Bevægelse og fysisk aktivitet er uhyre vigtigt for os alle. Men for børn handler budskabet ikke blot om at forebygge livsstilssygdomme, men også om skabe gode vaner for resten af livet, og ikke mindst at udvikle deres motorik, som grundlægges i barndommen. Der er desværre mange tegn på at børns motorik generelt er blevet væsentligt forringet de seneste år.
Mens små børn lettere får bevæget sig, på grund af deres naturlige trang til at udforske verden og sig selv, kniber det mere med de større børn, der med alderen bliver tiltagende magelige og tiltrækkes af indendørs stillesiddende aktiviteter.
I dag er iPads og andre skærme almindelige for selv helt små børn, og det er i høj grad med til at passivisere dem. Vi skal blive mere opmærksomme på om de får skærmen for vores skyld eller deres. En skærm er ikke en særlig god barnepige, for den responderer ikke på barnets reaktioner eller spørgsmål. Det gør vi, i samvær med vores børn, og det er med til at udvikle deres selvforståelse og tro på egen formåen.
Den store udfordring er at gøre fysisk aktivitet til en naturlig del af hverdagen for alle. Det kan vi gøre ved at lade både børn og voksne cykle eller gå til skole, arbejde og fritidsaktiviteter, hvis muligt. Men i høj grad også ved at skabe rammer hvor man næsten ikke kan lade være med at bevæge sig.
Her er haven et oplagt sted at tage fat – den ligger lige uden for døren, er gratis, fuld af frisk luft, og den kan let og billigt indrettes så den inviterer til leg og bevægelse.
Læs også: Indret haven til leg og bevægelse
For børn skal bevægelse være sjovt, og det er som regel sjovest når der er nogen at være aktive sammen med, nogen der opmuntrer, eller nogen at være nysgerrige sammen med.
Når barnet eller den unge oplever at den voksne oprigtigt er interesseret, og måske endda gerne vil være med til at prøve noget, skaber det en følelse af samhørighed – at man er værd at være sammen med.
En forudsætning for at have lyst til at bevæge sig er at de grundmotoriske færdigheder er på plads. Og den måde børn allerbedst udvikler deres motorik på, er ved at eksperimentere selv, uden for meget voksenindblanding.
Motorisk læring stimuleres nemlig bedst gennem såkaldt selvgenereret aktivitet. Det betyder at barnet selv skal løse en given motorisk opgave, fx: hvordan kommer jeg fra græsplænen op på rutsjebanen eller havetrampolinen? Bevægelsen skal planlægges, afprøves og forfines. Det kan godt være bøvlet og kræve mange kræfter og mange gentagelser.
Her er vi voksne ofte lidt for hurtige til at gribe ind og overhjælpe barnet ved at løfte det hele vejen eller forsøge at lære barnet (eller det unge menneske) den ”rigtige” måde at gøre det på. Børn er forelskede i at løse motoriske udfordringer, og glæden er stor når det endelig lykkes at mestre en ny færdighed selvstændigt.
Vi forældre skal med andre ord ofte øve os i at have hænderne i lommerne, og i stedet være nysgerrige, prøvende og eksperimenterende sammen med barnet – både de helt små og teenagerne. Så mærker de samtidigt at vi gider dem, og at vi nyder at være sammen med dem.
Hvis vi voksne vil fremme børn og unges motoriske læring og dermed lyst til at bevæge sig, skal vi skabe inspirerende fysiske rammer, få hænderne væk og lade børnene eksperimentere selv!
Og så skal vi være gode rollemodeller. Hvis mor og far er sofakartofler, så er det den kultur vi giver videre til vores unger. Derfor: Kom med ud og leg!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.