Realistiske mål tøjlede smerterne

Der er intet at se. Tina Daugaard er en smuk og smilende kvinde på 42 år, og hendes ranke holdning efterlader ingen mistanke om de morfinpræparater hun må tage morgen og aften. Som hun står der i døren til parcelhuset i Brande en torsdag over middag, kunne man forledes til at tro at hun nok bare har tidligt fri fra arbejde, eller måske er en af de uheldige der er havnet i ledighed.

Hendes historie afslører dog en helt anden virkelighed: En begyndende slidgigt i hofte og ryg blev for ni år siden suppleret med to flækkede disci (stødpuderne mellem ryghvirvlerne) og siden en diagnose for fibromyalgi. Hun må dagligt tage smertestillende medicin af både den milde og hårde slags. Det hele skyldes en enkelt fejlvurdering da hun arbejdede på et bosted for psykisk handicappede.

– Jeg var tilknyttet en ældre mand med autisme, som jeg egentlig var ganske tryg ved, selvom han var blevet fjernet fra andre bosteder på grund af sine aggressive udbrud. Men en dag overfalder han en kollega, og jeg tror desværre at jeg kan lægge mig imellem, siger Tina.

Det skulle hun ikke have gjort. Beboeren havde arbejdet på en gård det meste af sit liv, så han smed med lethed den vævre kvinde til side. Resultatet blev skader i nakke og rygsøjle. Nakkeskaderne fortog sig heldigvis hurtigt, men de to flækkede disci sendte Tina ind i det smertehelvede hun har skullet leve med siden. Siden kom fibromyalgi-diagnosen, der betyder diffuse smerter i alle kroppens muskler og led. Fibromyalgi kan udløses af traumatiske oplevelser, og det voldelige overfald på bostedet havde i forvejen sat sig psykisk i Tina. Hun slås stadig i dag med en social fobi, der gør det vanskeligt for hende at være sammen med mange mennesker på én gang.

Selvopfattelsen blev ændret

Årene gik, mens kommunen forsøgte at udrede hendes situation. Hun blev sendt til den ene specialist efter den anden. Hvor god var hendes arbejdsevne, og kunne hun bestride et flexjob? Under en arbejdsprøvning hørte Tina om kurset ”Lær at tackle kroniske smerter”, som kommunen udbød i samarbejde med Komiteen for Sundhedsoplysning. Det blev et vendepunkt. I løbet af kursets seks uger ændrede Tina markant på sin egen selvopfattelse.

– Kurset hjalp mig til at forstå at jeg kunne bruges til noget. Jeg havde jo den der følelse: ”jeg er skadet, og jeg kan ikke bruges mere”, men jeg kom på bedre tanker. Det var en stor hjælp at finde ud af at jeg ikke var alene med mit problem, og handleplanerne satte en ny struktur på mit liv, siger Tina.

Tina kunne pludselig hanke op i sig selv, og i dag bestrider hun et flexjob som sagsbehandler i kommunens bevillingsafdeling.

Små målsætninger ændrer alt

”Lær at tackle kroniske smerter” er ikke til for at fjerne eller mindske deltagernes fysiske smerter. Kursets primære sigte er at få smerten til at fylde mindre, så der er plads til andet indhold i livet. Fx undervises i handleplaner, så deltagerne lærer at sætte mål, og føre ned på papir hvordan de vil nå disse mål. Det kan være hvad som helst: Intet mål er for lille, og intet mål er for stort – det væsentligste er at det er et realistisk mål.

– Jeg kan se på en bunke papirer og ønske at jeg på et tidspunkt finder overskuddet til at få sorteret i dem. Med en handleplan skriver jeg ned hvad jeg vil gøre, og hvornår – fx at jeg vil bruge en time på dem på tirsdag mellem klokken 10 og 11. Så hænger jeg handleplanen op på køleskabet, så min mand og børn kan se det, for så forpligter det straks mere. Det kan være at jeg vågner tirsdag med så mange smerter at jeg ikke orker at stå ud af sengen. Så kan handleplanen laves om, men det gør en forskel at man nedfælder sine planer på papir, siger Tina.

Underviser med social fobi

Tina Daugaard blev så begejstret for kurset at hun meldte sig som underviser. Det er en frivillig tjans uden aflønning, men hvad hun ikke får i kroner og ører, får hun i øget livskvalitet.

– Der er flere kursister der er blevet overrasket over at jeg lider af social fobi. ”Hvordan orker du overhovedet at stå her og undervise”, spørger de. Og jeg må så erkende at det er en lille kamp hver gang jeg skal gå ind ad døren til lokalet, men det giver mig bare så meget. Det er en stor tilfredsstillelse at hjælpe andre, og det er et af kursets største styrker: Man bliver bidt af at hjælpe andre, siger Tina.

