Mental Robust v/Coach Annette Ebberhardt

Isolation og ensomhed skaber sårbarhed

Det er ikke en nyhed, men det er blevet tydeliggjort under Covid19. Unge, der i forvejen har det vanskeligt i forhold til at skabe relationer, har følt det endnu sværere at skulle række ud. Skoler, der ellers har været det naturlige, sociale omdrejningspunkt, har været lukket ned. Det samme har mange arbejdspladser været, hvilket for voksne med et lille netværk også har sat sine spor.

Om Annette: Jeg er læge, master i positiv psykologi og coach og har virksomheden mental robust. Mine henvendelser har båret præg af, at vi som mennesker har haft tid til at mærke efter, og for nogle har det gjort ondt, eller man er blevet opmærksom på, at der var noget ting i ens liv, der behøvede opmærksomhed.

Når den vante struktur i ens hverdag brydes ned, har det for mange været en stor omvæltning at skulle få en ny dagligdag til at fungere. I forandringen kan der også ligge noget positivt, for du kan være tvunget til at forholde dig til dit liv og de mennesker du har/ikke har i din sociale boble.

Alle har brug for nogle rammer i en eller anden form, og alle har brug for i en eller anden grad at være sociale. Hvis disse behov ikke opfyldes, bliver du sårbar og kan reagere med at udvikle tristhed, utilfredshed og miste lysten til at engagere dig.

Jeg har oplevet, at personer, der i forvejen har haft symptomer på stress, angst, depression eller dårligt selvværd har fået forstærket deres symptomer og har måtte søge hjælp.

Pandemien går på hæld

Nu går pandemien på hæld i Danmark, hjulene skal i sving, og hverdagen tilbage i en struktur. Det bliver i nogle medier omtalt som, at vi skal tilbage til normale tilstande.

Pandemien må godt have lært os noget. Konsekvenserne af den er enorme, og mange menneskeliv er gået tabt globalt set. Hver enkelt individ må gerne spørge sig selv, hvad tager jeg med mig? Hvad har jeg gjort mig af tanker omkring mine relationer, mit arbejdsliv, min sundhed, mine mål og mine drømme?

Det værste er egentligt, hvis man slet ikke har gjort sig nogle tanker.

Bronnie Ware har skrevet en bog om sit arbejde med at pleje døende mennesker og har lavet en top 5 liste over de ting, som de fleste fortød:

• Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv, hvor jeg var mere tro mod mig selv.
• Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så meget.
• Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.
• Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten til mine venner.
• Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig at være mere lykkelig.

Når vi skal tilbage til hverdagen, vil jeg anbefale at kigge på de fem sætninger ovenfor nævnt. Det er en mere konstruktiv tilgang til en normalisering og et fremtidigt liv, at vi gør os overvejelser omkring, hvordan vi vil leve i hverdagen, så vi en gang – om forhåbentlig længe – i hvert tilfælde ikke gør os de fortrydelser.