Grillede ferskner i Amaretto

Tekst: Grill grønt’ af Nikolaj Juel, forlaget Gyldendal

Foto: Columbus Leth

Grillen er synonym med sommer, hygge og kolde drinks. De fleste kan grille en bøf. Men vi bliver ofte udfordret når det kommer til grøntsager og vegetarmad på grill. Det råder bogen Grill grønt af Nikolaj Juel, fra forlaget Gyldendal, nu bod på. Du får et par smagsprøver her

Det skal du bruge

• 8 modne ferskner
• 1 vaniljestang
• 2 spsk. sukker
• 120 ml Amaretto

Sådan gør du

Her skal du både grille fersknerne direkte og bagefter bage dem ved indirekte varme. Dette kræver at du har et låg på din grill. Halvér fersknerne, og tag forsigtigt stenene ud. Skær vaniljestangen på langs, og skrab vaniljekornene ud. Stød vaniljekornene i en morter med sukkeret. Sæt til side.

Grill fersknerne, til de begynder at få grillmærker. Kom fersknerne i et ovnfast fad, og drys vaniljesukkeret ud over dem sammen med halvdelen af Amarettoen.

Bag fersknerne i grillen i ca. 10 minutter, eller til de er bløde og lækre.
Servér med creme fraiche eller vaniljeis.


Prøv også opskrifterne:

Små fyldte pebere med ricotta, parmesan og masser af urter

Mexicansk burger

Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.