Vi har sikkert alle prøvet at være forpustede efter en løbetur eller en tur op på 3.sal og tænkt: NØJ jeg er i dårlig form! Men hvad de færreste nok ved, så er det ikke fordi vi mangler ilt i kroppen at vi begynder at trække vejret dybt og hurtigt når vi anstrenger os.
Det er derimod fordi kroppen reagerer på øgede mængder af kuldioxid (CO2) i blodet og derfor øger vejrtrækningen. Når vi trækker luft ind, føres ilten fra luften med blodet rundt i kroppen og afgives undervejs til de muskler, organer osv. der har brug for den. Når vi ånder ud, puster vi CO2 ud af kroppen. Og CO2 er ikke kun et affaldsstof fra vores celler, men også en meget vigtig og overset komponent i vores kropsfunktion.
Kroppens evne til at frigive ilt fra blodet over til vævet styres nemlig af mængden af CO2 i blodet. Uden den korrekte koncentration kan blodet ikke frigive ilten optimalt, og dermed vil ilten bare cirkulere rundt i blodet, mens resten af kroppen er i iltunderskud.
Dine lunger, muskler, hjerne, hud og organer vil altså ikke få ilt nok, og det kan medføre – eller spille ind på – en række problemer i kroppen, såsom astma, åndedrætsbesvær, blodtryksproblemer, covidsenfølger, tandsundhed, søvnløshed, snorken, søvnapnø, smerter, angst, panik, hovedpiner/migræner, potensproblemer og mere.
Sådanne ubalancer i vores åndedrætsfysiologi kan blandt andet opstå hvis vi trækker vejret for ofte, og bruger munden i stedet for næsen. Vi er nemlig som udgangspunkt nosebreathers, ikke mouthbreathers.
Kroppen arbejder 24 timer i døgnet, og derfor producers der CO2 non stop i vores celler. Årsager som stress, sygdom, covid, overtræning, dårlig kost etc. kan gøre at vi producerer mere CO2 end kroppen kan tolerere. Når der ophobes for meget CO2 i kroppen, vil kroppen øge respirationen igennem munden for at bortskaffe CO2 hurtigst muligt. Står det på over længere tid, vil hjernens åndedrætscenter regulere på sin tolerance for CO2, som langsomt bliver lavere og lavere. Det betyder at kroppen hurtigere vil starte mund-åndedrættet, og vi vil nemmere blive forpustet. Kroppens celler vil dermed blive iltet dårligere og dårligere, og den negative spiral startes.
Forestil dig hvilken indvirkning det har på kroppen hvis alle celler i din krop iltes for dårligt. Her kan du se nogle af de effekter den rette mængde og balance af CO2 har på vores krop:
• CO2 indvirker på frigivelsen af ilt til vores celler. Tænk fx på optimering af træning og restitution
• CO2 har en beroligende effekt på nervesystemet. Tænk fx på tilstande som angst og panik.
• CO2 udvider vores blodkar. Tænk på at der for migræne, forhøjet blodtryk og potensproblemer findes medicin der kemisk påvirker vores blodkar (tænk hvis kroppen kunne gøre det selv).
• CO2 udvider vores luftveje. Tænk på astma, KOL, snorken, apnø – hvilken effekt vil det have at luftvejene helt naturligt er mere afslappede og udvidede. Og hvordan vil din træning kunne optimeres når ilten kommer hurtigt og mere effektivt ud i kroppens celler.
• CO2 er med til at afslappe den glatte muskulatur i vores hjerte, mave og tarme. Tænk på hvor mange irritable tyktarme, mave-tarmproblemer og lign. der kunne profitere af en forbedret vejrtrækning.
..
Mange kan formodentlig have gavn af at arbejde med deres vejrtrækning – alt fra mennesker med respirationsproblemer til elitesportspersoner. Måske også dig:
• Læg mærke til hvor meget/ lidt fysisk anstrengelse der skal til, før du åbner munden når du går, cykler, går på trapper, løfter, arbejder i haven etc.
• Læg mærke til hvor tit du sukker. Et suk er en kort ekstra kraftig udånding og kan være et tegn på at kroppen gerne vil af med noget CO2 hurtigt.
Åbner du munden lynhurtigt, og sukker du ofte, så peger det i retning af en åndedrætsubalance, og du kan forsøge at lægge din vejrtrækning om. Gerne i samråd med en erfaren fysioterapeut, som samtidig kan undersøge hvilke årsager der kan være til din måde at trække vejret på, og evt. supplere med øvelser og behandling som kan fremme en effektiv vejrtrækning.
..
ET PLASTER FOR MUNDEN
Om natten ’taber’ mange af os kæben, og vi sover med åben mund – og har dermed mund-vejrtrækning hele natten. Et ’trick’, som har fået stor udbredelse de seneste par år, er at sove med et plaster (’englehud’) for munden, som gør at munden mekanisk holdes lukket. Der er endnu ikke evidens på området, men prøv det eventuelt – mange oplever at de er friskere, mindre tørre i halsen og får andre positive effekter, allerede efter første nat. Undlad det dog hvis du er tilstoppet i næsen eller hoster, har angst eller svær apnø.
SÅDAN KAN DU TRÆNE DIN NÆSE-VEJRTRÆKNING
Luk munden – og træn dit åndedræt (din CO2-tolerance). Har du astma, KOL, forhøjet blodtryk, angst eller lign., eller er du utryg ved at ændre på dit åndedræt, bør du kontakte en erfaren behandler for at sikre en tryg opstart.
Som med al ny træning så handler det om at ramme det rigtige startniveau og ikke udsætte kroppen for en for hård belastning.
Test
Et værktøj i opstarten kan være en BOLT-Score (Body Oxygen Level Test), som er en funktionel test der prøver at måle omfanget af din åndenød. Testen kan bruges til at følge din forbedring når du træner din CO2-tolerance. Jo lavere CO2-tolerance, jo hyppigere vil din åndedrætsfrekvens være, og jo mere og hurtigere vil du opleve åndenød.
BOLT-SCOREN
• Find stopuret frem på din mobil
• Sid stille og slap af i 10 minutter
• Træk vejret langsomt ind igennem næsen og pust langsomt ud igennem næsen
• Afklem næsen med fingrene, så der hverken kommer luft ind eller ud
• Start uret
• Så snart du mærker trang til at trække vejret*, stoppes uret.
*Trangen til at trække vejret føles oftest ved en trykkende fornemmelse i maven eller brystet, eller man får lyst til at synke. Testen er IKKE en konkurrence – alle vil kunne holde vejret længe efter de mærker den første trang. Stop uret når du mærker trang, det giver det mest præcise resultat.
Et forventeligt resultat vil være omkring 20 sekunder, MEN vær ikke skræmt hvis dit første resultat er markant lavere end 20 sekunder, også selv du måske synes du er i god form. Et godt mål for mange er at rykke sin BOLT-score til 40 sekunder. De fleste vil, for hver 5 sekunder de rykker deres score, mærke tydelige forbedringer på bl.a. søvn, vejrtrækning, lethed i kroppen, bedre restitution og mental klarhed.
Kom godt i gang med næse-vejrtrækning
Første og vigtigste skridt til at forbedre dit åndedræt er at lukke din mund så ofte som muligt. Derudover kan du lave følgende øvelse:
Lav en Bolt-score.
Lav denne øvelse:
• Træk vejret langsomt ind igennem næsen og ud igen. Hold vejret det antal sekunder din Bolt-test viste, halveret med 2 (hvis dit Bolt-resultat er 14 sekunder, skal du fx holde vejret i 7 sekunder).
Lav en serie med 10 gentagelser – gerne mange gange i løbet af dagen.
• Test din Bolt-score igen efter en uge – her vil du allerede kunne se resultater. Udregn hvor længe du nu skal holde vejret i dine øvelser.
• Lav åndedrætsøvelsen mens du går. Træk vejret ind og ud, hold vejret og tæl antal skridt, på samme måde som i din Bolt-Score. Når du er fysisk aktiv, er der lidt større krav til din tolerance, fordi mange muskler er aktive og vil producere CO2.
• Fortsæt øvelserne, både i hvile og aktivitet, indtil din Bolt-Score er over 20 sekunder. Herefter kan du begynde at lege med øvelsen under kraftigere fysisk aktivitet, fx på træningscyklen, romaskinen eller løbeturen. Det er ikke meningen at du skal kunne bevare den nasale vejrtrækning under hård fysisk anstrengelse, men sæt gerne det mål at du kan bevare den under alle dagligdags aktiviteter og når du går og cykler.
Der findes rigtig meget litteratur på dette område, og der foreligger meget evidens på området. De ændringer der sker i kroppen på baggrund af åndedrætstræning, er nemlig nemt målbare. Der findes spændende forskning på en lang række områder og på mange forskellige målgrupper.
Jeg arbejder selv med øvelserne, både til atleter, søvnproblemer, søvnapnø og meget andet.
En af de rigtig gode formidlere på dette område, er den skotske forsker Patrick Mckeown, som har arbejdet med at samle og formidle viden om åndedrætstræning i over 20 år. Mckeown har udviklet sit eget koncept, Oxygen Advantage. Prøv evt. at google ham, eller søg på YouTube.
Her er nogle anbefalinger til dig der vil dykke lidt ned i litteraturen:
I ovenstående bøger findes en meget lang række referencer til konkret forskning inden for de områder der nævnes i denne artikel.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.