Selvom du har astma, kan du sagtens træne. Hvis du varmer op og tager din medicin korrekt, kan du undgå du at trigge din astma. Med lungevenlige metoder kan forebygge og behandle åndenød ved træning

Du går i gang med at træne, du gi’r den gas – og så opstår følelsen af åndenød. Du har lyst til at stoppe igen. Det er svært at trække vejret dybt. Svært at puste ud. Det piber og hvæser når du trækker vejret. Du har en træls hoste. Du er træt. Du bliver ængstelig.

Sådan kan mennesker med astma opleve det, og dilemmaet kan se uløseligt ud: De får symptomer når de træner, men samtidig er fysisk aktivitet og god træningstilstand supervigtigt for dem, som for os alle. Gevinsterne inkluderer fysisk og mentalt velvære, bedre søvn og ikke mindst forebygger motion livsstilssygdomme. Ny forskning viser desuden at når forekomsten af astma i disse år stiger, skyldes det især fysisk inaktivitet.

Lungernes forgreninger er opbygget som et træ, hvor de yderste forgreninger (de små luftrør, bronkierne) er opbygget med en slimhinde inderst og glat muskulatur rundt om røret. Alleryderst i ’grenene’ er alveolerne, hvor gasudvekslingen af ilt- og kuldioxid-molekylerne foregår.

Ved astma er slimhindens følsomhed forøget på grund af kronisk betændelsestilstand. Irritation af slimhinden medfører at musklen om luftrøret trækker sig sammen (bronkospasme). Derved får luften sværere ved at passere. Samtidig danner slimhinden slim, og derfor hoster man.

Når vi begynder at løbe, eller på anden måde anstrenger os, skal der leveres ilt til musklerne. Vi bliver forpustede, og trækker vejret dybere og hurtigere. Hos en patient med astma kan det genere slimhinden, og i sjældne tilfælde udløse bronkospasme.

Både mennesker med og uden astma kan opleve at fx meget kold eller tør luft kan give vejrtrækningsbesvær.

Ubehaget ved vejrtrækningsbesvær kan gøre at man bliver ængstelig og begynder at hyperventilere, dvs. over-lufte lungerne.

Nej, det er ikke farligt! Hvis man får åndenød under træning, er det sandsynligvis fordi astmaen ikke er velbehandlet – eller at man ikke har anvendt sin astmamedicin. Det skal man skynde sig at få styr på, uanset hvad.

En stor litteratur-gennemgang (et såkaldt Cochrane review) har gennemgået alle forsøg med træning af børn og voksne med astma, og ingen af forsøgsdeltagerne oplevede anstrengelsesudløst astma. Heller ingen af deltagerne i et nyt dansk forsøg oplevede problemer.

Men det er altid en god idé at fortælle din træningsmakker at du har astma og hvordan du forebygger og behandler anfald. Og at have dit sygesikringskort med dig.

Det kan som regel sagtens lade sig gøre at træne selvom man har astma. Blot skal man også genoptræne tilliden til at lungerne ’holder trit’, mens man opbygger musklerne i dels brystkassen, dels arme og ben (se øvelsesforslag på krop-fysik.dk KONKRET LINK: ). Det hjælper hvis man har forberedt hvad man skal gøre hvis noget trigger astmaen. Formålet er at (angsten for) bronkospasme ikke forhindrer dig i at have et fysisk aktivt liv.

Forskning viser at fysisk træning forbedrer hjerte-lunge kredsløbet (fitness) hos patienter med astma, og helt ny dansk forskning viser at træning sammen med proteinrig, mager diæt dæmper astmasymptomer. Derimod forbedrer træning ikke lungefunktionen (den generelle lungekapacitet). Det kan heller ikke bevises at den kroniske betændelse i luftrørene ændres, så man skal forvente at fortsætte med samme mængde medicin, trods en god træningstilstand. Det er kun din læge som kan vejlede i ændring af dosis og type af astmamedicin.

Intervaltræning er en effektiv træningsform i forhold til at komme i bedre form. Louise Tønnesen, læge og ph.d., har forsket i om utrænede patienter med astma kan tåle at træne. Hun siger:

”De astmapatienter der deltog i vores projekt, trænede med op til 100 % af maksimum-puls, og der var ingen af dem der udviklede astmaanfald under træningen. Vores forskning tyder altså på at det er sikkert for patienter med astma at lave højintensiv konditionstræning, og de vil inden for kort tid komme i ret god form”.

Louise Tønnesen understreger dog at det er vigtigt at man som astmapatient konsulterer sin læge, hvis man ikke er vant til at træne og har astmasymptomer.

Erfaringen siger at det man synes er sjovt, motiverer bedst til at fortsætte med at træne: Løb, cykling, fodbold og andre boldspil, svømning, ketcher-sport, dans eller leg – vælg selv og variér. Alle disse aktiviteter kan udføres som intervaltræning, hvor de korte pauser giver rum til at få kontrol over vejrtrækningen undervejs.

Hvis du har svær åndenød, kan styrketræning være en lettere måde at komme i gang med fysisk træning på.

Man ved fra patienter med svær kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) at konditionstræning og styrketræning har lige god effekt, målt på deres oplevelse af livskvalitet. Der er ingen tilsvarende undersøgelse på patienter med astma, men indtil videre er anbefalingen den samme.

Generelt er det vigtigt at træne både muskelstyrke og kondition, men du kan med fordel starte med styrketræning. Brug i starten elastikker, ½-1 kilos strandsten eller din egen kropsvægt. Træn de store muskelgrupper: lår, lægge, ryg, skuldre og bryst, 8-12 gentagelser, og øg belastningen når du klarer mere end de 12 gentagelser.

