Glade køer på græs. Fire kvinder gik ind i et træningsprojekt for sofakartofler og blev så bidt af fodbold at de nu, to år efter, stadig træner to gange om ugen i al slags vejr. Sammenholdet og legen får dem til at holde ved.

Vi har spillet to år nu, men vi har stadig ingen kondi.

Sådan siger Lone Rente Hansen mens hun pustende løber op langs fodboldbanens sidelinje i en træningssession.

Og det passer ikke. De fire kvinder er godt nok pænt røde i ansigterne. Men en god kondition, det har de! Og løbe og drible kan de også.

Alle er i fyrrene og gik for to år siden ind i et projekt for ”sofakartofler” der gerne ville i form. Siden fortsatte de deres fodboldkarriere på dameholdet i Frederiksberg Boldklub.

– Tempo, tempo, kig op når I afleverer, lyder det fra træneren. Godt tilløb der, brug armene når I sparker!

Damerne spurter mod mål, laver skudfinte og banker bolden af sted. Ansigterne er koncentrerede, men indimellem falder en frisk bemærkning. Eller en undskyldning. Undskyld, sorry, gjorde det ondt?

– Den kommentar hører man måske knap så ofte i herrefodhold. Men hos os stopper al spil hvis der er en der falder, fortæller Jeanet Andersen, som er endnu en af de fire forholdsvis

nyfødte boldentusiaster.

Netop i dag er hele holdet ekstra på mærkerne, for det er første dag på rigtigt græs, og Lone sammenligner uden videre sig selv og sine kammerater med en flok køer der lige er lukket ud af stalden.

Ingen af kvinderne havde forudset at de ville blive så knyttede til sporten, hinanden og fodboldklubben, fortæller de over en fadøl i klubhuset.

– Det er legen og sammenholdet som får os til at fortsætte. Vi har det sjovt sammen, fastslår dame nummer tre, Inger Borregaard, og alle er enige.

Kampen udfordrer mig

Monika Salimanov er den fjerde kvinde i firkløveret. Hun tilføjer at sporten har gjort noget særligt for hende.

– Jeg glæder mig til hver træning, og jeg er fuld af energi og godt humør når jeg kommer hjem. Kampene er derimod krævende for mig. Måske fordi man skal overskue så meget og helst være lidt pågående. Jeg oplever at fodbold udvikler mig, for jeg skal have noget nyt frem i mig selv, forklarer hun.

Nogle af kvinderne var i forvejen interesserede i fodbold på tv-niveau, og alle er det nu.

– Jeg forstår meget mere og synes det er interessant. Det er bare ikke altid jeg som kvinde bliver taget alvorligt når jeg udtaler mig om tekniske detaljer, siger Inger Borregaard.
I starten var kvinderne så ømme at de dårligt kunne komme ud af sengen morgenen efter træning. Alligevel blev de ved, og der skal rigtig meget til før de forsømmer en af de to ugentlige træningsaftener.

– Selv i vinter, mens vi trænede sent om aftenen på kunstgræs, var det fantastisk at løbe der med de andre og svede i kulden, siger Lone.

At være i klub giver noget ekstra. Her har de lært at skyde rigtigt med indersiden eller vristen. Og de øver sig i ikke at sænke tempoet når de får bolden.

– Vi er jo ikke startet som 10-årige, så der er måske detaljer vi aldrig lærer. Men træneren tager os faktisk alvorligt. Det er sindssygt motiverende når han råber ”kom igen” eller ”godt skud”, siger Jeanet Andersen.

Sport handler om at være sammen

– Hvad nytter det at sport er sundt hvis det ikke er sjovt? Hvis din sport skal blive en del af hverdagen, skal formålet ikke bare være at tabe sig eller holde sygdom for døren. Det er glæde der giver dig lyst til at blive ved.

Sådan siger Laila Ottesen, der er lektor ved Institut for Idræt i København. Hun forsker parallelt med 50 andre danske og udenlandske forskere i disse år i fodbold som motion for både mænd og kvinder og var med bag projektet for sofakartofler.

I fodbold er man  sammen om en leg med regler. Man griner og sludrer og oplever at være del af et ”vi” som forpligter positivt, forklarer Laila Ottesen, hvis særlige fokus er det sociale element. Hun håber at idrætsklubberne vil lave flere hold for de knap så unge.

– Måske skal vi lave lidt om på reglerne og rammerne, ligesom man gør det for børn. For eksempel en mindre bane og en blødere bold, foreslår forskeren.

For boldspil giver noget ekstra. De mange skift i retning og tempo udfordrer kroppen på en helt anden måde end det motionsløb som kvinderne i projektets kontrolgruppe dyrkede. Men selv om fodbold er mere krævende, så følte fodboldkvinderne sig mindre belastede end løberne. De var også mere begejstrede og havde lettere ved at komme af sted til træning.

– Fodboldspillerne vidste der var nogen der regnede med dem. Og de ville gerne hen og have det sjovt. Løberne, derimod, fokuserede primært på sundhed, forklarer Laila Ottesen, der gerne vil væk fra den fornuftsbetonede tilgang.

– Det er bedre at træne fordi det gør dig glad. Så bliver sundhed en del af livet.

Målbare facts

…

OBS: Artikler fra Krop & Fysiks arkiv opdateres ikke

!–