Dette indhold er sponsoreret
Alle har noget de kæmper med. Måske er du vokset op i en dysfunktionel familie, været igennem en depression eller haft et misbrug. Kan du nikke genkendende til noget af det, er der en sandsynlighed for, at du som ung voksen ikke helt ved, hvem du selv er. Din energi har ligget alle andre steder, så du aldrig rigtig fik rettet opmærksomheden mod dig selv. Men selvom du måske føler, at alt er håbløst og umuligt lige nu, så kan du heldigvis få hjælp. Det første skridt er at anerkende hvad du har brug for.
Har du eller har du haft problemer med alkoholmisbrug eller blot en overvældende trang til at feste, så kan det være svært at kende sig selv. Alkohol, stoffer og fest bliver ofte brugt for at glemme, så man ikke behøver se virkeligheden i øjnene. Men det er utroligt vigtigt, at man genfinder troen på sig selv og glæden ved livet. Er du ude i et misbrug, skal du naturligvis være forberedt på at kampen er lang og til tider besværlig. Det er vigtigt, at du vil ud af det 100%, så du ikke får tilbagefald. Med terapi eller afvænning kan du få værktøjer og hjælp til at genfinde dig selv og få større selvindsigt. Når du er klar, skal du blot springe ud i det!
Selvom du ikke kommer fra en dysfunktionel familie eller har været igennem et misbrug, kan du stadig have behov for at finde dig selv. Det hele starter med et godt selvværd, hvor de gode tanker og følelser om dig selv styrer din hverdag. En metode til at opbygge et sundt og godt tankemønster er at opsøge en coach eller psykolog der tilbyder psykoterapi. Her får du hjælp til at opdage nye erkendelser om dig selv, så du kan bryde de negative tanker og genfinde lysten og glæden ved at leve.
Selvom coaching og terapi kan hjælpe dig langt hen ad vejen, er det ikke altid nemt når man vender tilbage til hverdagen. Derfor bør du også inkorporere rutiner og aktiviteter i din hverdag, som kan hjælpe dig med at genfinde dig selv. For at komme i balance med dig selv, kan du gøre brug af meditation. Med meditation kommer du i kontakt med dig selv og de følelser du bærer rundt på. Nervesystemet falder helt til ro når du mediterer, og derfor får du en følelse af at eksistere i nuet. Du bliver oftest mere rolig og empatisk, og på denne måde kan du få større selvindsigt og i sidste ende finde ud af hvem du er.