Erektil dysfunktion, som er det latinske ord for rejsningsproblemer, er karakteriseret af manglende rejsning af penis, som betyder at man(d) har konstant eller tilbagevendende manglende evne til at gennemføre et tilfredsstillende samleje. Tidligere antog man at rejsningsproblemer primært skyldtes psykologiske faktorer, men nutidige videnskabelige studier peger på at den hyppigste årsag til rejsningsproblemer er utilstrækkelig blodcirkulation. Rejsningsproblemer skyldes således hyppigst betændelse af indersiden af de blodtilførende kar samt åreforkalkning, som netop medfører dårlig blodcirkulation i blodårerne og svulmelegemerne i penis. Rejsningsproblemer er faktisk ofte det første tegn på åreforkalkning, og kan derfor afsløre begyndende livsstilsrelaterede helbredsproblemer.

Forekomsten af rejsningsproblemer øges med alderen, men er ikke nødvendigvis en del af aldringen. Nogle mænd har højere risiko end andre. Rygere har fx oftere rejsningsproblemer, og cirka en fjerdedel af mænd der er fysisk inaktive, overvægtige eller har forhøjet blodtryk, og cirka halvdelen af mænd med metabolisk syndrom (en kombination af overvægt, forhøjet blodtryk, insulin-resistens og forhøjet kolesterol), diabetes eller hjerte-kar-problemer, har rejsningsproblemer.

Den glade nyhed er at studier viser at fysisk aktivitet kan forebygge rejsningsproblemer. Et amerikansk studie fra 2006 af 40–75-årige mænd har eksempelvis vist at jo mere fysisk aktive mænd er, jo lavere er deres risiko for at få rejsningsproblemer. Et andet studie, af 18-40-årige mænd, viste at mænd der er fysisk aktive i 2,3 timer pr. uge eller derover, har en halveret risiko for rejsningsproblemer, sammenlignet med mænd der er fysisk aktive i mindre end 2,2 time pr. uge. Og i et brasiliansk studie fra 2011 havde fysisk inaktive mænd i alderen 40-75 år med ringe kondition mere end 10 gange så stor risiko for rejsningsproblemer som mænd med god kondition.

Fysisk aktivitet har vist sig at være den vigtigste faktor hvis man vil forebygge rejsningsproblemer, og derudover kan en KRAM(Kost, Rygning, Alkohol, Motion)-venlig livsstil og specielt røgfrihed anbefales.

Sundhedsstyrelsens generelle motionsanbefaling, der bl.a. virker forebyggende på hjerte-kar-problemer, overvægt og insulinresistens, er også gældende hvis man(d) vil forebygge rejsningsproblemer.

Alle former for konditionsfremmende fysisk aktivitet, som fx svømning, fodbold og løb, kan anbefales. Også knap så krævende aktiviteter som gang, dans og golf har effekt, dog skal aktiviteten så være af længere varighed. Cykling er fint, men længerevarende cykling frarådes, fordi tryk fra sadlen nedsætter blodcirkulationen i mellemkødet.

Oplever du allerede nu rejsningsproblemer, kan fysisk aktivitet også virke behandlende og rehabiliterende, hvis problemerne skyldes dårlig blodcirkulation. Tal med din læge!

Og mens såkaldt ’potensfremmende’ midler, så som Viagra, ’kun’ virker symptombehandlende, påvirker fysisk aktivitet selve årsagen til rejsningsproblemerne (såfremt de altså skyldes dårlig blodcirkulation). Og så er ”bivirkningerne” til motion er som bekendt bl.a. øget sundhed, velvære og humør.

Du kan finde videnskabelige kilder nedenfor.

Helle Gerbild er fysioterapeut, master i sexologi og sundhedsfaglig kandidat, University College Lillebælt, Årslev Fysioterapi og elskbedre.dk. Helle Gerbild har på Ålborg Universitet gennemført et endnu ikke offentliggjort studie af fysisk aktivitet som forebyggelse af erektil dysfunktion.

Sådan foregår en rejsning

Penis består af tre svulmelegemer. En rejsning opstår når svulmelegemerne fyldes med blod. Blodet bevirker at penis udvides og bliver stiv – som når en ballon fyldes med luft.

Maximalt blod-tilløb og minimalt blod-fraløb i svulmelegemerne, som et hydraulisk system, er forudsætning for en god rejsningsfunktion. Signalstoffer, som udløses fra nerveender og såkaldte endotel-celler på indersiden af blodårerne, sørger for at muskelcellerne i svulmelegemerne afslappes, og dermed fyldes hulrummene i penis med blod, så penis erigerer og gør det muligt at gennemføre et samleje. En god velfungerende hjerte-kar-funktion er derfor en forudsætning for en god velfungerende rejsningsfunktion.

