“Jeg skal være aktiv mange år endnu”

Præstegården i Hornslet nord for Aarhus skal bygges om, så Kurt Glavind Laursen har travlt med at bære inventar ud i store containere, alt imens kirkens klokker ringer solen op.

– Tidligere skulle jeg stå i tårnet og trække i tovene til klokkerne, både når vi ringede solen op og ned, men vi har fået automatisk ringning for 4-5 år siden, så i dag klarer jeg det med en fjernbetjening. Det er en stor lettelse, fortæller Kurt Glavind Laursen, der de sidste 20 år har arbejdet som graver og kirketjener ved Hornslet Kirke, en stor og smuk kirke der oprindeligt hørte under Rosenholm Slot. En kirkegård på hele tre hektar hører også til Kurts domæne – her ligger 1600 borgere begravet.

Kurt Glavind Laursen er 69 år og fylder 70 til januar. Han kunne være holdt op med at arbejde for længe siden.

– Men jeg syntes ikke jeg var moden til det. Før i tiden syntes man jo at folk på 70 var nogle grusomt gamle mennesker, men jeg føler ikke jeg er udbrændt endnu. Jeg kan lide at stå op om morgenen, og jeg kan lide mit arbejde fordi det er så alsidigt, og fordi jeg altid har drømt om at komme ud og arbejde i grønne omgivelser og frisk luft, siger Kurt, der ud over fuldtidsarbejdet hos kirken også driver et landbrug med 14 hektar korn og græs.

Godt hjulpet af fysioterapeut

Han har ikke gjort op med sig selv endnu om han stopper når han fylder 70, men hvis det sker, har han ingen drømme om et mere stillesiddende liv.

 – Nej, jeg regner med at jeg skal være aktiv mange år endnu, forsikrer han. Han er uddannet landmand, men inden han blev graver og kirketjener, har han både lavet mosaik- og terrazzogulve, arbejdet på en margarinefabrik og lavet skumgummipuder. Hele vejen igennem har han været begunstiget af et godt helbred.

– For mange år siden fik jeg en operation i højre hånd, men det er også de eneste sygedage jeg har haft i mine 20 år som graver og kirketjener. Og selv om jeg var sygemeldt, klarede jeg både det administrative og at ringe til gudstjeneste med én hånd.

På det seneste har Kurt dog døjet noget med ryggen og opsøgte derfor efter anbefaling fra en kollega en fysioterapeut i Hornslet, Christian Hagensen.

– Han har givet mig nogle øvelser så jeg ikke bliver så stiv i ryggen, så jeg laver både knæbøjninger og udstrækninger derhjemme om morgenen. Fysioterapeuten kunne også se at jeg var platfodet, så jeg har fået lavet fodindlæg og har dem i alle sko nu – og de hjælper rigtig godt, siger Kurt, der ikke længere mærker noget til rygbesværet. Hans eneste skavank er den tinnitus han har fået ved at ringe med kirkeklokkerne gennem mange år.

Besøgene hos fysioterapeuten har menighedsrådet betalt – alt personale ved kirken har den mulighed, men også Kurts fagforening yder tilskud op til en vis grænse.

Stadig brug for håndkraft

Selv om maskiner har overtaget det hårdeste arbejde i kirken og på kirkegården, er der stadig meget fysisk arbejde. Mange hundrede meter thuja-hække skal klippes, der skal sættes stenkanter om grave, gravsten skal justeres ved hjælp af stålstænger, der skal pyntes op i kirken, plantes tusindvis af forårsblomster, ligesom 4-500 gravsteder hvert efterår skal dækkes med gran. Alene det betyder håndtering af fem tons klippegrønt.

Hornslet Kirke har ca. 60 bisættelser og begravelser i løbet af et år, og selv om en gravemaskine klarer det meste, så er der stadig brug for håndkraft, for jorden er sandet og de 180 centimeter dybe grave skal forsynes med afstivning, forklarer Kurt og viser en grav hvor en 99-årig kvinde senere på dagen skal stedes til hvile. Tildækningen af graven klarer en maskine i dag, men Kurt har, som han siger, tidligere dækket rigtig, rigtig mange grave med håndkraft.

Hans arbejdstider er lidt specielle. Søndag er fast arbejdsdag, og er der bryllup eller dåb, skal Kurt også på arbejde om lørdagen.

– Jeg har kun otte friweekender på et år, forklarer han – men til gengæld holder han fri hver mandag. Om sommeren nøjes han med én ferieuge, men rejser så til gengæld sydpå med sin kone i nogle uger i løbet af vinteren.

– Ja, det er nok lidt af en livsstil at være graver, konkluderer Kurt Glavind Laursen – men han har som sagt ingen umiddelbare planer om at stoppe, og som han drillende har sagt til sin søn på 43:

– Jeg kan jo lige så godt prøve det af for dig, for du skal jo alligevel arbejde til du bliver 70.

God ledelse og gode kolleger – så bliver vi ved For 14 år siden var det kun 56 ud af 100 i aldersgruppen 55-64 år der var i arbejde. Nu er det 65 ud af 100, og antallet af danskere på efterløn falder konstant. I 2007 var det 140.000, mens det nu er nede på 95.000. Og godt det samme, mener seniorforsker Mona Larsen fra SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, for samfundet har en demografisk udfordring: Der er for få unge, så vi har simpelthen brug for at flere ældre bliver på arbejdsmarkedet, og argumentet om at de tager job fra de unge, holder ikke, forklarer hun. Mange ældre har job hvor de måske arbejder lidt morgen og aften eller kan træde til med kort varsel, og det er ikke den slags job de unge ønsker. Når man i dag forlader arbejdsmarkedet, skyldes det oftest omlægninger eller fyringer eller (for hver sjettes vedkommende) problemer med helbredet. Langt de fleste siger at de gerne vil blive ved med at arbejde, og et stort flertal fremhæver samværet med kollegerne som en vigtig årsag. Men også god ledelse og fleksible arbejdsforhold spiller en stor rolle for lysten til at blive ved. Hvis man selv kan tilrettelægge sit arbejde og få lov til fortsat at udvikle sig, så øger også det chancen for at man bliver på arbejdsmarkedet. Det arbejdsmarked som vi danskere faktisk er så glade for, at 41.000 ældre, der ellers har forladt det, godt kunne tænke sig at arbejde igen i et passende omfang, viser en undersøgelse fra SFI.