Alle kan være med – det er gratis – det er nemt at gå til – I kommer ud i naturen – I har det sjovt sammen – I får bevæget jer! Disc golf er den perfekte aktivitet med familie og venner, og så er den endda corona-venlig!

Kender du det med at man gerne vil i skoven eller ud i naturen, men hvad skal man lige lave der, og hvordan lokker man børnene og eventuelle frilufts-modvillige venner eller familiemedlemmer med – især hvis vejret ikke er sommerligt? Og helt ærligt – hvor længe kan man lige opholde sig i naturen en efterårsdag?

I så fald: Læs med her. For der findes en perfekt måde at løse alle ovenstående dilemmaer på.

Alle kan deltage

Du har muligvis aldrig hørt om det. Men disc golf er efter sigende en af de hurtigst voksende sportsgrene i verden, og overraskende nok findes der masser af disc golf-baner rundt om i Danmark. Og, hold nu fast: Det er gratis at benytte dem!

Disc golf minder om traditionel golf, blot er køllerne overflødige, golfboldene skiftet ud med frisbees, og golfhullerne med særlige disc golf-kurve.

Spillet går kort fortalt ud på at ramme kurven med sin disc på så få kast som muligt, og vinderen er den som har gennemført alle baner på færrest kast.

Banerne er typisk beliggende i skov eller anden natur, og det giver helt naturlige sjove udfordringer. For eksempel kan det undervejs på jeres bane nogle steder være svært at undgå at ramme et træ, andre steder skal I måske kaste hen over vand eller buskadser.

Disc golf er en meget social sport eller aktivitet, for alle kan være med. Gamle og unge, begyndere og øvede. Derfor er det yderst velegnet til en sporadisk fritidsaktivitet med venner eller familie, men disc golf dyrkes også som idræt på et seriøst plan – der findes disc golf-klubber, og der afvikles turneringer og mesterskaber.

Udstyret

De disc’e man benytter i disc golf, er ikke helt almindelige frisbees, og ideelt set er det ikke de samme man benytter hele banen igennem. Disc’ene fås nemlig med forskellige egenskaber, så man blandt andet kan kaste meget længere end det du måske er vant til fra din almindelige strand-frisbee.
Et disc golf-sæt består som udgangspunkt af tre disce: “Driveren” til at kaste langt med, “mid-range-disc’en” til mellemdistancekast og “putteren” til de små, korte og præcise kast.

Et begyndersæt med tre frisbees kan erhverves fra omkring 270 kr. og op.

Som begynder eller motionist er det dog ikke nødvendigt at være udstyret med flere forskellige discs, og du kan du vælge at finde en disc som du synes ligger godt i hånden.

Sådan kommer I i gang

Der er rundt om i landet en lang række skønt beliggende disc golf-baner, som er tilgængelige for alle. I skal blot selv medbringe udstyret (altså disc’ene) – så er I klar til at spille.
I kan også kontakte en af landets klubber for en prøvetræning.

Det er også en mulighed at købe en enkelt disc golf-kurv og sætte op i haven eller gården. Eller finde noget andet at kaste efter derhjemme, mens I øver jer til den næste udflugt.

Du kan finde en oversigt over Disc Golf-baner i Danmark her: https://www.pdga.com/course-directory

Fysioterapeutens kommentarer:

Sundt, sjovt og socialt

Disc golf giver frisk luft, ekstra skridt på skridttælleren og sjovt samvær med venner, kolleger eller familien, for alle kan spille sammen side om side, og stadig have det sjovt. Disc golf er en af de få sportsgrene, hvor man (på amatørplan) kan spille sammen uanset niveau eller alder.

Disc golf kan spilles i eget tempo og stil. Det betyder at du kan spille disc golf selv med skavanker som ”dårlige” knæ og ryg. Der er ingen regler for hvordan man skal kaste, så har du eksempelvis ondt i ryggen ved rotationer, så kan du blot kaste uden at dreje i ryggen.

Der findes forskellige disc golf-baner. Nogle er lange og kuperede, andre kortere og flade. Nogle har 18 ’huller’, andre færre. Så afhængig af fysisk og lyst kan I vælge en bane der matcher spillernes ressourcer. Derved opstår den gode oplevelse.

Discgolf er en meget corona-venlig aktivitet, da hver spiller har sin egen disc, og man derved ikke deler udstyr. Desuden er det let at overholde afstandskravet.

Kilde: Pernille Guldager Knudsen, fysioterapeut, MSc, PhD og adjunkt på Københavns Professionshøjskole