Mange danskere har en opfattelse af, at det er umuligt at leve en sund livsstil, hvis man får færdigmad leveret til døren hver eneste dag. Dette bunder ofte i det faktum, at mange forbinder færdigmad med triste, fedtfyldte pizzaer og andet junkfood, der ikke just er med til at spare på kalorierne i en sund livsstil – men dette behøver ikke nødvendigvis at være tilfældet.
I løbet af de senere år er der mange firmaer, der har sat sig for at ændre markedet for færdigmad, således at sundheden og bæredygtigheden er kommet i fokus i stedet. Dette udmønter sig i de mange forskellige måltidsløsninger, der alle har en unik evne til at bringe varieret, sund mad til middagsbordet uden besværet med at handle ind og finde inspiration.
Måltidskasser har længe været forbundet med at være en luksus, som det kun var de færreste, der havde råd til – men dette er bestemt ikke tilfældet længere. Det er selvfølgeligt muligt at finde meget dyre måltidskasser, hvor alt indholdet er økologisk, fair-trade osv., men der er også en lang række muligheder, der er meget mere budgetvenlige. I det hele taget er der utallige forskellige muligheder for at tilpasse sin måltidskasse til den livsstil og de ønsker, man har; hvad enten man ønsker at spise mere fisk eller lever vegetarisk til hverdag.
Måltidskasserne er et godt eksempel på, at færdig mad leveret til døren ikke behøver at være forbundet med fedt og usund mad – det er tværtimod en god mulighed for at leve sundere og spise lækker mad, der ikke kræver meget tid at tilberede.
Hvis man overhovedet ikke er typen, der gider at lave mad på egen hånd – selvom råvarer og opskriften er lige ved hånden – så er der stadig ingen, der siger, at man er nødt til at ty til dårlig mad, hvis det hele skal gå lidt hurtigt. Hurtig mad er ikke nødvendigvis lig med dårlig mad, og der er mange muligheder i langt de fleste byer for at finde sunde alternativer til den klassiske junkfood.
Et godt eksempel på sundere hurtigmad er de mange salater og retter, der er lige klar til ovnen eller mikroovnen i dagligvarebutikkerne. Markedet for færdigretter er kæmpe stort, og det er tilmed muligt at få det leveret lige til døren, hvis du ønsker det. Et andet eksempel kan være den lokale asiatiske restaurant, der ofte har en masse sundere retter på menukortet, når man får sorteret alt i fritureolie fra. Aktive valg skaber en sund livsstil, og det er bestemt muligt at leve sundt, selvom man får maden leveret lige til døren.