Hjernen kan udvikle sig hele livet, og det skal vi udnytte, mener hjerneforsker og lektor i psykologi Ann Elisabeth Knudsen. Hun er optaget af at omsætte hjerneforskning til brugbar viden og udvikling i menneskers liv. Her spiller ét element, nemlig hjernens plasticitet, en helt central rolle.

Hjernen er en fantastisk og forunderlig størrelse. De fleste har nok set hvordan en hjerne ser ud når den forlader kraniet og ligger i et glas med væske. Denne her grå, snørklede masse, der kan se ud som om den kan falde fra hinanden i strimler hvert øjeblik det skal være. Det kan være svært at forestille sig at netop dét organ rummer de millioner af impulser og forbindelser der bliver sendt rundt i hjernen med lynets hast, og indeholder hovedparten af det der gør mennesker til mennesker.

Men sådan er det. Der bliver konstant sendt signaler rundt i hjernen og ud til resten af kroppen, ligesom der bliver sendt signaler fra kroppen til hjernen. Man kan forestille sig det som et edderkoppespind af forbindelser, der er spundet helt tæt. I sig selv er det fantastisk. Men hvad der næsten er endnu mere magisk, er at spindet kan udvikle sig og ændre form. Det er det man i fagsprog kalder for hjernens plasticitet.

Vi skal gøre nye ting

Ann Elisabeth Knudsen er lektor i dansk og psykologi og forfatter til en række bøger om særligt børn og unges hjerner. Gennem sit arbejde holder hun sig konstant opdateret på den nyeste hjerneforskning, og hvordan disse fund kan omsættes til praktisk viden.

Hun forklarer at man med opdagelsen af hjernens plasticitet – altså foranderlighed eller modellerbarhed – har taget et opgør med tanken om at arvemateriale er definerende for menneskers udvikling, og i højere grad er begyndt at se på input og påvirkning.

– Plasticitet betyder at hjernen kan udvikle sig hele livet igennem. Potentialet er størst tidligt i livet, men man kan også påvirke sin hjerne når man er 70 år, hvis man får de rette input, forklarer hun.

Noget af det der er helt afgørende for at hjernen udvikler sig, er at den bliver tvunget til at gøre eller lære nye ting, særligt ting som vi måske ikke har særlig meget lyst til, fordi det netop udfordrer hjernen, og gør at den er nødt til at skabe nye forbindelser.

Træd ud af din komfortzone

For nylig stod Ann Elisabeth selv i en situation hvor hun kunne vælge at gøre én af to ting. Hun kunne ringe efter hjælp, eller hun kunne prøve at løse et problem selv. Hun havde fået et nyt internet-netværk derhjemme, og i den proces var den trådløse printer hoppet af. Hun kunne mærke på sig selv at det med at få printeren til at være funktionsdygtig igen ikke var noget der var inden for hendes komfortzone, og hun havde mest af alt lyst til at bede om assistance. Men netop fordi hun ved at hjernen har godt af at blive stimuleret, kastede hun sig ud i at få printeren til at connecte med det nye netværk på egen hånd.

“Noget af det bedste man kan gøre for at holde hjernen i gang, er at gøre noget man ikke plejer, og derfor ikke har vildt meget lyst til.”

– Når man gør det, udvider man nemlig hjernen med nye forbindelser, i stedet for bare at styrke dem der i forvejen er der, siger hun.

Hvis vi vender tilbage til tanken om edderkoppespindet, kan man sige at når man gør noget uvant, kommer der en ny tråd til i spindet, mens man ved at gøre ting man i forvejen kan, kun styrker de tråde som allerede er spundet. Man kan arbejde med denne viden på mange måder. Både ved at udfordre sig selv mentalt og intellektuelt, og ved at lære nye bevægelser. For når kroppen bliver fysisk udfordret, sker der præcis det samme i hjernen som hvis man lærer et nyt sprog: Den danner nye forbindelser.

– Er man eksempelvis vant til at løbe, og synes at yoga virker lidt latterligt, kan det være at det lige præcis er det man bør kaste sig over, hvis man vil arbejde med hjernen. For gennem yoga tillærer man sig dermed nye fysiske færdigheder og udvider sit neurale netværk, forklarer Knudsen.

Ingen udløbsdato på læring

Hjernens plastiske egenskaber er størst tidligt i livet. Det er også derfor det er nemmere at lære nyt når man er yngre. Men det betyder ikke at man skal læne sig tilbage, bare fordi man har rundet de 50 år eller er gået på pension.

For selvom det bliver sværere, så holder hjernen ikke op med at være plastisk. I praksis betyder det at selvom der er evner eller færdigheder som ikke er blevet dyrket i barndommen, kan man stadig indhente dm senere i livet. Man vil sandsynligvis aldrig mestre dem helt lige så godt, men man kan stadig blive funktionsdygtig. Et eksempel på det er sprog.

– Man har rykket engelsk ned i indskolingen i dag, og det er baseret på viden om hvordan hjernen fungerer. Børn kan sagtens lære både dansk og engelsk samtidigt, og de vil blive bedre til engelsk ved at få det ind på nethinden i en tidlig alder. Man vil også kunne lære engelsk som 30-årig, fordi hjernen sagtens kan danne nye forbindelser, men det sprog man taler, vil lyde anderledes. Man kan fx høre det på mange politikere i dag, at deres engelsk er med dansk accent, siger Knudsen.

Så der er altså ikke en udløbsdato på at lære nyt.

Og man gør sin hjerne en tjeneste ved at blive ved med at arbejde med den på forskellige måder hele livet igennem.

Snyd hjernen

Kommer man i en situation hvor systemet bryder sammen – eksempelvis hvis man har haft en blodprop i hjernen – er det ekstra vigtigt at stimulere hjernen og have plasticiteten for øje. For man kan genoptræne en del funktioner, hvis man ved hvordan man skal arbejde aktivt med hjernens evne til at genskabe forbindelser. Som nævnt sender hjernen signaler til kroppen, men kroppen sender også signaler til hjernen, og fysisk aktivitet kan også være en måde at udvide hjernens edderkoppespind. Det er en af grundene til at fysisk genoptræning er yderst vigtigt efter et sammenbrud.

Ved at aktivere kroppen på forskellige måder styrker man nemlig også hjernen. Arbejder man eksempelvis med finmotorik i fingrene på højre hånd, ved man i dag at man styrker hjernen, og særligt den del der har med sprog at gøre. I praksis betyder det altså at man ved at aktivere fingrene sender elektriske impulser til dele af hjernen, og dermed kan være med til at genskabe forbindelser som er blevet tabt.

Hjernen er et fantastisk organ. Og selvom den ikke ser ud af meget, så er den i stand til at gøre helt fænomenale ting. Men skal den leve op til sit fulde potentiale, kræver det en bevidst indsats. For det er nemmere for hjernen at gøre det velkendte og trygge, end at gøre noget nyt – det er også derfor vi som nævnt ofte er modvillige når vi udfordres. Men man kan arbejde med forskellige måder at snyde sin hjerne til at udvikle sig, fortæller hjerneforskeren og giver et eksempel:

– Jeg hører til dem træner mere fordi jeg ved jeg skal, end af lyst. Men ved at træne på vej hjem fra arbejde og ved bevidst ikke at tænke på at det er træls, og ved at tage træningstøjet og skoene på, kan jeg snyde min hjerne til at gøre noget den egentlig ikke har lyst til. For når først jeg er nået dertil hvor jeg er klædt på til at være aktiv, så accepterer hjernen også at det er det den skal.