Undgå faldulykker

Af: Lisbeth Rosenbek Minet, adjunkt i fysioterapi, Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitets Hospital

Foto: Scanpix/Iris

Fald er forbundet med mange omkostninger, både for den enkelte person og for hele samfundet. Derfor er det vigtigt at sætte ind så tidligt som muligt og meget gerne inden der sker et fald. Heldigvis er der meget du kan gøre for at undgå at falde.

Når ældre mennesker falder, kan det få stor betydning for deres liv. Både på grund af de skader der kan opstå i forbindelse med faldet, såsom knoglebrud og hovedskader, men også på længere sigt, fordi faldulykker kan føre til dårligere funktionsevne og større afhængighed af andre. Og ikke mindst kan man efterfølgende opleve angst for at falde igen.

Med alderen stiger risikoen for fald og deraf følgende skader. Hvert år falder omkring 30 pct. af alle danskere over 65 år og hele 50 pct. af dem som er over 80 år. Er man først faldet, er risikoen for at falde to-tre gange forhøjet det efterfølgende år. Mellem 20 og 30 pct. af dem som falder, får skader der begrænser deres mobilitet og uafhængighed af andre, og fald blandt den ældre befolkning er forbundet med øget sygelighed og dødelighed. Faldulykker og angsten for at falde kan desuden føre til nedsat livskvalitet hos de ældre, blandt andet fordi de bliver begrænsede i forhold til sociale kontakter og fritidsaktiviteter.

Risikofaktorer

Når ældre mennesker falder, skyldes det ofte et samspil mellem flere faktorer. Nedsat muskelmasse og muskelstyrke samt ringe balance og gangproblemer er ofte udløsende faktorer. Tillige bliver ældre der har oplevet at falde, som nævnt ofte bange for at falde igen, og den angst kan forværre situationen, fordi den ofte fører til at den ældre bevæger sig mindre, og det kan forværre tabet af muskelmasse og funktion. En lang række andre faktorer kan være med til at øge risiko for fald – se faktaboksen nedenfor.

Hvad kan du selv gøre

Ønsker du at forebygge fald, handler det om at få afdækket hvilke risikofaktorer du er udsat for, og hvad der skal til for at mindske eller fjerne dem.

Et svigtende funktionsniveau kan være det første konkrete tegn på en øget risiko for fald. Derfor er det væsentligt at være opmærksom på om der er funktioner du har fået vanskeligere ved at klare – måske er det svært at rejse sig op fra en lænestol eller et toiletsæde, måske er gangen blevet besværet, måske er der brug for ganghjælpemidler. Aktivitetsniveauet er måske faldet, og der er mindre overskud til at klare de daglige gøremål og/eller de sociale aktiviteter. Måske oplever du forbigående svimmelhed.

En væsentlig indsats for at forebygge fald er at holde sig fysisk aktiv. Særligt øvelser der opbygger muskelstyrken, samt aktiviteter det træner balancen, er gavnlige.

Det er ikke alle som har mulighed for eller lyst til at ændre på deres fysiske aktivitetsniveau. Derfor er det godt at vide at få og små ændringer i dagligdagen også kan have betydning for at forebygge fald, fx valg af fodtøj og indretning af hjemmet. Oplever du at være usikker og bange for at falde når du går rundt, udendørs eller indendørs, kan det være du har behov for et ganghjælpemiddel. Her er det en god idé at tage en ergoterapeut eller fysioterapeut med på råd, så du får valgt de relevante hjælpemidler. Terapeuten vil ligeledes kunne rådgive i forhold til om det kunne være relevant med boligændringer. Man er ikke altid selv opmærksom på hvilke elementer i hjemmets indretning der kan øge risikoen for fald, eksempelvis løse tæpper og ledninger.

Det måske væsentligste budskab er at du skal tage det alvorligt hvis du falder eller føler dig usikker. Tag gerne lægen med på råd, og benyt dig af den hjælp de fleste kommuner stiller til rådighed, fx forebyggende hjemmebesøg og træning.

