Der er ingen quick fix-løsninger når det gælder en frossen skulder. Det kræver tålmodighed og regelmæssig træning. Men så er prognoserne til gengæld gode for at du slipper af med smerter og stivhed og genvinder din bevægelighed.

I Japan kalder man det en 50-års-skulder, og ikke uden grund. For en adhæsiv capsulitis, bedre kendt som en frossen skulder, opstår ofte når man er i nærheden af sin 50-års fødselsdag. Tilstanden er karakteriseret ved smerter, der senere går over i stivhed i armen, som kan gøre helt simple daglige gøremål besværlige – så som at trække bukserne op, hægte en bh af eller klare den personlige hygiejne.

I starten kan det minde om en overbelastning, men smerterne bliver ved, og de kan tage til i løbet af natten og således være årsag til dårlig søvn.

En frossen skulder skyldes en betændelsestilstand i ledkapslen, og tilstanden forløber over flere stadier og varer fra seks måneder til et par år, i nogle tilfælde længere. Den rammer 2-5 procent af befolkningen, typisk i alderen 40-65 år. Lider man af diabetes, stofskifte- og bindevævssygdomme eller hjerte- og lungesygdomme, har man en forøget risiko for at udvikle en frossen skulder. Det samme gælder hvis man har været udsat for en skade eller er blevet opereret.

Men hos en stor gruppe patienter er der ingen særlig forklaring. Den nyeste forskning peger dog på at livsstil og inaktivitet kan spille en rolle, altså at skulderen kan fryse hvis ikke den bliver brugt nok. Men også de kemiske forandringer i kroppen hos kvinder i overgangsalderen kan være medvirkende.

– Hos en del af patienterne kommer en frossen skulder som ud af det blå. Og det kan være meget frustrerende fordi patienterne gerne vil have en forklaring. De fortæller måske at de lige rakte armen om på bagsædet af bilen, og nu har haft ondt i flere uger. Og det forstår de af gode grunde ikke, siger fysioterapeut gennem 23 år, Henrik Bach, der er ansat hos FysioDanmark i Holstebro og underviser på den muskuloskeletale videreuddannelse for fysioterapeuter, bl.a. i skulderlidelser 

Smerter, stivhed og optøning

Har man en frossen skulder, vil man opleve at tilstanden forløber over tre faser. I den første fase har man smerter, der kan blive værre om natten når man skal vende sig, og det kan således gå ud over nattesøvnen. I næste fase bliver bevægeligheden gradvist indsnævret, og skulderen opleves som stiv, inden den i tredje fase begynder at tø op, og man igen begynder at kunne bevæge sin arm.

Hvor længe faserne varer, varierer fra patient til patient, og derfor skal behandlingen tilrettelægges individuelt. Og selv om en frossen skulder tør op af sig selv med tiden, så er den rette træning af skulderen vigtig for at få skulderen til at fungere bedst muligt bagefter, understreger fysioterapeuten, der ikke er i tvivl når patienter kommer med en frossen skulder.

– Vi kan ultralydsscanne og få tilstanden af-eller bekræftet Men vi ved det er en frossen skulder når folk har ondt i skulderen på ydersiden og ned til midt på armen. Skulderen er stiv, og folk har svært ved at løfte armen og få den om bag på ryggen. Ofte opstår det i den ikke-dominante side af kroppen. Og hvis patienten tilmed er en kvinde i 40’erne og 50’erne, så er der en stor sandsynlighed for at det er en frossen skulder. Er patienten ældre end 65 år, så begynder vi at mistænke at det er slidgigt, forklarer Henrik Bach. 

Tålmodigheden bliver sat på prøve

Der er andre tegn fysioterapeuterne kigger efter. Fordi en frossen skulder er så langvarig og kan have betydning for hvorvidt man kan passe sit arbejde og sove ordentlig om natten – og dermed have overskud til at kunne pleje sine nære relationer og sine fritidsaktiviteter – kalder lidelsen på et 360 graders eftersyn.

