Mathilde Skovsgaard havde besøgt sin læge gentagne gange, for hun følte ikke at hun var medicineret ordentligt. Hun har haft astma i hele sit 26-årige liv, og selvom hun tog sin astmamedicin dagligt, og dertil anfaldsmedicin efter behov og før træning, havde hun stadig svært ved at trække vejret. Når hun løb en tur eller var i fitnesscenteret, begyndte hun at hyperventilere og fik ondt i lungerne. Om natten snorkede hun og fik afbrudt sin søvn, fordi hun vågnede op knastør i mund og hals. Når vækkeuret ringede om morgenen, følte hun sig helt flad.
Alle målinger på hospitalet viste at Mathildes lungekapacitet var som den skulle være, og lægerne kunne ikke forstå det. Indtil de blev opmærksomme på at Mathildes vejrtrækningsmønster kunne være årsagen.
– Lægerne fortalte om et nyt projekt på hospitalet, hvor jeg kunne lære at trække vejret rigtigt, fortæller Mathilde.
Projektet som Mathilde blev henvist til, hedder
EmBRAiZ. Fysioterapeut og forsker Karen Andreasson står i spidsen for projektet, som ved hjælp af vejrtrækningstræning hjælper mennesker med astma, når medicinsk behandling ikke er nok.
– Hos astmapatienter er luftvejenes slimhinder mere sensitive. Når der er noget der irriterer, kramper musklerne omkring luftvejene sammen, og det bliver svært at trække vejret. Derfor kigger lægen på hvad der kan trigge irritationen, og ordinerer astmamedicin, som hæmmer inflammationen i lungerne og giver mere plads i luftvejene. Men selvom astma-patienterne er medicineret, har 50 procent af dem stadig symptomer. I EmBRAiZ-projektet undersøger vi derfor hvordan vi kan arbejde med åndedrættet for at forbedre symptomerne, forklarer Karen Andreasson og tilføjer:
– Mennesker med astma har en tendens til at trække vejret mere overfladisk for hurtigt at få luft ind. Det kaldes uhensigtsmæssig – eller dysfunktionel – vejrtrækning. Desværre kan den måde at trække vejret på forværre symptomerne og blandt andet føre til åndenød.
I EmBRAiZ-forløbet var Mathilde til fire konsultationer hos en fysioterapeut. Under første konsultation blev hendes vejrtrækning observeret, og hun fik viden om sin vejrtrækning. Hun trak primært vejret gennem munden og havde en meget overfladisk vejrtrækning i brystkassen, hvor hun ikke fik luften helt ned til mellemgulvet.
– Når du trækker vejret gennem næsen, bliver luften varmet og fugtet gennem næsehulen, samtidig med at slimhinden i næsehulen fanger urenheder, så de ikke kommer ned i luftvejene. For astmapatienter, som er følsomme over for forskellige partikler, har det stor betydning når det handler om at forebygge og minimere symptomerne, forklarer Karen Andreasson.
Jeg har fået en mere sammenhængende søvn med mindre snorken og mundtørhed, og har mere energi når jeg vågner om morgenen. Jeg kan også mærke at jeg har fået et større overskud når jeg løber. Mathilde Skovsgaard, 26 år, astmatiker
Derudover kigger fysioterapeuten på vejrtrækningsrytmen, hvor man i hvile gerne skal trække vejret 12-16 gange i minuttet. Gør man det hyppigere, kan det give hyperventilation, som kan føre til prikken og stikken i fingre og læber, fordi kroppen kommer til at udvaske kuldioxid for hurtigt. Andre symptomer kan være hyppige gab, suk og krillerhoste.
– Ikke at kunne få vejret er en stressende og angstprovokerende situation, som kan øge muskelspænding generelt i kroppen. Derfor lærer patienterne også afspændingsteknikker til at slappe af i kæbe og tunge og få mere kontrol over deres vejrtrækning. Psyke og vejrtrækning hænger nemlig tæt sammen, fortæller Karen Andreasson.
Efter at have lært om sin vejrtrækning fik Mathilde øvelser med hjem for at lære at trække vejret gennem næsen og bruge mellemgulvet til at få luften ned.
– Jeg var ret overrasket over at jeg som 26-årig ikke vidste hvordan man trækker vejret rigtigt. Det var virkelig en øjenåbner, siger Mathilde.
Herfra fik hun løbende flere øvelser, så hun også kan bruge teknikkerne når hun går, løber og under anden bevægelse. Efter fire konsultationer er hun selvkørende og arbejder stadig med teknikkerne.
– Jeg er ikke i mål endnu, men jeg har fået værktøjerne, som har hjulpet mig tættere på målet, og det er guld værd. Det kræver meget at ændre så elementær en ting som vejrtrækningen, som jeg jo har gjort på en bestemt måde hele mit liv, siger Mathilde, og fortæller om de forbedringer hun allerede mærker:
– Før gabte jeg meget fordi jeg fik luften for hurtigt ind og ud, det gør jeg ikke mere. Jeg har fået en mere sammenhængende søvn med mindre snorken og mundtørhed, og har mere energi når jeg vågner om morgenen. Jeg kan også mærke at jeg har fået et større overskud når jeg løber.
Vejrtrækningstræning tilbydes ikke som standardbehandling ved astma, men et studie fra 2018 viser at behandlingen øger livskvaliteten hos mennesker med astma. Karen Andreasson var projektleder på et studie om moderat og svær astma på syv forskellige hospitaler i Danmark, som i 2022 viste samme resultater. Og selvom resultaterne af EmBRAiZ-projektet endnu ikke er klar, fortæller Karen Andreasson at hun får positive tilbagemeldinger fra patienterne.
– De fortæller at de er glade for vejrtrækningstræningen, og at de bruger metoderne i hverdagen, siger hun.
Projektet er indtil videre kun målrettet astmapatienter, da der mangler viden på området for andre lungepatienter.
– Der er endnu ikke studier som har undersøgt samme effekt ved andre lungesygdomme, men alle mennesker kan have gavn af at arbejde med deres vejrtrækningsmønstre. Især når vi føler os stressede eller bekymrede. I virkeligheden skal der ikke så meget til, siger Karen Andreasson.
Hun anbefaler at supplere vejrtrækningstræningen med fysisk aktivitet.
– Jeg råder folk til at vælge det de kan lide, men nogle lungepatienter kan have nemmere ved styrketræning frem for konditionstræning, fordi de kan opleve at styrketræning trigger åndenød mindre. Fysisk aktivitet kan også være dans, havearbejde, eller hvad du ellers kan lide at lave.
Har du astma, er de nyeste anbefalinger at du bruger din faste medicin hvis du får en hvæsende vejrtrækning mens du er aktiv. Tidligere var anbefalingen at tage den såkaldte akutmedicin før fysisk aktivitet, men et studie viser at det kan give en oplevelse af dårligere effekt af astmamedicinen over tid, fortæller Karen Andreasson.
Lidt over 100 mennesker med astma har siden 2022 været igennem EmBRAiZ-forløbet. I slutningen af 2024 bliver projektet afsluttet, og håbet er at behandlingen herefter kan køre videre på sjællandske hospitaler som et fast tilbud til mennesker med astma.
Astma er en kronisk lungesygdom med en vedvarende tilstand af irritation/inflammation i luftvejene. Lungerne bliver meget følsomme over for kold luft, stærke lugte, infektioner, luftforurening, pollen, dyrehår og lignende. I mange tilfælde kommer
astma sammen med allergi og høfeber.
De mest almindelige symptomer er: