Dæmp smerten – uden medicin

Når du har ondt, er det måske en vane for dig at åbne medicinskabet og sluge et par smertestillende tabletter. Det er nemt, bekvemt, og det virker hurtigt.

Er der tale om forbigående smerter der ikke optræder så ofte, fx hoved- eller tandpine, kan medicinen være en fin løsning. Men det er langt fra den eneste mulighed du har, og er smerten et tilbagevendende problem du oplever hyppigt, bør du overveje alternative tiltag. Medicin har nemlig som bekendt bivirkninger, kroppen kan blive afhængig af den, og faktisk kan medicin i sig selv være årsag til kroniske smerter.

Her er et udvalg af metoder du selv, eller med hjælp fra sundhedsprofessionelle, kan afprøve, så du kan erfare hvad der virker for DIG!

Husk at smerte kun er et symptom – find derfor årsagen, så du kan gøre noget ved den! En læge, fysioterapeut eller anden fagperson kan hjælpe dig.

Træning, bevægelse og massage

Når muskler trækker sig sammen, udskilles kroppens eget “morfin”, hormonet endorfin, og blodgennemstrømningen øges. Begge dele dæmper smerte, og derfor er bevægelse som udgangspunkt smertelindrende. Forskningen i den smertedæmpende effekt af træning er efterhånden ret veldokumenteret. Blandt andet har et stort litteraturstudie med 8218 forsøgspersoner konkluderet at fysisk træning reducerer slidgigtsmerter, ligesom det er påvist at træning har smertedæmpende effekt på ryg- og nakkesmerter samt fibromyalgi. Får du ondt ved bevægelse, kan en fysioterapeut hjælpe dig til øvelser der passer netop dig.

Massage er også dokumenteret smertedæmpende, bl.a. til fibromyalgipatienter.

Vejrtrækning, afspændings-teknikker mv.

Vejrtrækningsøvelser, afspændings- og meditationsteknikker og lign. er aktive metoder til at håndtere sin smerte, og der er dokumenteret effekt på sygdomme som leddegigt, kronisk tarmbetændelse og cancersmerter. Der findes masser af bøger og kurser.

Mindfulness og kognitiv terapi

Vi opfatter, tolker og reagerer på smerter via hjernen, og en væsentlig del af smerteoplevelsen er følelsesmæssig. Derfor betyder det meget hvordan vi forholder os til vores følelser. Mindfulness har vundet stærkt indpas i den vestlige verden, men har alle sine vigtigste ingredienser fra Buddhismen. Forskning peger på at mindfulness har indvirkning på de områder af hjernen der regulerer vores følelser, og at teknikken kan gøre det nemmere at håndtere følelserne, herunder smerter.

Der er også set gode resultater for mennesker med kroniske smerter af såkaldt kognitiv terapi, hvor man lærer at leve med og tilpasse sin adfærd i forhold til smerterne.

Akupunktur

Mange læger, fysioterapeuter og alternative behandlere har taget akupunktur til sig som et effektivt redskab mod smerter. I Danmark anvendes primært to typer:

• Intra Muskulær Stimulering (IMS) bygger på anatomisk og fysiologisk viden. Her stimulerer man den spændte muskel via såkaldte triggerpunkter, så musklen giver slip, og dens funktion normaliseres. Teorien er at nålene bryder den onde cirkel hvor musklen gennem længere tids smerte spændes op og dermed hæmmer sin egen energitilførsel. Der stikkes som regel dybt – 10-15 stik eller mere. Nålen sidder 5-10 sekunder i musklen.
• Klassisk akupunktur bygger på gamle kinesiske teorier om energibalance i kroppen som kan påvirkes gennem nålene. Her anvendes typisk 5-15 nåle der stikkes få millimeter ind og nålene sidder typisk i 20 minutter.

Akupunktur er dokumenteret smertedæmpende mod bl.a. slidgigtsmerter.

Is

Is, fx i form af en ispakning eller lign., kan hurtigt bedøve smerten. Desuden kan is i forbindelse med en akut skade begrænse hævelsen, fordi den forhindrer blodkarrene i at udvide sig. Læg altid et klæde eller lign. mellem huden og isen, og brug ikke is ved karlidelser og lign. – se nærmere på www.krop-fysik.dk.

Den nyeste forskning anbefaler at man bruger is og kompression (tryk-forbinding) i 10 minutter, efterfulgt af 10 min. uden – og herefter gentager processen et givent antal gange. 

