Arbejde foran en skærm kan betyde langsom nedslidning hvis du ikke er bevidst om din arbejdsstilling, og hvordan du varierer den. Konsekvenserne kommer snigende, og tit opdager du det først når det er for sent. Derfor har Aarhus Universitetshospital lavet en kampagne der skal skabe fokus på ergonomien ved skærmarbejdspladserne.
Et lille bord under en vindueskarm, hvor der lige akkurat er plads til et tastatur, og computerskærmen er nødt til at hænge fast på væggen. Sådan så flere af IT-arbejdsstationerne ud på Aarhus Universitetshospital inden stedet i 2014 indførte kampagnen ”Har du flyttet dig i dag?”.
Selvom det meste af arbejdstiden går med at behandle patienter, bliver der i dag også brugt mange timer på dokumentation foran en skærm. Jane Hoffmann er arbejsmiljøkonsulent i Aarhus Universitetshospitals arbejdsmiljøteam, hvor de tydeligt kunne se problematikkerne ved de mange skærmarbejdspladser.
– Jeg fik uendeligt mange henvendelser om nakke- og skuldersmerter, især fordi skærmene stod for højt. Det var et kæmpe problem, siger Jane Hoffmann.
”Har du flyttet dig i dag?” handler om at flytte sig fra en rød og uhensigtsmæssig arbejdsplads til en arbejdsplads der er ergonomisk. En rød arbejdsplads må man max sidde ved i to timer, mens en grøn arbejdsplads, hvor både skærm, bord og stol kan indstilles, må benyttes ubegrænset i løbet af arbejdsdagen.
I kampagnen blev Aarhus Universitetshospitals 250 arbejdsmiljøgrupper undervist i hvordan de skulle implementere projektet i deres afdelinger. Hver gruppe fik uddelt en kampagnekasse, der indeholdt plakater, en opgavebog, sprællemænd, flyers med gode råd og røde og grønne skilte til at sætte på skærmen.
Derudover lavede Jane Hoffmann sammen med Center for E-læring et e-læringsprogram, der skulle gøre det nemt for medarbejderne at få ergonomien ind under huden.
– Det med at gå rundt til hver enkelt og forklare hvordan det hele skulle indstilles, det hjalp ingenting. Så gjorde vi det i grupper, og det havde de også hurtigt glemt. Derfor tænkte jeg at det burde kunne gøres på en nemmere måde, så det altid er tilgængeligt, siger Jane Hoffmann.
Selvom det kan virke banalt at indstille bord, stol og skærm for at sidde ordentligt, så oplever Jane Hoffmann at de fleste har brug for et skub til at komme i gang.
– I mine næsten 20 år som ergonomisk konsulent har jeg stadig til gode at møde en ansat der ved hvordan hans eller hendes arbejdsstol fungerer, siger Jane Hoffmann.
Derfor opfordrede hun medarbejderne til at betragte stole, borde og skærme som et arbejdsredskab på lige fod med alt andet udstyr de bruger på hospitalet. De skulle pille ved alle knapper. Rykke og trække i dem, så de havde styr på hvordan det fungerer.
– Du kunne aldrig drømme om at sætte dig ind i en bil hvor en anden har kørt før dig, uden at stille sæde og spejle. Vi plejer at sige at det tager 20 sekunder at stille det hele, så der er ingen grund til at lade være, siger Jane Hoffmann.
På D4, behandlingsafsnittet for kræftpatienter, havde de et helt kontor kun med røde arbejdspladser. Inden for sygeplejen består arbejdstiden efterhånden meget af dokumentation. Derfor blev der for nogle år siden sat nogle bordplader op under vindueskarmen. Der var ikke rigtig tænkt på arbejdsforholdene, kun at der hurtigst muligt skulle skaffes arbejdsstationer til skærmarbejde. Det fortæller Lone Kærgaard Hansen, som er sygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant på D4.
– Selv der hvor vi havde hæve-sænke-borde, var de for små i forhold til kravene. Vi havde kun én reel arbejdsplads der var grøn, siger Lone Kærgaard Hansen.
Under projektet var det muligt at søge om at få udskiftet nogle af arbejdsstationerne, og D4 fik i alt seks nye. Den ene var et transportabelt bord, der skulle erstatte en 40 cm dyb hylde, hvor der kun lige var plads til en bærbar. Og så fik de nye skærme der kunne indstilles.
