Børns bevægeglæde skal tilbage

Tekst: Kristine Buske, journalist

Foto: Adobe Stock

Samtidig med at børns tid i højere grad bliver brugt bag skærmen, går statistikken for børn og bevægelse en kedelig vej. Fysioterapeut hos DGI, Charlotte Egede Frost, deler her sine bedste råd til at få leg og bevægelse tilbage i børnenes hverdag.

For år tilbage kunne man dårligt gå ned ad en villavej uden der var børn på gaden som tegnede hinkebaner med farverigt kridt, sparkede til en bold eller legede fangeleg. I dag er det blevet et sjældent syn, og mange af børns timer i døgnet er udfyldt med skærme – på mobilen, iPad’en, computeren eller tv’et.

Læs også: Børn har brug for bevægelse: Sluk skærmene og kom ud!

Børn der cykler på vejen og er i bevægelse og sammen om en fysisk aktivitet

Tre ud af fire 11-15-årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, viser en rapport fra 2019. Aktivitetsniveauet er lavest hos piger og falder med alderen hos begge køn. Samtidig er tæt på hvert femte barn i udskolingen i dag overvægtigt, ifølge de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

Charlotte Egede Frost er Børn- og Ungekonsulent i DGI Vestjylland. Hun har tidligere arbejdet som børnefysioterapeut på en specialskole og været tilknyttet et træningshold for børn med overvægt på en fysioterapi-klinik. Ud over de fysiske konsekvenser, såsom overvægt, forhøjet blodtryk, højt kolesterolindhold og insulinresistens, ser Charlotte også andre bekymrende tendenser når børn er fysisk inaktive.

– I dag er børn meget aktive på de sociale medier, og det betyder at de ikke på samme måde går ud på gaden og leger.

Når børn vælger bevægelse fra, vælger de også fællesskaber fra. Børn spejler sig i hinanden og har brug for at være noget sammen med andre. Det har kæmpe betydning for deres selvværd, og den del mangler de når den naturlige bevægeglæde forsvinder, fortæller hun.

5 gode råd til forældre med inaktive børn

  1. Sæt ikke for store mål
    Kobl bevægelse på de daglige gøremål. At lægge vasketøj sammen kan blive en fodboldkamp med strømpebolde. Tag cyklen i stedet for bilen. Og hav sjippetov, bolde, løbehjul og andre aktiviteter tilgængelige derhjemme.
  2. Hvad motiverer dit barn?
    For nogle er det konkurrence, for andre sociale aktiviteter eller en belønning eller et legende og sjovt element i aktiviteten. Tilrettelæg bevægelsen efter hvad der driver dit barn.
  3. Du er dit barns forbillede
    Du kan ikke bede dit barn om at slippe mobiltelefonen eller at tage cyklen hvis ikke du selv gør det. Det er vigtigt at du sætter det gode eksempel. Hvis du af fysiske årsager ikke selv kan være aktiv, kan du spørge nysgerrigt ind til dit barns bevægelsesaktiviteter og heppe med på sidelinjen.
  4. Skab bevægelsestryghed
    Er der bestemte ting dit barn har svært ved, og derfor ikke tør deltage i i skolen, kan I træne det hjemme i trygge rammer. Fx boldkast eller at stå på hænder. Overvægtige børn kan have en tendens til at forbinde det at være forpustet med at være svag og med ubehag. Væn børnene til at det er en positiv oplevelse, som betyder at de bruger deres krop.
  5. Husk brændstoffet
    En gulerod og en rugbrødsmad giver bedre energi til bevægelse end en Mars-bar. Lær dit barn at en nærende kost betyder at det er sjovere at bevæge sig, fordi man kan mere.

Mobilfri frikvarterer

Men hvor starter man hvis man skal genfinde børns glæde for at bevæge sig? En stor del af børns dag foregår i skolen, og med de ekstra lange dage, især i de større klasser, mener Charlotte Egede Frost at det er et vigtigt sted at kigge hen.

– Nogle skoler er gode til at inddrage bevægelse i skoledagen. Men jo ældre eleverne bliver, jo sværere bliver det at motivere dem, og jo sværere bliver det også at koble bevægelse og faglighed, forklarer hun.

Derfor har DGI kastet sit blik på frikvartererne, og foreningen samarbejder med en række skoler om at indføre mobilfri frikvarterer.

– Når mobiltelefonerne er tilgængelige, er det altid dem børnene søger til.

Det handler om at finde nogle gode alternativer til skærmene, så der for eksempel er bolde, bordtennisborde, parkour bane eller andet der lægger op til leg og bevægelse i frikvartererne, siger Charlotte Egede Frost.

Bevægelse uden pres

Hvis børn skal deltage i fysiske aktiviteter uden for skoletiden, er det primært foreningsmiljøet de kan vælge. Her er mulighederne ganske vist mange – fodbold, håndbold, badminton, svømning, gymnastik osv. Men alligevel ser Charlotte Egede Frost stadig én stor udfordring.

– Omkring 10-års-alderen bliver sporten mere præget af præstation, hvor foreningsholdene bliver niveauopdelt. Det sætter et stort pres på de børn som ikke ønsker at være med på et højt niveau, og det legende element forsvinder, så børnene falder fra. Det betyder at børnene bliver mere og mere inaktive. Samtidig er der nogle børn der ikke identificerer sig med en bestemt idrætsform, og de føler sig derfor ikke hjemme i foreningsmiljøet, fortæller hun.

DGI har igangsat et initiativ, som hedder Jump4fun. Det startede som et tilbud til børn med overvægt, men har nu udviklet sig til et fællesskab for bevægeglæde til børn som ikke føler sig hjemme i andre motionsfællesskaber. Der bliver altid taget udgangspunkt i børnenes egne ønsker, og nogle hold henter fx inspiration i fitnessmiljøet, fordi de oplever en efterspørgsel fra børn og unge som har interesse for netop fitness.

– Hvis der ikke findes motionshold som giver mening for dit barn, kan du kontakte DGI, der kan hjælpe foreningerne med at oprette nye hold, og/eller du kan gøre bevægelse til en del af familiens hverdag. Det handler om at du som forælder selv er rollemodel og inddrager bevægelse i hverdagens gøremål, foreslår Charlotte Egede Frost.

JUMP4FUN

Jump4fun er et landsdækkende foreningstilbud for børn og unge med overvægt eller som af andre årsager er motionsuvante. Tilbuddet udspringer fra DGI og samarbejder med kommuner, lokale foreninger og børn og forældre. Målet er at skabe bevægeglæde og fællesskaber for børn og unge som ikke har fundet deres plads i det traditionelle foreningsliv.

Læs mere på dgi.dk/jump4fun

En række fysioterapiklinikker tilbyder også træning og bevægelse for børn, ligesom børnefysioterapeuter i kommunal eller privat praksis tilbyder hjælp til børn med motoriske udfordringer.

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.