Fysisk inaktivitet

Fysisk inaktivitet: Mindre end to en halv times fysisk aktivitet pr. uge, dvs. højst 20 minutter pr. dag.

Anbefalet fysisk aktivitet

Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være af moderat til høj intensitet (du skal blive forpustet) og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter.

Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter.

Vær fysisk aktiv med høj intensitet mindst 2 gange om ugen. Høj intensitet = du sveder og har ikke luft til at snakke.

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, sst.dk

Det øger din risiko for rejsningsbesvær

Fysisk inaktivitet

Overvægt

Forhøjet blodtryk

Metabolisk syndrom

Diabetes

Hjerte-kar-sygdom

Rygning

(1) Graugaard C. Mænd & seksualitet. In: Christensen Kea, editor. Kend din krop, mand: sundhed, sex, sport, sind. 1. udgave ed. Kbh.: Lindhardt og Ringhof; 2006. p. 336 sider, ill. (nogle i farver).

(2) Kalka D, Domagala Z, Dworak J, Womperski K, Rusiecki L, Marciniak W, et al. Association between physical exercise and quality of erection in men with ischaemic heart disease and erectile dysfunction subjected to physical training. Kardiol Pol 2013;71(6):573-580.

(3) Meldrum DR, Burnett AL, Dorey G, Esposito K, Ignarro LJ. Erectile hydraulics: maximizing inflow while minimizing outflow. J Sex Med 2014 May;11(5):1208-1220.

(4) WHO. ICD-10. 2015; Available at: http://www.icd10data.com/ICD10CM/Codes/N00-N99/N40-N53/N52-/N52.9. Accessed marts, 2015.

(5) Leoni LA, Fukushima AR, Rocha LY, Maifrino LB, Rodrigues B. Physical activity on endothelial and erectile dysfunction: a literature review. Aging Male 2014 Sep;17(3):125-130.

(6) Hannan JL, Maio MT, Komolova M, Adams MA. Beneficial impact of exercise and obesity interventions on erectile function and its risk factors. J Sex Med 2009 Mar;6 Suppl 3:254-261.

(7) Kratzik CW, Lackner JE, Mark I, Rucklinger E, Schmidbauer J, Lunglmayr G, et al. How much physical activity is needed to maintain erectile function? Results of the Androx Vienna Municipality Study. Eur Urol 2009 Feb;55(2):509-516.

(8) Selvin E, Burnett AL, Platz EA. Prevalence and risk factors for erectile dysfunction in the US. Am J Med 2007 Feb;120(2):151-157.

(9) Aars H. Menns seksualitet. [Oslo]: Cappelen Damm Akademisk; 2011.

(10) Meldrum DR, Gambone JC, Morris MA, Meldrum DA, Esposito K, Ignarro LJ. The link between erectile and cardiovascular health: the canary in the coal mine. Am J Cardiol 2011 Aug 15;108(4):599-606.

(11) WHO. Physical inactivity. 2015; Available at: http://who.int/whr/2002/chapter4/en/index4.html. Accessed april, 2015.

(12) Bacon CG, Mittleman MA, Kawachi I, Giovannucci E, Glasser DB, Rimm EB. A prospective study of risk factors for erectile dysfunction. J Urol 2006 Jul;176(1):217-221.

(13) Hsiao W, Shrewsberry AB, Moses KA, Johnson TV, Cai AW, Stuhldreher P, et al. Exercise is associated with better erectile function in men under 40 as evaluated by the International Index of Erectile Function. J Sex Med 2012 Feb;9(2):524-530.

(14) Agostini LC, Netto JM, Miranda MV,Jr, Figueiredo AA. Erectile dysfunction association with physical activity level and physical fitness in men aged 40-75 years. Int J Impot Res 2011 May-Jun;23(3):115-121.

(15) Cheng JY, Ng EM. Body mass index, physical activity and erectile dysfunction: an U-shaped relationship from population-based study. Int J Obes (Lond) 2007 Oct;31(10):1571-1578.

(16) Janiszewski PM, Janssen I, Ross R. Abdominal obesity and physical inactivity are associated with erectile dysfunction independent of body mass index. J Sex Med 2009 Jul;6(7):1990-1998.

(17) Pohjantahti-Maaroos H, Palomaki A, Hartikainen J. Erectile dysfunction, physical activity and metabolic syndrome: differences in markers of atherosclerosis. BMC Cardiovasc Disord 2011 Jun 27;11:36-2261-11-36.

(18) Giugliano F, Maiorino M, Bellastella G, Gicchino M, Giugliano D, Esposito K. Determinants of erectile dysfunction in type 2 diabetes. Int J Impot Res 2010 May-Jun;22(3):204-209.

(19) Klarlund Pedersen B, Andersen LB,f.1950. Fysisk aktivitet : håndbog om forebyggelse og behandling. Version: 3.0, revideret ed. Kbh.: Sundhedsstyrelsen; 2011.