På afdelingen for Blodprøver og Biokemi gennemgik bioanalytiker og arbejdsmiljørepræsentant for afdelingen Claudia Fiszman Frandsen alle arbejdspladser for at tjekke hvilke der var røde, og hvilke der var grønne. Og det var især her hun kunne mærke at kampagnen gjorde en forskel.
– Jeg har ikke tidligere gennemgået arbejdsstationerne systematisk med fokus på skærmarbejdspladser. Jeg vidste godt der var nogle problemer, men når man ikke gennemgår det hele, får man ikke et overblik over hvor stort problemet er. Så det har været rigtig godt at få sat fokus på, siger hun.
På afdelingen havde de i et rum med flere arbejdsfunktioner udfordringer med både pladsmangel og manglende hæve-sænkbare borde til de forskellige skærmarbejdspladser. De gik fra tre røde til fire grønne arbejdspladser. Også sekretærernes arbejdspladser blev kigget efter og indstillet, da de døjede med især smerter i nakke og skulder.
Det var vigtigt for Jane Hoffmann at skabe fokus på det kæmpe problem med nedslidning ved IT-arbejde, der typisk giver problemer med nakke og skulder.
– Når det kommer til tunge løft, er det nemt at forholde sig til, men det kan være svært når det handler om langsom nedslidning, der ikke kan mærkes med det samme. Det er noget der først viser sig senere hen i arbejdslivet, forklarer Jane Hoffmann.
– Jeg har stået overfor rigtig mange medarbejdere, der har været i slutningen af deres arbejdsliv, som næsten ikke kunne holde det ud længere. Det vil vi gerne undgå, tilføjer hun.
Lone Kærgaard Hansen og hendes kolleger oplever allerede at de kan mærke en bedring efter de har fået nye arbejdspladser.
– Alle i afdelingen kan mærke at det forbedrer deres arbejdsdag at de lige kan hæve bordet og stå op lidt. Der er flere muligheder for at få en god arbejdsstilling. Jeg er selv blevet meget mere bevidst om det. Førhen satte jeg mig bare og brugte skærmen som den stod, og blev ofte træt i nakken. Det oplever jeg ikke længere, siger Lone Kærgaard Hansen.
Kampagnen har gjort det nemmere for de ansatte at gøre ledelsen opmærksom på vigtigheden af optimale skærmarbejdsforhold.
– De er super glade for at de også kan få hul igennem til deres ledelse. Når vi sætter fokus på det fra toppen og ned, bliver det nemmere for medarbejderne at sige at der skal ske noget. På den måde har de fået en stemme og et ekstra puf til at komme i gang, siger Jane Hoffmann.
Claudia Fiszman Frandsen er enig.
– I den travle hverdag tænker man ikke så meget over problematikkerne. Så det var godt at blive gjort opmærksom på. Vi havde en masse gode snakke om røde og grønne arbejdspladser, og hvad vi skulle være bevidste om, siger Claudia.
Det er ikke kun de positive tilbagemeldinger der indikerer at projektet har været vellykket. Jane Hoffmann vurderer at henvendelserne til arbejdsmiljøteamet om gener ved IT-arbejde er faldet med ca. 90 %.
– Før kampagnen var vi ude flere gange om ugen for at fortælle medarbejderne hvordan de skal håndtere deres IT-arbejdsplads. Hvis vi får henvendelser i dag, skyldes det for det meste en specifik diagnose som slidgigt eller andet hvor standardvejledningen ikke dur, siger Jane Hoffmann.
Hun mener at faldet i henvisninger skyldes at de ansatte nu selv kan få svar på deres spørgsmål gennem e-læringsprogrammet.
– Det er ressourcebesparende at medarbejderne nu selv kan tilegne sig den nødvendige viden, så vi i arbejdsmiljøteamet bruger vores viden og energi bedst muligt, og så medarbejderne hurtigt får hjælp, siger Jane Hoffmann.
Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø har udbredt det vellykkede projekt på Region Midtjyllands øvrige hospitaler. Hvis du vil læse mere om hvordan du indstiller din IT-arbejdsplads korrekt, kan du gå ind på www.universitetshospitalskejby.dk/kontorergonomi/KontorErgonomi.htm
Grøn arbejdspladsMå benyttes ubegrænset.
|
Rød arbejdspladsEr en to-timers arbejdsplads. Har man siddet der to timer, må man slet ikke lave mere skærmarbejde resten af dagen.
|
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.