– Jeg plejer at sige at vi ser efter ’elefanten i rummet’, forstået således at ofte er der også andre problemer i patientens liv når de får en frossen skulder. Tænk på at når vi kommer i 50’erne, så har vi måske børn der er ved at blive voksne, med de udfordringer der følger med det. Vi har måske også gamle forældre der er plejekrævende, eller måske en partner der er blevet syg, så der er ekstra belastning i privatlivet. Det skal tænkes ind i behandlingen, så træningen passer til den enkelte og dennes livssituation.

– Hvis en kvinde med en kræftsyg mand kommer med en frossen skulder, så har hun brug for at spænde af og få ro på ved at dyrke rolig motion som fx yoga. Vi er nødt til at se på det fysiologiske i samspil med det mentale og det sociale, siger Henrik Bach og påpeger at det er vigtigt at forstå at selv om det gør ondt og tager lang tid, så er en frossen skulder ikke mere farligt end at have et hold i ryggen.

Bange for at bruge skulderen

Til trods for at smerterne med tiden tager af og bevægeligheden kommer tilbage, så giver lidelsen ofte årsag til stor frustration, fortæller Henrik Bach.

– Folk har svært ved at tro at de ikke fejler noget mere alvorligt. Og typisk har de været hos lægen og er måske blevet bedt om at se tiden lidt an, for i begyndelsen kan en frossen skulder ligne en mild overbelastning.

Men det er ifølge Henrik Bach en rigtig god ide at komme til fysioterapeut så hurtigt som muligt for at komme i gang med at træne skulderen.

Ofte vil man nemlig holde igen med at bruge den når det gør ondt, og det er ikke den bedste løsning. Selv små daglige øvelser i starten har betydning for at man får den bedste mulighed for at genvinde sin bevægelighed i skulderen på længere sigt. Senere justeres øvelserne i takt med at symptomerne ændrer sig, og man kan gå i gang med at træne musklerne omkring skulderleddet.

– Det er utroligt vigtigt at patientens opfattelse af hvad de fejler, er hensigtsmæssig. Hvis de tror der er noget alvorligt på færde, så vil de være bange for at bruge skulderen. Og det er skidt, forklarer han.

Smertelindring og tålmodighed

I løbet af de første fire til seks uger kan det være nødvendigt med smertelindring. Nogle har således brug for at få en blokade hos egen læge for at tage smerterne så de kan sove, andre kan nøjes med håndkøbsmedicin.

– Derefter er det fysioterapeutens opgave at skabe forståelse for tilstanden, få frygten for at smerterne skyldes noget mere alvorligt skubbet til side, og motivere folk til at træne, forklarer Henrik Bach.

Men man er nødt til at ruste sig med tålmodighed. Der går ofte 12 måneder før de første resultater viser sig, og det giver anledning til utålmodighed hos patienterne. Derfor går nogle på hvad Henrik Bach kalder for ’doktor-shopping’, og lander der hvor de kan få den bedst mulige prognose – og det er ifølge fysioterapeuten ikke den bedste løsning.

– Det tager lang tid at komme helt igennem en frossen skulder, hvorfor vedholdenhed med træningen er så hamrende vigtig. De bedste resultater ser vi hos dem der træner regelmæssigt i 12 til 22 måneder. Det er også vigtigt at man holder fast i sit sociale liv, så man ikke sidder og bliver deprimeret af ikke at kunne deltage i de aktiviteter der er med til at give livskvalitet. Om du danser tango, dyrker fitness eller spiller fodbold, det er fuldstændig ligegyldigt for udkommet. Bare du holder dig i gang, understreger Henrik Bach.

Nogle få patienter er så hårdt ramt af den nedsatte bevægelighed i skulderen at de ikke kan tage tøj på eller sørge for deres daglige hygiejne. I disse tilfælde kan operation komme på tale. Men i langt de fleste tilfælde kan den rette træning sørge for at smerterne forsvinder, og bevægeligheden vender tilbage.