Få styr på dit kolesterol

Tekst: Stine Kjær, diætist

Foto: Shutterstock

Mere end 2 millioner danskere har så højt et kolesteroltal at det øger risikoen for åreforkalkning og blodpropper. Kost og motion kan sænke tallet og risikoen.

Et meget stort antal danskere har et for højt kolesteroltal, ofte uden at vide det. Kolesteroltallet kan man i høj grad selv påvirke; det er faktisk muligt at sænke et forhøjet kolesteroltal med 10-15 % – og dermed nedsætte risikoen for åreforkalkning og blodpropper i hjertet – bare ved at spise hjertesundt.

Men hvad er det nu lige hjertesund kost er? Der florerer mange myter om kost og kolesterol, og det kan være fristende at lede efter den hurtige genvej med særlige superfoods eller kosttilskud, men som med alt andet inden for mad og sundhed, så er det summen af alt hvad vi spiser, der afgør den samlede sundhed.

Kort om kolesterol

Kolesterol dannes naturligt i kroppen og bruges blandt andet til at danne hormoner og som byggesten til vores celler. Kolesterol er således et livsnødvendigt stof, og bliver først et problem hvis det kommer i ubalance og der ophobes kolesterol i blodårerne. I så fald risikerer vi åreforkalkning og blodpropper.

Det kolesterol vi spiser, påvirker ikke mængden af kolesterol i kroppen. Det skyldes at kroppen selv danner det nødvendige kolesterol, og får kroppen via maden tilført mere end den har behov for, sænker den sin egenproduktion af kolesterol. Spiser vi meget lidt kolesterol, danner kroppen mere.

Forskel på fedt

Fedt er måske den vigtigste faktor i forhold til regulering af kolesterol. Typen af fedt er afgørende for om kolesteroltallene reguleres op eller ned. Mængden af mættet fedt, altså fedt fra dyreriget, som fx fede kødudskæringer, mejeriprodukter, chokolade, kiks, kage, flødeis, påvirker kolesteroltallene i ugunstig retning. Derfor kan det være besnærende at spise så magert som muligt.

Den største gevinst på kolesteroltallene får man dog ikke ved at spare på fedtet, men ved at erstatte det mættede fedt fra dyreriget med sunde fedtstoffer fra planteriget, helst fra fx oliven, raps, nødder, frø, kerner og avocado.

I praksis kan dette være ved at smøre brødet med mayonnaise i stedet for smør, eller ved at erstatte de ristede bacontern til suppen med ristede græskarkerner.

Vær opmærksom på at planteolier i færdigvarer som fx dressing, kage og fastfood ofte dækker over palme-/palmekerneolie, som har et højt indhold af mættet fedt og derfor ikke kan anbefales for hjertesundheden

Fuld af korn

En anden central komponent i den hjertesunde mad er fuldkorn, som vi får fra havregryn, rugbrød, fuldkornspasta, knækbrød og lign. Forskningen viser med al tydelighed at et højt indtag af fuldkorn sænker kolesterol, og særligt fuldkorn fra rug og havre kan sænke risikoen for blodpropper i hjertet. Fuldkornsprodukter kan derfor sammen med de hjertesunde fedtstoffer være afgørende for hjertesundheden.

Mindre vægt på vægttab

Der er en klar sammenhæng mellem overvægt og forhøjet kolesterol. Vægttab har derfor været en grundpille i behandlingen af forhøjet kolesterol. Dykker man ned i den nyeste forskning, så viser den dog at vægttab ikke gør nogen forskel på opståede hjerteproblematikker eller på dødelighed af hjertekarsygdom. Der er altså al mulig god grund til at undgå at blive overvægtig, men vejer man allerede for meget, giver det mening at flytte fokus fra vægten over på den hjertesunde kost, som videnskaben kan dokumentere, har gavnlig effekt.

Mens vægttab ikke ser ud til at have effekt på død og hjertekarsygdom, så har kost og motion det derimod. En sund kost, som beskrevet ovenfor, samt regelmæssig motion forebygger sygdom og øger chancen for et længere liv.

Vær i øvrigt opmærksom på at du som udgangspunkt ikke kan mærke at du har forhøjet kolesterol, så er du i risikogruppen, fx pga. din livsstil eller arvelige faktorer, så få tjekket dit kolesteroltal regelmæssigt.

Klassiske myter

Æg er farlige: I mange år har myten om æg og kolesterol været holdt i live. Kolesterolindholdet i æg er ganske vist højt, men da det har vist sig at det netop ikke er kolesterolindtaget, men indtaget af det mættede fedt der har betydning for forhøjet kolesterol, er anbefalingerne at vi roligt kan spise 3-4 æg om ugen. Æg er generelt en god kilde til protein, og det indeholder stort set ingen kulhydrat, hvilket kan være gavnligt for mennesker med nedsat blodsukkerregulering.

Tilskud af fiskeolie er sundt: I lang tid har fiskeolie været anbefalet som forebyggelse af hjertekarsygdom. Det har dog vist sig at fiskeolie i sig selv ikke har nogen effekt på kolesterol og hjertekarsygdom, men spiser man fisken som den er, får man de sundhedsmæssige gevinster. Især det at erstatte rødt kød med fisk har effekt.

Kaffe er skadeligt: Kaffens bryggemetode er afgørende for sundheden. 3-4 kopper filterkaffe om dagen ser ud til at forebygge hjertekarsygdom, mens ufiltreret kaffe (også espresso og stempelkandekaffe) kan være med til at øge kolesteroltallet pga. kaffens indhold af usunde olier, der ikke filtreres fra, som det gør ved filterkaffe.

Kokosfedt er sundt: Kokos indeholder primært mættet fedt, som ligner de fedtstoffer vi ser i dyreriget. Man kan kende det på at kokosfedt (i modsætning til planteolier) er i fast form ved stuetemperatur, ligesom smør. Der er således ikke sundhedsmæssigt grund til at erstatte fedtstoffer i maden med kokosfedt, men det kan naturligvis bruges engang imellem på lige fod med alle andre fedtstoffer. Oliven- og rapsolie er stadig de fedtstoffer der har den mest hensigtsmæssige fedtsyresammensætning for hjertesundheden.


Sådan kan du konkret gøre

Ombyt mættet fedt med umættet fedt

vælg fedt fra oliven, avocado, nødder, kerner, frø, mandler

spis 350 g fisk om ugen, heraf 300 g fed fisk (laks, sild, makrel, ørred) Det svarer fx til fisk som hovedret to gange om ugen plus flere gange om ugen som pålæg

spis 30 g mandler/nødder om dagen (ca. ½ dl/lille håndfuld)

Spis groft

spis 75 g fuldkorn dagligt, gerne fra rug og havre (fx 2 dl havregryn og 1 skive fuldkornsrugbrød)

spis 600 g frugt og grønt om dagen (’6 om dagen’)

spis 100 g tilberedte bælgfrugter dagligt (tilsæt dem fx i den salat, suppe eller gryderet du i forvejen laver)

begræns søde sager og drikke

Kilde: Hjerteforeningen

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.