Kan man have sklerose og være fitnessinstruktør? Franciska Vesterholm kan. Hun fik diagnosen sklerose for fem år siden og måtte opgive et krævende job. Da hun gik i gang med at bygge sig selv op med motion, greb det om sig. Nu kører hun som frivillig et spinninghold for skleroseramte.

– Det gik op for mig at noget var galt, da jeg stod ved siden af min mand til min farmors begravelse. Jeg så ned og opdagede at hans fod hvilede direkte oven på min. Stien var ujævn, og han troede at han stod på en sten eller en bule. Han er ikke nogen lille mand, så der må have været vægt på. Alligevel kunne jeg intet mærke.

Franciska gik i den periode til fysioterapeut med en skadet skulder. Senere fandt hun ud af at skulderskaden hang sammen med sygdommen. Hendes balance var så dårlig at hun ofte ramte dørkarme med sin højre side. Hun kunne bare ikke mærke at det gjorde særlig ondt.

Fysioterapeuten undersøgte Franciska efter episoden ved begravelsen og var enig i at noget alvorligt var galt i hendes nervesystem. Kort efter var diagnosen afklaret gennem MR-scanning.

Et år om at falde ned

Dengang var Franciska Vesterholm salgskoordinator og elskede sit travle job. I flere år forsøgte hun at få det hele til at hænge sammen.

– Til sidst gav jeg op. Det gik for hårdt ud over min familie. Min lunte var kort, og jeg var brændt ud. Jeg råbte af børnene om morgenen når vi skulle ud af døren, og jeg var irritabel over for mine kolleger.

Til sidst talte Franciskas neurosygeplejerske i store bogstaver.

– Hun sagde at jeg lænede mig op af et alvorligt attak, og at jeg skulle stoppe nu. Så sagde jeg op, og lettelsen var enorm. Jeg opdagede at jeg ikke havde trukket vejret ordentligt i al den tid hvor jeg kæmpede.

Det tog Franciska omkring et år at falde ned på jorden igen. Timer, dage og uger, hvor hun var i fred og mærkede hvad der var godt for hende. Der kom ro på hverdagen og børnene. Hun sagde hun jatak til et flexjob med hjemmekontor i sin mands konsulentfirma.

– Nu kan han køre af sted om morgenen, og så klarer jeg resten i ro og mag. Det er fantastisk at vi har den mulighed.

Op ad motionsstigen

Men det var ikke kun roen som hjalp Franciska.

– Da jeg startede i fysioterapeuternes motionscenter, troede jeg at jeg ikke kunne ret meget. Men de overtalte mig til mere og mere, og jeg fik aldrig tilbageslag og svimmelhed af træningen, selv om mine kræfter svingede. Jeg fik det kun bedre.

Franciska kravlede langsomt op ad motionsstigen og tog på et tidspunkt en test, der viste at hendes form faktisk var fuldstændig som hos en rask.

– Fra det tidspunkt fløj jeg derudaf. Jeg blev klar over at jeg kan meget, men at træthed og svimmelhed kan snyde mig til at tro at jeg er svag.

Franciska trænede nu fire gange om ugen og gik i gang med at uddanne sig til fitnessinstruktør.

– Det var hårdt, og jeg er så stolt af at have gennemført. Jeg kører som frivillig et spinninghold for skleroseramte, men mit flexjob forhindrer at jeg kan lade mig ansætte. Det håber jeg snart at finde en løsning på.

Løb 10 kilometer

Franciska er også begyndt at løbe igen. For nyligt meldte hun sig til et motionsløb som hun troede var 5 kilometer langt.

– Da min veninde og jeg kom derud, viste ruten sig at være 10 kilometer, og så blev jeg nervøs. Jeg kastede mig ud i det og tænkte at jeg kunne gå den sidste halvdel. Men jeg løb hele vejen på 1 time og 11 minutter. Det viser mig at de største forhindringer er tanker om hvad jeg ikke kan. Jeg skal lytte til min krop, men jeg skal ikke tro at noget automatisk er umuligt fordi jeg har sklerose.

Franciska Vesterholms foregangskvinde er hendes farmor.

– Hun havde fået fjernet et bryst og amputeret det ene ben, men humpede rundt og klarede sig selv til hun var 93 år. Når jeg føler mig udfordret, tænker jeg på hende, der tjente sine egne penge og holdt fast i sin uafhængighed og styrke til det sidste.

Franciska er heldig at være forholdsvist mildt ramt. Alligevel kan hun være bange for at vågne en morgen og opdage at hun er blind eller ikke længere kan gå.

– Men jeg kan faktisk være med til at styre hvordan sygdommen arter sig. Kører jeg mig selv hårdt, bliver det værre. Og tror jeg at jeg ingenting kan, så kan jeg ingenting. Det drejer sig om balance, men også om at turde forestille sig det umulige.

Hvad er sklerose? Sygdommen er kronisk og arvelig Sklerose angriber nervesystemet og fører til at impulserne går dårligere igennem Symptomerne er bl.a. føleforstyrrelser, nedsat kraft og balanceforstyrrelser Sygdommen kommer ofte som såkaldte attakker eller anfald Behandlingen er medicin og fysioterapi Mere end 10.000 danskere har sklerose Sygdommen rammer særligt kvinder

BOKS: