En smertefuld hofte er ikke bare et problem fordi den gør ondt. Det er også et problem der fører en masse andet med sig, idet det bliver sværere at gå, løbe og bevæge sig korrekt – og dermed er en negativ spiral sat i gang.

Heldigvis har landvindinger som magnet-resonans-skanning (MR), computer-tomografi (CT) og ultralydsskanning (UL) de seneste år gjort lægevidenskaben i stand til langt bedre at diagnosticere lidelser i og omkring hofteleddet, og kikkertoperationer (artroskopi) af hofteleddet har forbedret behandlingsmulighederne. Dermed er der i dag langt bedre forudsætninger for kunne afhjælpe smertefulde tilstande i hoften, reducere risikoen for følgetilstande og dermed øge livskvaliteten.

Smerter i hofterne? Find øvelser her.

Årsager

Skader i lysken kan skyldes medfødte eller ydre årsager – ofte en kombination.

Medfødte årsager vil typisk dreje sig om et affladet ledhoved eller ledskål, at skålen ikke dækker over hele hovedet, at hofteskålen er meget dyb, eller at der er ændringer i elasticiteten i kapsel og ledbånd. Dette kan indskrænke den normale bevægelighed sådan at kun dele af fladerne belastes, frem for at belastningen fordeles over hele fladen. Derved belastes også leddets yderkanter, ledlæbe og lårbenshals forkert.

Andre årsager: Store og pludselige ændringer i belastningen kan føre til skader. Det kan være træningsintensitet (mængde, tid og styrke), manglende restitution, underlag (gulve, fliser, asfalt, kunstgræs etc.) i særdeleshed skift fra en type underlag til et andet, ændring af aktivitet (nye bevægemønstre, nye redskaber, ny motionsform) eller ydre forhold, fx temperatur eller forkert påklædning.

Belastes hofteleddet af gentagne kraftige bevægelser i yderstillinger, fx drejebevægelser ved serv i tennis, golf, spark i fodbold, udad-drejning af hofterne i ballet, langdistanceløb og hækkeløb, vil det også kunne medføre skader i hofteleddet og dets omgivende muskler, sener og slimsække.

Lidelser i hofteleddet

Lidelser i hofteleddet eller dets nærmeste omgivelser vil næsten altid medføre smerter, ømhed, muligvis klik og hævelse ud for midten på forsiden af lysken.

Ledlæben (labrum): En skade på ledlæben (fig. 2) kan opstå ved en enkelt pludselig bevægelse i en yderstilling, men langt de fleste skader (ca. 75 %) opstår over længere tid pga. mange gentagne belastninger. Skaden er som regel lokaliseret øverst og fortil på randen af skålen. Mere sjældent vil et helt eller delvist afrevet stykke af ledlæben indeklemmes og udløse klik i hoften. Tilstanden kan diagnosticeres ved manuel undersøgelse samt UL- og MR-skanninger (figur 3).

Behandlingen er at undgå de udløsende årsager, specielt de belastede drejebevægelser, lave stabiliserende øvelser med ensartet vægtfordeling på begge ben, og bruge sko med støddæmpende såler. Er der smerter i hvile eller ved almindelig gang pga. inflammation af ledhinden, kan lægen evt. ordinere antiinflammatorisk medicin. Er et stykke af ledlæben indeklemt, eller hæmmer generne den daglige funktion, kan en kikkertoperation blive nødvendig.

Indeklemningsyndrom (impingement): skyldes dannelsen af ekstra knogle på randen af ledhovedet og lårbenshalsen, ledskålen eller – som regel – en kombination af begge (fig. 4). Ofte er der samtidigt skader på ledlæben og ledbrusken. Årsagerne er i vid udstrækning de samme som for skader på ledlæben. Knogleforandringerne ses altid hos personer som har været sportsaktive i barn- og ungdommen, og de øger risikoen for senere udvikling af slidgigt.

Tilstanden kan konstateres gennem manuel undersøgelse. Røntgen kan påvise knogleforandringerne, mens MR-skanning kan afsløre en samtidig skade på labrum eller ledbrusken.

Behandlingen er stabiliserende øvelser, og bevægelser i hoftens yderstillinger skal undgås. Evt. antiinflammatorisk medicin hvis der samtidigt er inflammation af ledhinden. Er der på trods af dette smerter ved sport eller i dagligdagen, kan kikkertoperation overvejes.

