Det er ikke kun for sjov – handicap ingen hindring

Jørgen Bang på 52 år er i gang med at samle et cykelhold i foreningen Fysisk Aktiv For Sjov. Han kan godt lide at cykle i den friske luft, høre fuglene pippe, fornemme den blå himmel og dufte den friske luft. Med den tilgang til cykling kunne han være velkommen i en hvilken som helst cykelklub, hvis det ikke var for én enkelt detalje: Jørgen kan ikke se. Lægerne vurderer at han har 1 – 2 % af sit syn tilbage. Derfor vil Jørgen gerne cykle tandem. Så kan han sidde bagerst. Ham eller hende der sidder foran, skal gerne kunne se, så de kommer sikkert frem, men for Jørgens skyld gør det ikke noget hvis personen på førersædet også har skavanker – fx KOL eller gigt. Jørgen kan godt træde hårdt i pedalerne, så det vigtigste er at det er en der kan se.

– Efter jeg fik mit handikap, har jeg tænkt meget over hvordan jeg kan fortsætte med at være aktiv. Man ved jo godt at det ikke er godt at være inaktiv, og jeg kan også selv mærke hvordan alting fungerer bedre når jeg har været ude at cykle.

Ud over at cykle så spiller Jørgen også show down (et spil som minder lidt om airhockey, og kan spilles af mennesker med intet eller kun lidt syn, red.) og går til elektronskydning, hvor man sigter ved hjælp af lyd. Han fremhæver især det sociale fællesskab, men er i det hele taget glad for alle de fordele der er ved at have en aktiv fritid.

– Jeg kan godt lide ideen om at man kan opleve og skabe noget sammen på kryds og tværs. Jeg kan ikke se, men jeg kan måske løfte noget tungt for nogle andre. Vi har blandt andet været på kanotur, og jeg kan sagtens ro, så jeg skal bare have en foran til at sige om vi skal til højre eller venstre.

Hos Handicapidrættens Videnscenter er Anne-Merete Kissow ikke overrasket over at fysisk aktivitet giver Jørgen Bang velvære både fysisk og mentalt.

– Nej, det er jeg ikke. Det hører vi fra alle mennesker der dyrker fysisk aktivitet – uanset om de har funktionsnedsættelser, handikap eller ej.

Forskning har mange gange vist at mennesker både med og uden handikap får mere energi, velvære og mentalt overskud hvis de er fysisk aktive. Anne-Merete Kissow er selv forfatter til en rapport, som har undersøgt effekten af fysisk aktivitet for mennesker med handikap, og den viser at træning i fællesskab giver humør, energi og resultater i forhold til genoptræning og rehabilitering. Hertil kommer de mange generelle sundhedsgevinster:

– Når Sundhedsstyrelsen fortæller at mennesker med en inaktiv livsstil er i risiko for livsstilssygdomme, så rammer det disse mennesker ekstra hårdt. De har ofte en højere risiko for mange sygdomme i forvejen, så derfor er der behov for at vi får udviklet mange forskellige tilbud til dem, ligesom vi har det til mennesker uden handikap, siger Anne-Merete Kissow. Hun oplever at mange er meget motiverede, men det er svært for dem at komme i gang.   

– Ofte er det svært for dem at finde et tilbud. Mange idrætsforeninger har ikke nogen tilbud som kan rumme mennesker med handikap, eller foreningerne kan være angste for om aktiviteterne kan skade deltagerne på nogen måde, og derfor er de ikke tilbøjelige til at invitere dem ind, siger Anne-Merete Kissow.

Samme oplevelse har fysioterapeut Annemarie Svenningsen, som er initiativtager til foreningen Fysisk Aktiv for Sjov.

– Det er egentligt en faglig indignation som får mig til at gøre det her. På et tidspunkt havde jeg i fysioterapien en ung mand med muskelsvind som gerne ville dyrke noget idræt, og det eneste jeg kunne tilbyde ham på det tidspunkt, var stavgang. Jeg kunne næsten se lyset blive slukket i hans øjne – det var slet ikke noget der tiltalte ham. Det fik mig til at tænke over hvor dumt det er, at vi ikke har mange forskellige tilbud til disse mennesker, som nok har allermest brug for det.

På den ene side kunne man argumentere for at når man nu har et handikap, så må man indordne sig. På den anden side har alle mennesker brug for fritidsaktiviteter der er sjove, givende og meningsfulde, og her er stavgang ikke løsningen for alle.

– Når motionen foregår på et hold der er sammensat af kommunen og skal ses som en del af ens behandling, så er man ikke sammen på kryds og tværs på en ligeværdig måde, men det kan man være i idrætsforeningerne, hvor alle er en del af at skabe fællesskabet. Jeg ser gerne at de almindelige idrætsforeninger bliver bedre til at rumme mennesker med skavanker. Det er omkring 20 % af alle danskere mellem 16 og 60 år som har en eller anden begrænsning, og de har altså lige så meget behov for motion som alle andre, siger Annemarie Svenningsen, som arbejder ulønnet med foreningen.

Anne-Merete Kissow fra Handicapidrættens Videnscenter tilføjer at motion ikke kun skal ses i forhold til at reducere sandsynligheden for livsstilssygdomme, men som en del af et aktivt og meningsfuldt liv generelt:   

– Statistisk set er sandsynligheden for at forblive på arbejdsmarkedet og være velfungerende i alle andre sammenhænge større for mennesker med handikap som er fysik aktive og i en forening, end for dem der ikke er. Sådan tror jeg også at det er for alle andre mennesker.

Kom godt i gang! Når du skal afgøre hvilken motionsform du vil kaste dig over, er det vigtigt at overveje: Hvad har du lyst til? Hvad synes du er spændende, og hvad har du temperament til? Hvordan er din kondition? Hvor hurtigt bliver du træt? Nogle idrætsgrene er mere fysisk krævende end andre, fx basketball og dans, hvorimod andre fokusere mere på koncentration og stabilitet, som fx skydning. Er der bestemte dele af kroppen du specielt vil træne eller ikke kan bruge? Så skal idrætsgrenen tilpasses hertil. Hvilke muligheder er der i dit lokalsamfund? Du kan kontakte Dansk Handicap Idræts Forbund på www.dhif.dk og få mere inspiration og evt. kontakt med en konsulent for at høre om der er muligheder i dit område. Kilde: detsundeliv.dk