meget, må han skære ned på andre ting i sit liv, og her er det vennekredsen han nedprioriterer. Det er han helt på det rene med, for som han siger:

– Jeg er nok lidt asocialt anlagt.

Men han sørger for at være mest muligt hjemme hos sin kæreste og deres søn på 11 år. Derfor træner han tidligt om morgenen og lige efter arbejde.

– Min kæreste er da af og til lidt irriteret over det, men hun kan også lide at træne meget, så hun har forståelse for det.

---

Sportspsykologen: Vi træner os til identitet

Tidligere var det en bedrift at gennemføre et maratonløb. Nu skal den løbes på Grønland eller i Sahara. Der skal løbes flere maraton’er i træk. Eller målet er at gennemføre en tredobbelt ironman.

– Vi ønsker at præsentere os selv bedst muligt. Vi stræber efter at udvikle os. Og vi vil gerne skille os ud. Derfor bliver almindelige menneskers idrætsudfoldelser mere og mere ekstreme, siger sportspsykolog Knud Ryom.

Fysiske præstationer på CV’et

Ved at dyrke ekstrem-sport udviser man dedikation, vilje, og at man er i stand til at planlægge sit liv.

– Derfor bliver de fysiske præstationer en stor del af idrætsudøverens identitet, som også rækker ind i arbejdslivet, forklarer Knud Ryom.

Præstationerne er således blevet en naturlig del af CV’et. De faglige kvalifikationer er ikke længere nok.

Men for nogle tager træningen helt magten fra folk:

–  Den bliver en besættelse, hvor udøveren bare vil træne mere og mere, og hvor det kan gå hen og spolere både familieliv og sociale relationer, advarer psykologen.

For at komme ud af besættelsen må udøveren først erkende at han eller hun har et problem. Ellers er det ikke muligt at ændre noget. Når udøveren er nået dertil, skal han skifte træningsmiljø, f.eks. til en mindre ambitiøs klub eller træningsmakker – og så trappe træningen ned. Desuden er det en god ide at udøveren tænker over hvad der er vigtigst i hans liv, og hvad det koster ham at træne så meget, anbefaler Knud Ryom.

---

 

Fysioterapeuten: Ekstrem-udøveren er mere udsat for skader Overbelastningsskader omkring hofte, knæ og ankel. Træthedsbrud i fodens knogler. Det er den type skader fysioterapeut Lene Voigt ser hos maratonløbere og ekstrem-sportsudøvere i  fysioterapi-klinikken på Bülowsvej i København. – De får flere skader end motionister fordi de træner virkelig meget og ofte øger deres træningsmængde for hurtigt, slår Lene Voigt fast Det spiller også ind at ekstrem-idrætsudøverne tit er undervægtige, at de har tendens til at sove dårligt, og at de har en nedsat evne til at optage kalk og andre mineraler. De faktorer gør at de er længere om at restituere end andre motionister og derved er mere udsatte for skader. Træningsstop nej tak Når skaden er sket, fortsætter mange idrætsudøvere med at træne i et godt stykke tid før de opsøger læge eller fysioterapeut. Det skyldes at de har meget svært ved at undvære de fysiske udfoldelser.  – De her ekstreme idrætsudøvere har det med at brænde helt sammen psykisk hvis ikke de må træne, fortæller Lene Voigt. Derfor er en af de største udfordringer for Lene Voigt at få dem til at holde en pause i deres sædvanlige træning, så skaden kan hele op. For at støtte dem giver hun altid udøveren nogle alternative måder at holde sig i gang på. Det kan for eksempel være spinning eller svømning, hvor de kan konditionstræne uden at bære deres egen vægt. Risiko for falsk led Når det drejer sig om en skade i sene- eller muskelvæv, kan ophelingen tage rigtig lang tid – helt op til halve og hele år. Træningsmængde og -belastning skal nøje afpasses, kun gradvist sættes op, og den skal hele tiden holdes så lav at vævet ikke bliver overbelastet.  Et træthedsbrud tager mellem tre og otte uger om at vokse sammen, afhængigt af hvilken type knogle det drejer sig om. Får knoglen ikke ro, er der risiko for at bruddet udvikler sig til et såkaldt falsk led. – Kommer det først dertil, er der ingen anden udvej end at operere og stabilisere knoglen med skruer. Og så er det som regel helt slut med at løbetræne, konstaterer Lene Voigt.