Bruskskader: ses oftest på ledhovedet. Det kan skyldes impingement eller længerevarende overbelastning (se Andre årsager). Fortsætter belastningerne gennem længere tid, udvikles slidgigt (artrose), dvs. brusken slides væk, og der kommer synlig knogle uden bruskdække. Skyldes bruskslidet overbelastninger, vil der som regel også være irritation af ledhinden med rødme og væske i leddet.

Diagnosen stilles bedst ved MR-skanning; hævelse i leddet kan påvises ved UL-skanning. I tilfælde af hævelse behandles, efter lægekontakt, med antiinflammatorisk medicin. Derudover tilrådes cykling, stabiliserende øvelser og brug af sko med stødabsorberende såler.

Slimsæks-inflammation (bursitis): Den dybe del af lårets store forsidemuskel hæfter på knoglen lige over hofteleddet. Mellem leddet og musklen ligger en eller to slimsække som skal hindre slid på leddet. Belaster man hoften med for mange gentagelser ved spark, løb, rotationer i leddet eller bevægelser i yderstillinger, kan slimsækkene blive irriterede og reagere med hævelse og smerter. Smerterne ligner muskel- og senesmerter, men i modsætning til de fleste sene-muskelskader kommer irritationen oftest snigende. UL- og MR-skanning kan påvise stedet for smerterne.

Behandlingen er pause eller reduktion af udløsende årsager, pakninger med is i 20 minutters perioder og cykeltræning. Ved manglende effekt kan antiinflammatorisk medicin og/eller blokade med kunstigt binyrebarkhormon blive nødvendigt.

Fiberskader i muskel og/eller sene er et stort selvstændigt problem, og vil kun blive beskrevet kort her: Næsten alle musklerne omkring hofteled og bækken kan få skader. Der kan være delvis eller total bristning af musklen eller senen. Årsagen vil oftest være pludselig overbelastning, hyppigt en enkelt eller få gentagne kraftigere bevægelser, fx ved løb, spark eller spring. Diagnosen stilles ved manuel undersøgelse; UL og MR-skanning kan præcisere stedet og graden af skade.

Det er helt afgørende at der behandles korrekt på skadestidspunktet. Vigtigst er elastisk bandage, dernæst is, pause og højtleje af benet (det såkaldte RICE-princip). (Læs mere om førstehjælp til idrætsskader på www.krop-fysik.dk). Den videre behandling kan strække sig fra få dage til 12 uger og bør varetages af fysioterapeuter.

Indvendig klikhofte (snapping hip): er et hyppigt problem og ses hyppigst blandt sportsaktive og balletdansere. Ud over årsager i selve leddet, som er nævnt ovenfor, er musklen iliopsoas den almindeligste årsag til klik fortil i lysken. Musklen strækker sig fra ryggens forside og indersiden af bækkenet ud over kanten på bækkenet til sit fæste på øverste del af lårbenet. Klikket skyldes at musklen og/eller senen er blevet veludviklet og/eller stram. Slimsække mellem musklen og knogle kan blive irriterede med hævelse og smerter. Diagnosen stilles ved manuel undersøgelse, såkaldt dynamisk UL-skanning kan påvise en evt. forstørret slimsæk samt præcisere stedet for klikket. MR-skanning kan vise fortykkelse af sene eller muskel og forandringer i slimsækken.

Behandlingen er reduktion af aktiviteter samt udspænding af musklen, evt. ispakninger efter aktivitet og en kortvarig kur med antiinflammatorisk medicin. Er slimsækken irriteret, kan blokade med binyrebarkhormon blive nødvendig. Operation er sjældent påkrævet. Der kan på trods af en vellykket behandling for smerterne bestå et klik. Tilstanden er ubehagelig, men ikke med risiko for førligheden.

Stressfraktur (overbelastningsbrud): Overbelastningsbrud i knogler kan forekomme i bækkenet eller på lårbenshalsen, hyppigst hos sportsfolk med for store eller hastige ændringer i deres spring- og løbeaktiviteter. Det er en ofte overset diagnose, men skal huskes i alle tilfælde med ukendte smerter som er til stede ved aktivitet, men væk i hvile.

Andre årsager: Smerter i og omkring de ydre eller indre kønsorganer kan medføre lyskesmerter. Forstørrede lymfekirtler (små knuder) over eller under lyskebåndet, kan ændre størrelse pga. infektioner eller andet, og skal altid undersøges af læge. Smerter i symfysen (skambenets sammenføjning fortil), eller i musklen over symfysen kan ligeledes udløse lyskesmerter, ligesom nervepåvirkninger i området. Smerter og problemer på ydersiden af hoften kan i sjældne tilfælde minde om lyskesmerter.

