Når børn og unge er fysisk aktive, bliver de ikke alene sundere, men også bedre til at koncentrere sig – og de kommer i bedre humør! Det ved de fleste af os godt. Mange forældre kender derfor også frustrationen over at se deres halvstore børn synke mere og mere sammen foran skærmen, tilsyneladende uden den mindste trang til at komme ud og røre sig.

Mens børnene er små, kommer meget heldigvis af sig selv – de fleste kan simpelthen ikke lade være med at bevæge sig. Men efterhånden som puberteten nærmer sig, bliver det sværere at lokke ungerne op og ud – og oveni opstår der let en kultur hvor det opfattes som barnligt eller pinligt at lege.

Der er dog meget der tyder på at vi ikke bare skal give op og lade børnene og de unge blive stoleformede. Vi forældre kan gøre en stor forskel – og det samme kan skolerne. Eksempelvis anbefaler national og international forskning samstemmende at gøre børnene mere aktive i frikvartererne. Og det kræver noget af skolen! En helt ny oversigtartikel, der bygger på 53 videnskabelige studier, konkluderer at hvis eleverne har adgang til inspirerende skolegårde med plads til mange samtidige aktiviteter og fri adgang til en mangfoldighed af rekvisitter, bliver børnene mærkbart mere fysisk aktive. Især når det kobles med en klar aktiv holdning fra skolen og opbakning fra forældrene til at prioritere tid til leg, boldspil, sjipning mv.

Masser af muligheder

Samme erfaring har man fået i det store danske interventions-forskningsprojekt, Space-projektet, som er rettet mod 11-15 årige elever på syv skoler. Studierne er endnu ikke afsluttet, men der er klare tendenser, fortæller leder af projektet, Jens Troelsen.

– Skoleledere og lærere oplever at eleverne er mere motiverede til aktive frikvarterer efter ombygning af skolernes udearealer. De syv indsatsskoler har desuden positive erfaringer med at uddannede lærere, såkaldte “kickstartere”, igangsætter, organiserer og deltager i forskellige aktiviteter i frikvarteret. Det sidste har specielt været et skub for de elever som ikke umiddelbart er i inderkredsen når eleverne selv arrangerer kampe eller planlægger lege, fortæller han.

Skolerne stiller inspirerende udstyr til rådighed, og de rigelige mængder bolde, stave og øvrige rekvisitter gør at mange børn har mulighed for at være i gang samtidigt.

– På nogle skoler bidrager højtspillende ghettoblastere også til at skabe den rette stemning og animerer yderligere eleverne til at fyre den af i frikvarteret, tilføjer Jens Troelsen.

Indfør frikvarter derhjemme

En ting er skolen, men når de unge kommer hjem, kan det også let blive til mange lange timer foran skærmen. Er der hjælp at hente her?

– Det gælder i høj grad om at tilbyde alternativer til de mange passive skærmaktiviteter som børn og unge forståeligt nok elsker – computere, spillekonsoller, smartphones osv., siger Jens Troelsen, som mener at man også derhjemme kan skabe opmærksomhed på at der er andre måder at få underholdning, spænding og oplevelser på.

– En oplagt mulighed er, som i Space-projektet, at indføre obligatoriske udefrikvarterer i eftermiddagstimer og i weekender – altså lave aftaler om tidspunkter hvor børnene skal være ude, foreslår Jens Troelsen. Og tilføjer at man som forælder med stor fordel kan tildele sig rollen som kickstarter.

– For at hjælpe processen på vej kan man fx etablere legegrupper eller foranstalte mere eller mindre faste tidspunkter hvor børn kan mødes – og aktiviteterne kan evt. igangsættes af en voksen for at sikre at alle er med på vognen, foreslår projektlederen. Han minder om at vores egen adfærd har stor betydning. Det er ikke hvad vi siger, men hvad vi gør.

– Vi forældre er børnenes væsentligste rollemodel – børnene vil som oftest gøre de samme ting som vi gør.

Ha’ udstyret i orden

Legeforskning peger på at god leg blandt andet kendetegnes ved at det er muligt for børnene selv at konstruere legen, at legen skal kunne ændre karakter undervejs, og at den skal bidrage med oplevelser, gerne af kropslig art. For os voksne gælder det om at opstille rammerne for den gode leg, og er pladsen mangelfuld, bør mulighederne i lokalområdet udnyttes.

– I de senere år har havetrampoliner, klatrevægge og parkourstativer været en succes, blandt andet forbi de er forbundet med spænding og en vis rusfølelse, og samtidig har det været muligt at udvikle nye færdigheder og dermed forny legen. Rollespil, dirt-jump, geocaching, parkour, showdance – mulighederne er uendelige hvis vi giver børnene mulighed for selv at skabe og udfylde rammerne. Det kræver dog et kærligt skub fra en rollemodel, fastslår Jens Troelsen.

Aktiv dagligdag for skolebørn – og deres forældre Bring emnet op på dine børns skole. Måske har skolen ikke midler til at bygge om, men der er masser af andet man kan gøre. Blandt andet kan alle skoler – uden udgift – vælge en proaktiv holdning til fysisk bevægelse, integrere bevægelse i timerne, udnævne kickstartere mv. Skab rammer for bevægelse: Kig på mulighederne i dit eget hjem og i have eller gårdhave. Er der noget der inspirerer til at bevæge sig? Redskaber, udstyr, indretning, naturområder…? Kig på mulighederne i nærområdet og tag dit barn med på tur til fx den nærliggende park, multibane eller skov. Lav aftaler om aktive frikvarterer derhjemme, gerne for alle i familien. Har I fx haft stillesiddende sysler en time eller to, så nap et kvarter med drøn på, allerhelst udenfor. Vær selv kickstarter: Gå forrest – og vis et godt eksempel!

Gode aktiverende ting at have liggende fremme i skolegården iflg. Jens Troelsen, leder af Space-projektet Street håndbold (blød og let at gribe og kaste) Hårdt pumpet plastikbold, håndboldstørrelse – til at studse, drible, spille “ost” og “krig” med) Tennisbolde Kridt – til opstregning af baner, rum, forhindringer, berøringszoner, vigezoner mv. Frisbee – til interimistisk “golf” i lokalområdet Reb – til aktivitetsbaner, slynger, broer Slackline (balance-line) Rollespilskort – feltstratego, spionleg, agent Få konkret inspiration til at indrette dit eget hjem og din have til bevægelse og leg her på siden.