Børn skal rutche, svinge, krybe, trille, kravle og slå kolbøtter. Ikke kun fordi det er sjovt, men også fordi det skaber fundamentet for deres sociale, psykiske og fysiske sundhed. Både nu og senere i livet.

Vi kender alle det bedårende syn af en baby som spræller. Arme og ben bevæger sig i første omgang uden nogen form for kontrol, men bliver efterhånden mere styrede, og pludselig rækker barnet ud efter noget og ruller om på maven – til stor forbavselse for ikke mindst baby selv. Herfra finder barnet ud af at løfte hovedet op, og pludselig kan det trille, krybe, kravle, sidde og gå. Sådan er barnets naturlige motoriske udvikling, og selvom den kommer stort set af sig selv, er det vigtigt at stimulere sin baby i alle disse faser.

Når først barnet er oppe at stå, går det af sig selv, kan man fristes til at tænke. For så er barnet jo i den grad på vej ud at opdage verden på to ben. Det er dog stadig vigtigt at stimulere barnets motorik, for det er langt fra nok at kunne gå. Nu kommer udfordringerne med at lære at løbe, hoppe, gribe, kaste, slå kolbøtter osv.

Hvorfor er en god motorik vigtig?

For at vi kan bevæge os let og ubesværet, har vi behov for at have kontrol over vores krop. Det kaldes også motorisk kontrol. Motorisk kontrol giver os mulighed for at lave de bevægelser vi har brug for i en given situation.

Vi ved som bekendt at fysisk aktivitet er helt essentielt for børns sundhed; og fysisk aktivitet og motorisk kontrol hænger sammen, for børn der har gode motoriske færdigheder, er mere fysisk aktive end børn der ikke har det, og undersøgelser viser at jo mere kompetente børn føler sig på det motoriske område, jo større sandsynlighed er der for at de senere i livet vælger fysiske fritidsaktiviteter. Derudover er børn med gode motoriske færdigheder i højere grad normalvægtige end dem der er motorisk udfordrede.

Sociale og psykiske konsekvenser

Nok så vigtigt har motorikken en stor betydning for barnets sociale og psykiske trivsel. For hvis barnet ikke kan følge med de andre fysisk, hægtes det nemt af legen, føler sig udenfor og kommer måske til at kæmpe med et lavt selvværd.

– Én ting er at du har svært ved at gribe en bold eller knappe en knap, men hvis du ikke har en god motorik, så får du sandsynligvis heller ikke så gode oplevelser med at bevæge dig. Det er simpelthen ikke så sjovt at være med i fangelegen eller at klatre højt op eller spille stikbold, forklarer Charlotte Runge, som er fysioterapeut, ejer af Motorikcenter.dk og i mange år har arbejdet med at støtte børn i at bruge kroppen, både på skoler, institutioner og i private forløb.

Forskning viser da også at mens en god motorik giver overskud, er der en pris at betale for manglende motoriske færdigheder: Børn med motoriske vanskeligheder har oftere sociale problemer, lavere selvtillid og selvværd og hyppigere forekomst af angst og depression – måske fordi de kan have sværere ved at indgå i lege og sociale relationer.

God motorik giver bedre indlæring

En underudviklet motorik kan desuden også forsinke barnet i skolearbejdet, fortæller Charlotte Runge. Blandt andet fordi det kan være svært for barnet at frigive energi til læring, hvis det er nødt til at bruge meget energi på sin motorik og sine sanser. En nyere forskningsgennemgang viser fx at både fin-og grovmotoriske færdigheder har en positiv sammenhæng med børns faglige niveau i matematik og læsning.

Hvert tredje barn har motoriske udfordringer

Set i lyset af ovenstående er det bekymrende at en årsrapport om børn der startede i indskolingen i 2018, viste at 29 procent – altså knap hvert tredje barn – ud af 5963 børn fra 15 danske kommuner havde mindst én motorisk vanskelighed, og godt 6 procent havde mindst tre. Undersøgelsen så blandt andet på børnenes evne til at gå, hoppe, gribe, kaste og stå på ét ben.

Den tendens genkender Charlotte Runge:

– Min erfaring fra rigtig mange projekter rundt om i landet er at flere børn end for bare 10 år siden har motoriske problemer. Det samme hører jeg fra andre fysioterapeuter, pædagoger, lærere og sundhedsplejersker som har arbejdet i feltet i mange år, siger hun.

Hvorfor har så mange børn i dag motoriske problemer?

Motoriske vanskeligheder kan dels skyldes en manglende modenhed af hjernen, dels manglende motorisk stimulation. Derfor kan den negative udvikling måske forklares i tidens kultur. I dag løber børn sjældent udenfor og leger spontant, og i modsætning til tidligere generationer er den spontane rundbold eller fodbold med de andre børn på vejen næsten forsvundet. Skærme stjæler opmærksomheden, vi har fået en mere stillesiddende kultur.

– Jeg ser ofte at det digitale medie vinder over den aktive leg. Desuden har mange forældre travlt, og børnene bliver ofte transporteret til og fra institution eller skole frem for selv at gå, cykle, løbe på løbehjul eller andet. Det samme gælder basale færdigheder som at knappe knapper, lyne en lynlås og binde snørebånd– det er simpelthen hurtigere at gøre det for dem. Og når børn bevæger sig mindre og udfører færre opgaver selv i hverdagen, får de ikke trænet deres basale motoriske færdigheder, påpeger Charlotte Runge.

Noget andet er at forældre i dag ofte er lidt for forsigtige med at lade børnene udfordre deres fysiske grænser, fortsætter hun, og det betyder igen at børnene ikke får øvet sig motorisk.

Hvad kan vi gøre ved det?

Uanset årsagen er motorisk stimulation løsningen. Forskningen underbygger at motoriske færdigheder kan trænes og i mange tilfælde afhjælpes, men også at det er vigtigt at sætte tidligt ind.

En målrettet og struktureret træning kan få børnene til at udvikle sig meget i løbet af en overskuelig periode. Det kan ske ved at træne med barnet alene eller samle de motorisk usikre børn på et hold. Mange kan også rykke sig når de trænes – rigtigt – sammen med de andre børn i idrætstimen.

Fysioterapeuter er særligt uddannede til at se hvornår et barn skal undersøges nærmere, og de ved hvilken træning der vil have effekt. Ikke mindst har de en stor viden om hvordan øvelserne præsenteres pædagogisk og tilpasses barnets niveau. For det er vigtigt at barnet får succesoplevelser med motorik og fysisk aktivitet.

– Personligt vil jeg altid undersøge både hvor barnet har gode ressourcer, og hvor det har udfordringer. Halter motorikken, men er barnet socialt stærk, så vil jeg lave motoriske aktiviteter, hvor det sociale element fylder så meget som muligt, så barnet har mulighed for at få succesoplevelser, siger Charlotte Runge.

– Jeg fokuserer på de aktiviteter barnet synes er sjove, og forsøger at få mere af det ind i hverdagen. For de mindre børn vil jeg være opmærksom på hvor barnet er i forhold til sin næste motoriske milepæl, og sørge for at lave indbydende omgivelser, så barnet har mulighed for at øve sig på det som det er på vej til at lære, uddyber hun, og tilføjer at det er tips og teknikker som også forældrene inddrages i, så træningen kan blive en naturlig del af barnets hverdag.