Er der smerter i området, som ikke umiddelbart bedres efter kortere tids pause eller nedsat aktivitet, bør det undersøges af læge.

Indvendige ledbånd (lig. teres) (figur 2): Ledbåndet er beliggende mellem hovedet og skålen, og gav, indtil de nye muligheder med MR-skanning og kikkertoperation, ikke anledning til mange diagnostiske overvejelser. Selvom det sjældent går i stykker, er det nødvendigt at have in mente ved ukendte smerter og klik i hoften. I modsætning til hvad man troede tidligere, har man ved kikkertoperationer kunnet konstatere at ledbåndet har en stabiliserende funktion.

Er der smerter og aflåsninger, kan det blive nødvendigt med en kikkertoperation (artroskopi).

Sportsbrok: Dette er ofte en såkaldt udelukkelses-diagnose, idet sportsbrok kan være vanskeligt at påvise ved almindelige undersøgelser, i modsætning til et ”ægte” lyskebrok, der ses med en bule fortil og nedadtil over lyskebåndet. Ved et normalt ægte lyskebrok vil der ved brug af bugpressen (hoste, nyse eller lignende), fremkomme den nævnte bule i området ved brok-kanalen lige over lyskebåndet

Ved et sportsbrok opstår symptomerne over nogen tid, og det ses ofte hos fodboldspillere, vægtløftere, roere eller i andre sportsgrene hvor der forekommer kraftige belastninger af mavemusklerne. Dette kan føre til små muskelbristninger, som giver smerter. Forud bestående svage bugmuskler er ofte en medvirkende årsag.

Smerterne vil være lige over lyskebåndet, og kan i nogle tilfælde udløses ved hoste eller pressen ved toiletbesøg. Der kan være smerter ved tryk over musklerne, og der kan udløses smerter ved lægens undersøgelse af åbningen til brokkanalen, evt. samtidig med at personen hoster. Der ses sjældent forandringer ved skanninger. Andre årsager til smerter i området skal derfor udelukkes.

Behandlingen er ophør eller reduktion af aktiviteten. Der skal begyndes øvelser for at styrke mavemusklerne, og ved aktivitet kan anvendes elastiske v

armebukser. Består generne på trods af nævnte, kan en operation, evt. med kikkert, blive nødvendig. Efter dette kan man vende tilbage til sport efter 4-6 uger.

Cyster i ledhovedet med ovenover liggende skader på brusken kan ses hos unge mennesker, og årsagerne er oftest, som ved impingement, at den ydre rand af skålen presses mod yderkanten af hovedet. De fleste tilfælde jeg har set, er hos balletdansere, som har mange bevægelser i hofteleddets yderstillinger, men cysterne kan også udvikles af andre årsager.

Mere udtalte cyster ses i knoglerne i tilfælde med slidgigt, hvor brusken på både ledskål og ledhoved er slidt meget tynd eller næsten helt væk (figur 5).

Eilif Larsen er overlæge, dr. med. og speciallæge i ortopædkirurgi

Smerter i hofterne? Find øvelser her.

Hoftens anatomi Figur 1: Lysken strækker sig på begge sider af bøjefuren på låret cirka 10-15 cm ned og 5 cm op på maven. Næsten svarende til bøjefuren findes lyskebåndet (lig. inquinale), som går fra bækkenet til skambenet. Under lyskebåndet ligger de store blodkar og nerver til benet. I dybden findes hofteleddet (fig. 2). Oven for lyskebåndet på maven findes lyskekanalen med dens omgivende muskler og, hos mænd, indhold af nerver og sædstreng. Figur 2: Hofteleddet er et såkaldt kugleled med et næsten kugleformet hoved beliggende i en dyb skål i bækkenet; både hoved og skål er dækket af brusk. Det holdes på plads af en omgivende kraftig kapsel med forstærkninger af ledbånd (ligamenter), et ledbånd indvendigt i leddet (lig. teres) samt en stor brusklæbe (labrum) på bækkenskålens kant, som har vakuum-funktion, svarende til en plastikkrog der sættes fast på et vindue. På forsiden af hofteleddet under den store lårmuskels fæste ligger to slimsække, som skal beskytte mod slid på vævene. Generelt giver leddets opbygning mulighed for store bevægelser, fortil og til siden, mens bevægemuligheden indad og bagud er mindre.