De hedder flotte navne som gojibær, chiafrø, baobab og spirulina, de såkaldte superfoods. Men er superfood super sundt eller bare super hipt?

Sundhedstrenden med superfoods har stået på i mange år, og det ser ikke ud til at den er på vej væk. Det blev jeg bekræftet i da jeg i weekenden befandt mig blandt alskens superfoods som hybenpulver, gojibær, chiafrø og hampefrø ved Nettos spotvarehylder. Superfoods er blevet let tilgængelige i forhold til tidligere, hvor du skulle i en helsekostbutik for at finde dem. Men hvad er superfoods egentlig? Og kan helt almindelig hverdagsmad være superfood?

Noget af det første der blev udråbt til superfood, og som tillige var nemt tilgængeligt, var blåbær. Butikskæderne berettede om stigende salg af netop disse bær, der blev lovprist for deres høje indhold af antioxidanter. Sidenhen har flere slags madvarer fået stemplet superfood, som dækker over madvarer med et særligt højt indhold af biologisk aktive stoffer med potentielt sundhedsfremmende egenskaber (fx vitaminer, mineraler, antioxidanter og plantestoffer). Ingen videnskabeligt funderede forskere eller behandlere benytter sig dog af superfood-begrebet, og det er der en simpel forklaring på. Der er nemlig ikke videnskabelige beviser for at specifikke madvarer er specielt sundhedsfremmende. Men indholdet af gode næringsstoffer kan vi ikke komme udenom, og der er god grund til dagligt at indtage næringsrige madvarer. Og der er forskel på hvor mange næringsstoffer de forskellige madvarer indeholder.

Når man læser ugebladenes version af superfoods, får man ofte indtryk af at de kan hjælpe til at skyde genvej til et sundere liv. Men inden man køber sig fattig i hypede produkter – for de er som regel meget dyre – skal man huske at vejen til sundhed går gennem de madvarer man generelt spiser, og naturligvis den mængde motion man dyrker. Helt almindelig mad som fed fisk, rugbrød, kål, bælgfrugter og kartofler, der kan betales for en overkommelig sum og er tilgængeligt alle vegne, har faktisk også status som superfood. Det behøver altså ikke at være de dyre, eksotisk klingende produkter der baner vejen for et sundt liv. Men det er nok nemmere at sælge tang som en superfood frem for fx broccoli.

Vores mads sundhedsværdi bør vurderes i sin helhed og ikke ud fra enkelte bestanddele. En enkelt fødevare kan næppe helbrede eller fremme sundheden, så et godt råd er at spise ’superfood’ i form af almindelig sund mad, og så supplere med de trendy superfood-produkter fordi du synes de smager godt, og ikke fordi naboen har fortalt dig at de kan forebygge kræft, snue eller dårligt humør. Og husk at grøntsager ikke bare er grøntsager, og fisk ikke bare er fisk. Der er stor forskel på om du spiser iceberg og agurk eller spidskål og avocado. Ligesom der er forskel på om du spiser rødspættefilet eller ovnbagt laks.