Hjælpen viser sig blandt andet i de netværk kursisterne selv skaber efter kurset. Her knytter de kontakter, så en forstående ven kun er et telefonopkald væk når tankerne bliver for mørke.

Hele tankegangen med at aktivere kursisterne til selv at tage initiativ er både gavnligt og et let kursustilbud for kommunen at implementere. Borgerne oplever at de ikke er alene med deres udfordringer, og at de faktisk kan være med til at løse nogle af dem. Da underviserne også er frivillige, bliver kommunens omkostninger væsentligt lavere end ved mange andre typer sundhedskurser. Effekten er svær at måle, men hvis hver kursist går én tur mindre til lægen, eller lader sig indlægge én gang mindre inden for de næste par år, har samfundet tjent kursusudgiften hjem igen.

– Kurset er en god og billig løsning til et område der kan være meget omkostningstungt. Hvis en mindre kommune bare vil lave et smertehåndteringskursus for trafikofre, kan det være svært at finde kursister nok, og prisen bliver dermed meget høj. Vores kursus går på tværs af diagnoser og kan bruges af alle med kroniske smerter, og det er der god sundhedsøkonomi i, siger senior projektkoordinator Nicolaj Holm Faber fra Komiteen for Sundhedsoplysning.

Tina Daugaard har i mange år efter overfaldet gået til fysioterapeut flere gange ugentligt. Her har hun lært øvelser der opbygger og vedligeholder musklerne omkring rygsøjlen. Men en ting er den fysiske genoptræning, noget andet er den mentale.

– Man kan hurtigt ende i en spiral af negative tanker, hvor man tænker på alt det man engang kunne og ikke længere kan. Kurset har hjulpet mig til at træffe flere valg her i livet. Jeg kan godt lide at danse, så engang imellem går jeg i byen og danser tre til fire danse. Så ved jeg godt at jeg kommer til at ligge i sengen et par dage efter, men jeg vælger dansen fordi den giver mig livskvalitet, siger Tina Daugaard.

Lær at håndtere smerter Kursisterne på ”Lær at tackle kroniske smerter” møder to timer, én gang om ugen, i seks uger. Tiden er nøje afmålt, så man når at komme hele programmet igennem. Kursisterne lærer om emner som en fornuftig balance mellem aktivitet og hvile, handleplaner, håndtering af træthed, korrekt brug af medicin, kommunikation, tankens kraft, muskelafspænding mm. Kurset er oprindelig udviklet af forskere fra Stanford University i Californien – på baggrund af mere end 30 års forskning i smerter og smertehåndtering. Komiteen for Sundhedsoplysning har via en licensaftale med Stanford adopteret kurset til danske forhold, og en række kommuner har købt licens til at benytte kurset. P.t. kan man deltage i kurset i 59 kommuner. Se mere på www.patientuddannelse.info.

10 råd til smertehåndtering

Psykolog Søren Frølich har ti gode råd til alle der lever med kroniske smerter. 

1. Accepter smerten

   Sørg for at smerten ikke hele tiden er noget du skal tænke på og tage stilling til.

2. Tænk på nogen andet

   Forsøg at ændre din oplevelse af smerten. Brug visualisering og giv smerterne et andet navn eller en anden farve.

3. Lær meditation eller afspændingsøvelser

   Smerten vil stadig være der, men meditationen og afspændingen kan fjerne noget af den stress som smerten giver. Gør det gerne hver dag.

4. Find den rette balance

   Hvis du går helt i stå, risikerer du en depression. Hvis du ignorerer smerten og gør hvad du plejer, risikerer du at opbygge så meget spænding og smerte at du kollapser. Find en mellemvej.

5. Vær aktiv

   Det får dig til at tænke på noget andet end smerten. Undgå de aktiviteter som forværrer smerten.

6. Tag din medicin

   Det er ikke nogen svaghed at tage sin medicin – så lad være med at være tapper. Smerter avler flere smerter, så alle kneb gælder til at dæmpe smerterne.

7. Bekæmp din stress

   Stress forværrer smerterne. Det kan være fint at have travlt – men undgå for mange ufærdige opgaver eller følelsen af ikke at slå til. Det er dårlig stress.

8. Undgå katastrofetænkning

   Undgå negative tanker om smerten, og send dem væk når de dukker op. De fører ingen konstruktive steder hen.

9. Lav ting du godt kan lide

   Bliv klar over hvad du rigtig godt kan lide at foretage dig. Hvad gør dig godt tilpas? Sørg for at gøre det.

10. Sørg for at have folk omkring dig

    Socialt selskab afleder tankerne, og det kan være svært at underholde sig selv. Daglig kontakt med andre mennesker er godt – også selv om det kan trætte. Sørg for kontakt til andre i samme situation; genkendelse og forståelse fra andre der har det som dig, kan være givende.

Kilde: Samvirke.dk