Hvis du tager hyppige pauser fra det siddende arbejde, eller står op i stedet for at sidde ned, så har det en positiv indvirkning på hjerte, kropsvægt, fedtprocent og taljemål. Det viser ny dansk forskning. Det handler nemlig ikke kun om hvor længe du sidder i alt, men også om hvor længe ad gangen du sidder, og hvad du gør i pauserne

---

At sidde stille i lang tid er ikke godt for kroppen, det ved vi vist alle. Alligevel gør de fleste af os det hver dag – både på arbejdet og derhjemme. Men det kan godt betale sig at ændre lidt på vanerne.

Mindre siddetid, mindre ondt i nakke og skuldre

Jo mindre du sidder ned i lange perioder på arbejdet, og jo mere du afbryder det stillesiddende arbejde, jo mindre ondt i nakke og skuldre har du nemlig. Det viser et nyt studie fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor forskerne undersøgte hvor lang tid hver af i alt 659 faglærte og ufaglærte medarbejdere samlet set sad ned, både på arbejdet og i fritiden, og hvor ofte de tog pauser hvor de rejste sig op og enten stod, gik eller løb. For at måle siddetiden så nøjagtigt som muligt fik medarbejderne små måleapparater på kroppen. Bevægemålerne gør undersøgelsen væsentligt mere sikker end tidligere forskning, hvor der typisk er anvendt selvrapporteringsmetoder, fx spørgeskemaer, til at indsamle viden om hvor aktive deltagerne er.

Graden af smerter oplyste deltagerne selv ved at udfylde et spørgeskema.

Resultaterne viser at medarbejdere med stillesiddende arbejde som hyppigt blev afbrudt (dvs. at de kun sad stille 0 til 5 minutter ad gangen), havde færre smerter i nakke og skuldre end medarbejdere der ikke så ofte havde afbrydelser (sad stille 5 til 20 minutter ad gangen).

Mindre siddetid, bedre hjerterytme

Det påvirker også hjerterytmen og øger dermed risikoen for hjertekarsygdom hvis man sidder stille i mange timer om dagen på jobbet. Det viser en anden undersøgelse fra NFA. Studiet omfatter 138 medarbejdere med en gennemsnitsalder på godt 45 år, ansat inden for rengøring, industri og transport. Over fire dage blev deres siddetid på arbejdet målt med de ovenfor nævnte bevægelsesmålere. Om natten, mens de sov, blev medarbejdernes hjerterytme målt med elektrokardiogram, og de der sad meget i løbet af dagen, havde generelt en lav variation af hjerterytmen.

– Det er godt når hjerterytmen varierer meget, mens en lav variation i hjerterytmen har vist sig at øge risikoen for hjertekarsygdom og død. Resultaterne tyder på at meget stillesiddende arbejde kan have en negativ påvirkning på nervesystemets regulering af hjertet, forklarer en af forskerne bag studiet, professor Andreas Holtermann fra NFA.

Mindre siddetid, mindre kropsvægt

Endnu et nyt studie fra Det NFA viser at det også har en direkte indflydelse på vores kropsvægt hvis vi sidder for ofte og for længe. Studiet, hvor 205 medarbejdere fra transport-, produktions- og rengøringssektoren deltog, så på sammenhængen mellem overvægt og stillesiddende arbejde. Også her målte man ved hjælp af bevægemålere hvor lange perioder deltagerne henholdsvis sad stille eller var aktive.

Det viste sig at de der på arbejdet og i fritiden kun sad uforstyrret i korte perioder, var slankere og havde et smallere taljemål og en lavere fedtprocent. Omvendt vejede de der sad ned i en halv time eller mere ad gangen, mere. Jo længere perioder man sidder ad gangen, jo større taljemål og jo højere kropsvægt har man, viser tallene.

– Det er tilsyneladende ikke kun den totale tidsperiode man sidder, men også hvor mange pauser og afbrydelser man har i sin siddetid, der har betydning i forhold til fedme, forklarer Andreas Holtermann, som sammen med sine forskerkolleger har planer om at undersøge hvor lang tid afbrydelserne ideelt bør vare. 

Kort tids aktivitet hjælper på vægten

Det har faktisk også betydning HVAD man udskifter siddetiden med. Studiet viste at det giver en forholdsvis lille effekt ”bare” at holde hyppige pauser (mindst hvert femte minut), hvis det kun ses over en time. Men gør man det konsekvent over hele arbejdsugen, bliver effekten betydelig.

Varierer man siddetiden med stående arbejde, opnår man en moderat effekt, som igen bliver væsentligt større hvis man gør det konsekvent over dagen og ugen. Og endelig giver det ikke overraskende en høj effekt på vægt, taljemål og fedtprocent at bruge pauserne mellem siddetiden på aktivitet med høj intensitet, fx at gå på trapper, løbe eller cykle.

Nye vaner

– Høj intensitet giver altså størst effekt, men der behøver faktisk ikke foregå ret meget i pauserne, for hvis bare man bryder den stillesiddende tid, kan man se en positiv effekt, siger Andreas Holtermann.

Det lyder simpelt, men det kræver vaneændringer, hvilket som bekendt kan være meget svært at gennemføre. Men det kan lade sig gøre! Et tidligere forskningsprojekt har eksempelvis vist at en målrettet indsats kan reducere kontoransattes daglige siddetid med mere end en time. Her var der god effekt af blandt andet opfordringer til både gående og stående møder, flittigere brug af kontorets hæve-sænkeborde og opmuntrende påmindelser på sms og e-mail.

Kilder: International Archives of Occupational and Environmental Health 2016, professor Andreas Holtermann, Arbejdsmiljoforskning.dk, Magasinet Arbejdsmiljø