 

Varme

Varme virker afspændende og øger blodgennemstrømningen lokalt. Varmen kan overføres til det smertende sted via f.eks. en varmepakning, en varmepude eller et vand- eller paraffinbad. Brug ikke varme ved akutte skader, hævelser og særlige sygdomme.

Elektroterapi

Menneskets hud er gennemtrængelig, og menneskekroppen er i høj grad påvirkelig over for elektriske og magnetiske signaler som lyd og lys. Det kan udnyttes. Elektromagnetisk energi i forskellige former er nemlig effektivt til smertedæmpning og stimulerer immunsystemet til hurtigere at reparere kroppen efter skader. Kroppen er rig på energi, og det giver derfor mening at stimulere de indre elektrokemiske processer med udefra kommende energi; det kan være i form af ultralyd, pulserende elektromagnetiske felter, laser og strøm.

Det kræver en faguddannet person at udføre disse behandlinger, men du kan blive vejledt i selv at udføre eksempelvis en TENS-behandling derhjemme.

Behandlingerne gør som udgangspunkt ikke ondt, men kan i enkelte tilfælde medføre forbigående smerter.

Chokbølgeterapi

Chokbølger er kraftige, kortvarige trykbølger der sendes ned i vævet og påvirker cellerne i det skadede område. Behandlingen kan være smertefuld, og dokumentationen af den smertedæmpende effekt begrænser sig hovedsageligt til at være af kort varighed.

Pulserende elektromagnetisk felt-terapi (PEMF)

Førhen blev kortbølge flittigt anvendt til behandling, og nu er elektromagnetismen ved at vinde indpas igen i form af svagt pulserende magnetfelter, der har samme styrke som jordens naturlige magnetfelt. Den elektromagnetiske energi har den store fordel at den frit kan passere igennem alle vævstyper. Et nyere studie har dokumenteret en smertedæmpende virkning på slidgigtpatienter, ligesom der er påvist effekt på den hyppigt stillede skulderdiagnose impingement (afklemning af senevæv i skulderen) i kombination med skulderøvelser.

Laser

Laser er en renere og mere effektfuld form for lys end den der kommer ud af lamperne i stuen. Strålerne er nemlig ensrettede og kommer ud af apparatet på samme tid og med samme hastighed. Derved opstår der en meget præcis lyskegle der ikke ændrer størrelse selvom den rammer sit mål langt væk fra udgangen. Laserstrålerne sætter gang i cellernes naturlige, helende funktion og sætter derved fart på immunforsvar og blodgennemstrømning. Dokumentationen er støt stigende, og der er de seneste fem år publiceret en del metaanalyser med lovende resultater på smertebehandling. Blandt andet viste et studie, publiceret i et af verdens tungeste medicinske tidsskrifter, ’Lancet’, at laser har en langtidsvirkende effekt på akutte og kroniske nakkesmerter .

Strøm  (TENS og Burst)

Ved hjælp af selvklæbende elektroder og et lille batteridrevet apparat kan man bivirkningsfrit smertestilles hele døgnet. Der bliver dannet et meget svagt elektrisk kredsløb mellem to elektroder der er sat fast på kroppen. Når impulserne trænger gennem huden og stimulerer de underliggende nervebaner, blokeres smerteopfattelsen, og samtidigt aktiveres kroppens eget naturlige smerteforsvar (fx endorfinerne). Dokumentationen er blandet mht. den langtidsvirkende effekt, men det er sikkert, effektivt og bivirkningsmildt at anvende som akut smertebehandling til fx slidgigt. Der er påvist smertedæmpende virkning i 2-4 uger i et superviseret behandlingsforløb.

Kilder

Bevægelse:

British Medical Journal (Uthman et al. 2013)

Bertozzi et al. 2013, Busch et al. 2013, Winkelmann et al. 2012

Massage:

Li et al. 2014

Mindfulness:

Et dansk forskerteam ledet af Janus Christian Jakobsen (Copenhagen Trial Unit, Rigshospitalet) er placeret helt fremme i det forreste felt.

Læs mere på: http://videnskab.dk/krop-sundhed/derfor-virker-mindfulness

Akupunktur:

Corbett et al. 2013

Is:

Waterman et al. 2012

Chokbølge:

Yin et al., 2013

PEMF:

Iannitti et al. 2013

de Freitas 2014

Laser:

Chow et al. 2009

TENS:

Bjordal et al. 2007