Pasta med laks og flødeost

Tilbage i hverdags-trummerummet er det guld værd med nem nærende, grøn og velsmagende mad til familien. Vel at mærke retter som alle kan lide, og hvor børnene faktisk ønsker sig retterne igen og igen. Det har denne bog et bud på: “Mit familiekøkken – 80 nemme retter fyldt med grønt”, forlaget Godtfolk & Co, af Maria Vestergaard, bachelor i medicin og kvinden bag maduniverset mariavestergaard.dk.

4 personer
15 min

SÅDAN GØR DU:
Pil løg og hvidløg, og hak dem fint. Steg løgene bløde i en gryde med olivenolie. Tilsæt spinat, og lad spinaten stege, til den er tøet op. Skær laks i mundrette stykker, og steg fisken i gryden, til den er gennemstegt. Tilsæt ærter, vand, flødeost og citronsaft, og lad det langsomt koge op. Smag til med salt og peber. Kog pastaen som anført på pakken.

SERVERING:
Vend evt. pasta i gryden med laks og spinat, eller server det hver for sig. Drys med revet parmesanost og dild.

DET SKAL DU BRUGE:
• 1 løg
• 1 fed hvidløg
• 1 spsk. olivenolie
• 100 g frisk spinat
• 400 g fersk laks
• 150 g ærter
• 1 dl vand
• 200 g flødeost naturel
• 1 spsk. citronsaft
• smages til med salt og peber
• 400 g frisk pasta

SERVERING:
• 50 g parmesanost
• dild


Prøv også opskrifterne:

Nuggets med pastapesto

Græsk salat

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.