Da den svenske håndboldspiller Ulrika Toft Hansen fik leddegigt, væltede hendes verden. For hun havde aldrig hørt om nogen med en autoimmunsygdom som havde en sportskarriere på eliteniveau. Det lavede hun om på, og i dag inspirerer hun andre til at leve et godt liv med deres sygdom. 

Ulrika Toft Hansen var 30 år og professionel håndboldspiller på sit højeste niveau i Team Esbjerg, da hendes vigtigste arbejdsredskab – hendes krop – pludselig sagde fra. Fingrene og tæerne gjorde ondt. Ikke på den måde hvor det bare kunne spilles væk, men en mærkelig og uudholdelig smerte. Ulrika har spillet mange kampe med brækkede fingre og tæer, men det var ingenting ved siden af det her. Det var som at gå på glas og med en kartoffel inden i foden.

Lægerne kunne ingen forklaring finde, og det var først da Ulrikas klub bankede i bordet og sendte hende til en idrætslæge i Silkeborg, at forklaringen kom. Hun havde fået leddegigt.

– Da jeg hørte de ord, så jeg med det samme mig selv i en kørestol. Jeg troede ikke at en eliteidrætspige kunne få gigt, for det er jo kun gamle mennesker der får det, var min tanke. Jeg endevendte internettet, og jeg kunne ikke finde andre eliteidrætsudøvere med en autoimmunsygdom.

Tæppet blev revet væk under mig, husker Ulrika.

Måtte bæres ned ad trapperne

Sygdommen spredte sig hurtigt. I løbet af det første år havde Ulrika haft betændelse i næsten alle led. Hun ville ikke have medicin, men fik kortisonindsprøjtning for at lindre smerterne. Hun fortsatte håndboldkarrieren og skulle spille VM i Tyskland med det svenske landshold i 2017. ”Jeg skal nok klare det,” tænkte hun. Også selvom hun knap kunne komme ud ad sengen om morgenen på grund af smerter. Lidt opvarmning til kroppen og et koldt og varmt bad til at få gang i blodomløbet hjalp.

Ulrika spillede den bedste kamp hun havde gjort længe.

Jeg vidste godt at det var slut på det tidspunkt. Så jeg tror det gjorde at jeg kæmpede til det yderste, fortæller hun

Efter semifinalen blev gigtsymptomerne forværret og samtidig blandet med andre symptomer – nogle hun kendte fra tidligere. Hun fandt nemlig ud af at hun var gravid i uge 12 med barn nummer to. Og i starten af udviklingen af en autoimmunsygdom er en graviditet ekstra hård for kroppen.

– Min mand måtte bære mig ned ad trapperne derhjemme, og jeg kunne ikke engang tage et glas fra skabet eller holde min søns hånd. Jeg var så syg at jeg måtte indse at jeg blev nødt til at tage medicin.

Men det tog kun toppen af smerterne, siger Ulrika.

Tog sagen i egen hånd

Mens Ulrika ventede på at føde sin datter, blev hun desperat for at få det bedre. Hun kunne næsten ikke være i sin egen krop. Hun begyndte selv at læse om leddegigt, og hvad man kunne gøre ud over medicin. Hun spiste efter autoimmune kostvaner, hvor man fjerner sukker, gluten og laktose og laver maden fra bunden selv. Det reagerede kroppen hurtigt på, og smerterne blev markant mindre. Samtidig blev Ulrika ringet op af Paris 92 – en af verdens bedste klubber i en af verdens bedste ligaer – der tilbød hende en plads på deres hold. Og hun besluttede at bevise at man godt kan være professionel håndboldspiller med leddegigt.

Det gjorde vanvittigt ondt at starte med træningen igen. Det var forfærdeligt. Men jeg kunne mærke på min krop at når den fik bevægelse, fik jeg det bedre i leddene bagefter

– Jeg var tilbage til mit gamle jeg i verdenstoppen igen. Jeg spillede halvandet år mere og valgte at stoppe i 2020. Jeg syntes at 15 år som professionel håndboldspiller og tre år med leddegigt var et fint sted at slutte, siger Ulrika.

Valget om exit fra håndboldkarrieren skyldtes ikke at Ulrika ikke kunne mere. Men hun havde fundet sig et nyt kald i livet: At vise andre mennesker med en autoimmun sygdom at man godt kan have et godt liv, have et arbejde eller gøre andre ting man er glad for.

– Hvis jeg kan spille professionel håndbold med leddegigt, så kan andre også gøre de ting de har lyst til.  For mig var det kombinationen af medicin, træning, kost, god søvn og at undgå stress, der gjorde forskellen. Jeg har prøvet at skære en af delene fra, og så mærker jeg konsekvenser med det samme, forklarer hun.

At leve mod eller med sygdommen

Ulrika starter hver dag med 15-20 minutters træning. Primært stabilitetstræning med egen kropsvægt eller små vægte. Hun cykler også en del for at bevæge leddene. Hun er begyndt at spise lidt kulhydrater en gang i mellem, men holder fast i at få mange grøntsager, spise økologisk og lave sin mad selv.

Før trænede jeg jo for at blive stærkere og bedre til håndbold. Nu træner jeg for at min krop skal have det godt. Det hele handler om harmoni og livskvalitet, siger Ulrika og tilføjer

– Jeg har været helt uden medicin i en periode, men corona-vaccinen gjorde mig syg, så jeg måtte tage medicinen igen. Men i dag tager jeg kun et præparat på 7,5 milligram. Før min livsstilsændring tog jeg 20 milligram i kombination med et andet præparat. Så jeg håber jeg kan blive helt medicinfri igen, siger Ulrika.

Fysioterapi er en fast del af hverdagen

Selvom Ulrika selv har læst sig til at leve med en autoimmun sygdom, så har hun også fået meget hjælp af sine fysioterapeuter fra Team Esbjerg. Hun fik forskellige manuelle behandlinger af fødderne, laserbehandling og skinner som beskyttede fødderne når hun spillede.

– Nu får jeg behandling hos min fysioterapeut i Paris, hvor jeg bor, en gang om ugen. Hun hjælper også med den gamle håndboldkrop, som ikke kan undgå at have skavanker efter så mange år, siger Ulrika og smiler.

En drøm om at give håb

Ulrika holder i dag foredrag og giver råd til mennesker med autoimmune sygdomme. Hun oplevede selv at stå på egen hånd, hvor lægerne kun ville rådgive om medicin og videnskab.

Jeg vil gerne vise at der er en anden vej end medicin

– Gigtmedicin er dyrt, så jeg mener det ikke kun er til fordel for den enkelte, men også for hele samfundet, hvis folk med autoimmune sygdomme lærer at spise og træne efter deres sygdom, fortæller Ulrika.

Alle de valg hun tager i dag, er for at kunne leve et godt liv med sin sygdom.

– Jeg er taknemmelig for hvad kroppen er i stand til. Nu vil jeg gerne give håb til voksne og børn med autoimmune sygdomme og inspirere dem til selv at gøre noget for at få det bedre.