Hverdagens superfoods

Af: Stine Kjær, aut. diætist

Foto: Colourbox

De hedder flotte navne som gojibær, chiafrø, baobab og spirulina, de såkaldte superfoods. Men er superfood super sundt eller bare super hipt?

Sundhedstrenden med superfoods har stået på i mange år, og det ser ikke ud til at den er på vej væk. Det blev jeg bekræftet i da jeg i weekenden befandt mig blandt alskens superfoods som hybenpulver, gojibær, chiafrø og hampefrø ved Nettos spotvarehylder. Superfoods er blevet let tilgængelige i forhold til tidligere, hvor du skulle i en helsekostbutik for at finde dem. Men hvad er superfoods egentlig? Og kan helt almindelig hverdagsmad være superfood?

Superfoods

Noget af det første der blev udråbt til superfood, og som tillige var nemt tilgængeligt, var blåbær. Butikskæderne berettede om stigende salg af netop disse bær, der blev lovprist for deres høje indhold af antioxidanter. Sidenhen har flere slags madvarer fået stemplet superfood, som dækker over madvarer med et særligt højt indhold af biologisk aktive stoffer med potentielt sundhedsfremmende egenskaber (fx vitaminer, mineraler, antioxidanter og plantestoffer). Ingen videnskabeligt funderede forskere eller behandlere benytter sig dog af superfood-begrebet, og det er der en simpel forklaring på. Der er nemlig ikke videnskabelige beviser for at specifikke madvarer er specielt sundhedsfremmende. Men indholdet af gode næringsstoffer kan vi ikke komme udenom, og der er god grund til dagligt at indtage næringsrige madvarer. Og der er forskel på hvor mange næringsstoffer de forskellige madvarer indeholder.

Hverdagsmad som superfood

Når man læser ugebladenes version af superfoods, får man ofte indtryk af at de kan hjælpe til at skyde genvej til et sundere liv. Men inden man køber sig fattig i hypede produkter – for de er som regel meget dyre – skal man huske at vejen til sundhed går gennem de madvarer man generelt spiser, og naturligvis den mængde motion man dyrker. Helt almindelig mad som fed fisk, rugbrød, kål, bælgfrugter og kartofler, der kan betales for en overkommelig sum og er tilgængeligt alle vegne, har faktisk også status som superfood. Det behøver altså ikke at være de dyre, eksotisk klingende produkter der baner vejen for et sundt liv. Men det er nok nemmere at sælge tang som en superfood frem for fx broccoli.

Så hvad er op og ned?

Vores mads sundhedsværdi bør vurderes i sin helhed og ikke ud fra enkelte bestanddele. En enkelt fødevare kan næppe helbrede eller fremme sundheden, så et godt råd er at spise ’superfood’ i form af almindelig sund mad, og så supplere med de trendy superfood-produkter fordi du synes de smager godt, og ikke fordi naboen har fortalt dig at de kan forebygge kræft, snue eller dårligt humør. Og husk at grøntsager ikke bare er grøntsager, og fisk ikke bare er fisk. Der er stor forskel på om du spiser iceberg og agurk eller spidskål og avocado. Ligesom der er forskel på om du spiser rødspættefilet eller ovnbagt laks.


Hverdagens supermad

Fed fisk: Indeholder langkædede fedtsyrer af en type som vi hverken kan danne selv, eller få fra planteriget (heller ikke fra chia- eller hampefrø). Beskyttende effekt på kredsløb og immunforsvar og gavnlig effekt på hjernens udvikling.

Rugbrød: Fuldkorn og kostfibre kan være med til at forebygge kræft (fx tarm- og prostatakræft), beskytte kredsløbet og stabilisere blodsukkeret. Fibrene har endvidere gavnlig effekt på fordøjelsen.

Kål: Fiberholdig grøntsag der beskytter kredsløbet. Indeholder særlige plantestoffer der er gavnlige for fordøjelsen, og beskytter mod kræft og hjertekarsygdom.

Bælgfrugter, fx linser, kikærter og jordnødder: Indeholder både protein, kulhydrat og masser af fibre. Giver et stabilt blodsukker og indeholder særlige plantestoffer.

Kartofler: Højt indhold af C-vitamin, fibre og plantestoffer. Mætter meget.

Superfoods fra den eksotiske hylde

Chiafrø: Frø fra Sydamerika, som har et højt indhold af omega-3-fedtsyrer og kostfibre. Det er indholdet af fedtsyrerne som har givet frøene status som superfood, men det er vigtigt at huske at omega-3 fra planteriget ikke kan det samme som omega-3 fra fisk. Desuden er det uvist hvor meget af fedtsyrerne der optages af kroppen, grundet det høje fiberindhold som lader frøene passere ufordøjet gennem tarmsystemet. Netop det høje indhold af kostfibre giver mæthed, stabilt blodsukker og fremmer fordøjelsen.

Hampefrø: Har ligesom chiafrø et højt indhold af langkædede fedtsyrer, og nogle mener derfor at de har beskyttende effekt på kredsløbet. Indeholder desuden protein af høj kvalitet, sammenlignet med andre vegetabilske proteinkilder.

Quinoa: Frø fra Sydamerika med et højt indhold af det gode umættede fedt, kostfibre og protein. Quinoa kan bruges som erstatning for ris eller i salater. Sammensætningen i quinoa gør at blodsukkeret stiger langsommere end ved andre kulhydratkilder, som fx ris, og indholdet af fedt og fibre gør det til en hjertevenlig spise.

Ingefær, hvidløg og gurkemeje: Har indholdsstoffer som virker antiinflammatorisk (dæmper betændelse). Men for at opnå effekt på sygdom skal disse stoffer formentlig indtages i koncentreret form (kapsler eller pulver).

Havtorn: Er kendt for et meget højt C-vitamin-indhold (et enkelt bær svarer til en hel appelsin i C-vitamin-indhold). Desuden indeholder bærrets skaller og kerner de særligt sunde umættede fedtsyrer og også lidt af de fedtopløselige vitaminer A og E, hvilket er ret atypisk for et bær.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.