Idrætfysiologen: Mere er ikke altid bedre Hvor meget kan man træne, så det stadigvæk er sundt? Spørger man idrætsfysiolog, cand. scient., ph.d. Niels Ørtenblad fra Syddansk Universitet, slår han allerførst fast at det generelt er sundt at bevæge sig. Det er godt for hjerte, kredsløb, muskler, sener og knogler, ligesom det har en positiv effekt på stofskiftet og på hormon- og immunsystemet. Men selvom det uden tvivl er sundt at bevæge sig, så er meget træning og ekstremt meget træning ikke bedre sundhedsmæssigt set. Måske tværtimod. – Spørgsmålet er hvornår det vender, siger Niels Ørtenblad. Det kan gå ud over hjertet Det emne diskuteres i forskningsmiljøet, hvor man for tiden taler om at grænsen ligger på to timers træning hver dag, afhængigt af hvad man laver. – Men der er ikke rigtig nogen der kan sige det med sikkerhed, påpeger idrætsfysiologen. De fysiologiske gener man kender til ved ekstremsport, er hjerteproblemer i form af atrieflimren, som gør at hjertet slår uregelmæssigt. Det er er et faresignal som man bør reagere på. Derudover kan udøverne udvikle en form for gigt i hjertet, som medfører at noget af vævet i hjertet ikke fungerer.

 

FARESIGNALER: Træner du for meget?

Fysiske advarselssignaler for overtræning

Almindeligste skader i muskel/senevæv hos ekstremudøvere

• smerter foran på knæet

• skinnebensbetændelse

• betændelse i akillessenen

Advarselssignaler for træthedsbrud

• i starten: en dump smerte efter træning

• senere: mere vedvarende og stærke smerter

Symptomer på træthedsbrud

• opstået under løb

• du har hørt et knæk i foden

• du kan evt. løbe videre pga. høj endorfin-påvirkning

• smerterne kommer bagefter, og der sker ikke ændring i tilstanden ved at sætte træningsmængden ned

Din idrætsfysioterapeut kan teste for træthedsbrud – og sende dig videre til røntgen via din egen læge.

Kilde: Idrætsfysioterapeut Lene Voigt, Bülowsvej Fysioterapi

Psykologiske advarselssignaler for overtræning

• Træning er blevet det vigtigste i dit liv, og du tilsidesætter alt andet

• Din træningsmængde har givet anledning til konflikter mellem dig og din familie

• Du har brug for at træne, ellers bliver du rastløs/sur og føler dig ude af kontrol

• Du er aldrig helt tilfreds med din træning

• Hvis du skærer ned på din træning i en periode, ender du alligevel med at træne ligesom tidligere

• Du træner på trods af sygdom og skade

Er du bekymret, så opsøg en sportspsykolog, som kan teste dig for om træning er blevet en besættelse for dig.

Kilde: Idrætsfysiolog Knud Ryom, Københavns Universitet

 

Ingen fysiologiske advarselssignaler – men sørg for hvile Du vil typisk ikke få symptomer på at du er ved at få hjerteproblemer. Til gengæld kan du forebygge ved at hvile efter træning og konkurrence, så hjertet kan nå at restituere. Myter om hjertet og træning: Det er farligt at stoppe med at træne intensivt. Nej: Hjertet skrumper blot til normal størrelse. Men stopper man helt med motion, øges risikoen for hjertekarsygdom relativt. Et hårdt løb kan udløse et hjertestop. Nej: De mennesker har stort set altid en overset hjertelidelse, som alligevel ville udløse et hjertestop på et eller andet tidspunkt Kilde: Fysioterapeut og motionsekspert Martin Walsøe, Hjerteforeningen