Lisbeth Rosenbek Minet er forsker og adjunkt i fysioterapi på Rehabiliteringsafdelingen, Odense Universitets Hospital

Kilde: Sundhedsstyrelsen


Det øger risikoen for fald

Der findes over 400 kendte risikofaktorer for fald. Blandt ældre er de vigtigste risikofaktorer for at falde bl.a.:

  • Nedsat muskelmasse og muskelstyrke
  • Dårlig balance
  • Gangproblemer
  • Brug af ganghjælpemidler
  • Svimmelhed
  • Angst for at falde (som fører til en negativ spiral af inaktivitet og uhensigtsmæssige bevægemønstre)
  • Tidligere fald
  • Kognitiv dysfunktion, fx demens
  • Nedsat evne til at udføre daglige gøremål
  • Nedsat syn
  • Nedsat følesans
  • Depression
  • Uhensigtsmæssigt fodtøj
  • Et stort alkoholforbrug
  • Brug af visse typer medicin
  • Utilstrækkeligt med væske (dehydrering)
  • Dårlig ernæringstilstand
  • Briller med glidende overgang (som kan sløre den nederste del af synsfeltet og dermed øge risikoen for at falde)

 

Sådan mindsker du risikoen for at falde

  • Vær opmærksom på risikofaktorerne – har du fx fået sværere ved at gå, rejse/sætte dig eller komme ud og ind af bilen; er du nogle gange svimmel osv.
  • Tager du medicin, så vær opmærksom på hvordan det påvirker dig fysisk og psykisk. Rådfør dig hos din praktiserende læge.
  • Træn dine muskler og din balance, gerne dagligt og gerne sammen med andre, fx i en idrætsklub eller gymnastikforening, da det sociale element kan være med til at bevare lysten til at komme afsted.
  • Bevæg dig i dagligdagen. Trappegang og raske gåture er fx gode aktiviteter der kan være med til at styrke muskulaturen og udfordre balancen, så kroppen holdes ved lige.
  • For nogen kan være en god idé at få tilskud af D-vitamin i kombination med calcium, idet D-vitamin kan være med til at mindske risikoen for og konsekvenserne af fald.
  • Vælg fodtøj der sidder godt om vristen, og har hælkappe. Dette gælder alle sko, også hjemmesko.
  • Undgå ”faldgruber” i hjemmet – så som løse tæpper og ledninger, glatte områder og uhensigtsmæssig indretning.
  • Har du behov for et ganghjælpemiddel? Få hjælp til at vælge det rette.
  • Undersøg om du kan få rådgivning, træning og særlige faldforebyggende tilbud i kommunen, hvor fysioterapeuter målretter træningen så den er tilpasset dig. Det gælder i særdeleshed hvis du tidligere er faldet. Terapeuten kan bl.a. hjælpe dig med valg af hjælpemidler, indretning af hjemmet, øvelser og aktiviteter. De fleste kommuner tilbyder en sådan hjælp. Alternativt kan en fysioterapiklinik tilbyde træning og rådgivning.
  • Tag det alvorligt hvis du falder eller føler dig usikker! Tag gerne lægen eller din fysioterapeut med på råd.

 

For mange får ikke hjælp efter fald

Hvert år henvender omkring 41.000 ældre danskere (65 år eller mere) sig på landets akutmodtagelser/skadestuer på grund af et fald. Heraf bliver cirka en tredjedel af de patienter som ikke har behov for indlæggelse, sendt hjem fra skadestuen uden nogen form for aftale om opfølgning. Det er uheldigt idet risikoen for fald øges når først man er faldet én gang. Forskning viser at fald ofte skyldes et samspil mellem flere faktorer, og de ældre der har øget risiko for at falde, har ofte komplekse problemstillinger. Derfor er det vigtigt at tage udgangspunkt i hver enkelt persons funktionsevne og sætte ind med flere forskellige sammenhængende indsatser for at kunne forebygge fald blandt ældre. Her er blandt andet samarbejdet mellem sygehus og kommune væsentligt.

Det er veldokumenteret at faldforebyggelse har en positiv effekt, især hvis forebyggelsen rettes mod de ældre der har forhøjet risiko for at falde.

Sundhedsstyrelsen anbefaler desuden at at kommunerne indfører systematisk screening for faldforebyggelse blandt ældre borgere for at sikre at borgere der er i risiko for at falde, får den optimale støtte.

Kilde: Sundhedsstyrelsen 2015 m.fl.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.