Opvarmning inden træning har nyttig effekt på kredsløb og luftveje, og forebygger skader. Nogle vil opleve symptomer fra luftvejene efter 5 minutter. Det forebygger man bedst ved at bruge akut-inhalator inden træningen.

Udspænding af musklerne omkring brystkassen og skulderåget efter træning forebygger muskelømhed og vedligeholder en kropsholdning med plads til at trække vejret.

Karen Hjerrild Andreasson er fysioterapeut, ph.d.-studerende og forsker inden for astma og fysioterapi.

---

8 lungevenlige træningsråd Tag din astmamedicin – og tag den korrekt. Tag to sug akut-inhalator (medicin, kaldet SABA) 10 minutter før træning. Varm godt, men roligt op. Øg din træningsmængde og -intensitet over 4-8 uger. Træn jævnligt. Træn det du kan – lær dine egne begrænsninger at kende. Træn ikke i omgivelser som trigger din astma, undgå fx motionscenter med dårlig udluftning. Træn gerne både styrke og kondition, og udspænd brystkassens og skulderågets muskler. Kend metoden til at genoprette kontrol med vejrtrækning hvis du får åndenød (se senere).

Sådan gør du nu og her hvis astmaen forværres Brug akut-inhalationsmedicin (to sug) Tag kontrol over vejrtrækning: Træk luften ind gennem næsen og ’ned i maven’. Pust godt ud – typisk lidt længere end du har lyst til Sæt vejrtrækningstempo ned Gå roligt, indtil du har genoprettet kontrollen. Forsøg at slappe af. Brug evt. saltvandsspray til at skylle allergener af kroppen eller fjern dig fra det som trigger din astma.

Fakta om astma Cirka 300.000 børn, unge og voksne i Danmark har astma. Nogle har astma uden at vide det. Symptomerne (som beskrevet i starten af artiklen) udløses og forværres ved især tre faktorer eller triggers: 1) infektion i luftvejene, 2) allergener (fra fx kattehår eller støvmider) og 3) forurening (partikler fra brændeovn, madlavning, cigaretrøg eller anden luftforurening). Men fysisk anstrengelse kan altså også være den udløsende faktor. Andre årsager til åndenød Diagnosen astma stilles af en læge på baggrund af patientens symptomer, samt en lungefunktionsundersøgelse. Der er andre tilstande som også kan give åndenød, eksempelvis hjertesvigt. Har du eller lægen mistanke om det, bør det udredes. Det kan være: Dårlig træningstilstand (”dårlig kondi”) Lungelidelser, typisk kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) eller lungefibrose Tillukning af struben ved fysisk aktivitet (forkortet som EILO) Hjertesvigt Overvægt/fedme Uhensigtsmæssigt vejrtrækningsmønster Behandling Astma kan være velbehandlet med medicin, så man ikke har symptomer i sin hverdag. Medicinen tages typisk som inhalationsmedicin, og lægen hjælper med at finde rette præparat og dosis. Hvis man har mange astmasymptomer, skal man følges af enten egen læge eller i en astmaklinik/et lungeambulatorium.

Tag astmamedicinen korrekt Undersøgelser har vist at op mod 60 % af dem der har fået ordineret inhalations-astmamedicin, ikke får optimal gavn af den. Teknik, dosering eller tidspunkter kan være forkerte – eller medicinen er slet ikke brugt. Hvis du er i tvivl om du/dit barn tager astmamedicinen korrekt, kan I se vejledninger på Astma-Allergi Danmarks hjemme side: astma.astma-allergi.dk/styrpaateknikken.

Har jeg åndenød eller er jeg bare forpustet? At være forpustet er at man trækker vejret hurtigere og dybere, fordi iltbehovet stiger når man anstrenger sig fysisk. Det føles som udgangspunkt ikke ubehageligt – men måske uvant. Ved åndenød har man derimod en ubehagelig oplevelse af ikke at kunne få luft (lufthunger), eller af at det strammer om brystkassen. Hvis åndenøden skyldes astma, vil man også opleve piben og hvæsen. Man kan have åndenød i hvile, hvorimod at være forpustet hænger sammen med fysisk aktivitet. Men som helt utrænet kan man blive forpustet ved selv meget lille aktivitet.

Kilder: McDonald, E.M. and F.S.F. Ram, Pulmonary rehabilitation using regular physical exercise for the management of patients with asthma. Nov Physiother Phys Rehabil, 2017. 4(1): p. 001-008. BritishThoracicSociety, British guideline on the management of asthma. Thorax, 2014. 69(i1-i192.). Toennesen, L.L., et al., Predictors of airway hyperresponsiveness in elite athletes. Med Sci Sports Exerc, 2015. 47(5): p. 914-20. Carson, K.V., et al., Physical training for asthma (Review). Cochrane Database of Systematic Reviews, 2013. 2013(9): p. Art. No.: CD001116. Sundhedsstyrelsen, National klinisk retningslinje for non-farmakologisk behandling af astma hos børn og unge, 2015, Sundhedsstyrelsen: Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Levy, M.L., et al., Summary of the 2008 BTS/SIGN British Guideline on the management of asthma. Prim Care Respir J, 2009. 18 Suppl 1: p. S1-16. Spruit, M.A., et al., An official American Thoracic Society/European Respiratory Society statement: key concepts and advances in pulmonary rehabilitation. Am J Respir Crit Care Med, 2013. 188(8): p. e13-64.