Tidlig indsats er yderst vigtigt, viser forskning. Det er ikke muligt at forebygge senfølgerne, men man kan forebygge at de bliver alvorlige og indgribende. De første år er afgørende. Her skal man lære hvad man kan gøre for at holde symptomerne nede, og hvilken hjælp man kan få.

Her kan du læse om nogle af de mange muligheder for behandling af senfølgerne.

Læs baggrundsartiklen om senfølger efter cancer: Helbredt, men ikke rask

Fysioterapeutisk manuel behandling. Arvævsskader efter stråling er umulige at undgå – alle får dem – men man kan gøre meget for at holde dem i ave. Vævet skal kontinuerligt holdes fleksibelt, for arvæv søger i dybden og har tendens til at blive ekstra stramt hvis man ikke gør noget, ligesom det kan sætte sig fast på det underliggende væv. I den manuelle behandling forsøger fysioterapeuten at få vævet til at forskyde sig, så det bliver mere fleksibelt og gør det nemmere for lymfevæsken af passere. Behandlingen suppleres ofte af særlige maskiner der har samme formål. Maskinerne samt manuelle teknikker – drænage – er også effektive til at nedbringe lymfødem.

Kompressionshjælpemidler – strømper, ærmer, bandager osv. – har stor effekt på hævelser. For mange vil det være bedst at bære kompressionen konstant, men den føles ofte generende, og hvis det går ud over livskvaliteten, må man finde en balance der er til at leve med. Det er påvist at dårligt humør/stress over en længere periode udløser kemiske reaktioner i bindevævet, som kan spille negativt ind på lymfødemet.

Motion og træning har stor betydning, både for at holde senfølgerne i skak og for den generelle sundhed og velvære. Men det kan være svært at komme i gang efter et cancerforløb, og blandt andet derfor kan det anbefales i opstarten at få hjælp fra fx en fysioterapeut, som også kan hjælpe med at målrette træningen.

Hudpleje er vigtigt på de områder hvor man har fået stråleterapi, eller hvor der er lymfødem. Huden har tendens til ekstra tørhed og kan derfor lettere revne og skabe grobund for infektion. Undgå sol det første år efter strålebehandling og brug derefter høj faktor eller tildæk området.

Vejrtrækningsøvelser kan holde vævet omkring brystkassen fleksibelt og sikre at kroppen får den ilt den har brug for. En god vejrtrækning giver desuden ro og dæmper angst og smerter.

Søg faglig viden. Jo mere man ved om senfølgerne, jo bedre kan man håndtere dem, og viden om kroppens reaktioner letter. Fx oplever mange brystopererede kraftige jag i ribbensområdet, og de bliver forståeligt nok bange for at canceren er tilbage, eller at der er hjerteproblemer, men som regel skyldes det bare stramninger i vævet.

Undervisning i knibeøvelser og opmærksomhed på toiletvaner, væskeindtag mv. er effektivt ved inkontinensproblemer. Hvis man har arvæv indvendigt, kan en særlig maskine afhjælpe. Også her er vejrtrækningsøvelser effektive, idet mellemgulvsmusklen arbejder sammen med bækkenbundsmusklerne.

Kropsbevidsthedstræning og særlige øvelser kan skabe bedst mulige betingelser for at genskabe balancen i kroppen.

Kognitiv træning, fx bevidste strategier, kan fx forebygge træthed eller øge hukommelsen.

Kilde: Line Willeberg, fysioterapeut, cert. lymfødemterapeut, gyn.obs. fysioterapeut

Læs også: Helbredt, men ikke rask