Kroppen sladrer. Derfor kan en bevægeanalyse være relevant hvis du døjer med gentagne skader, eller som et servicetjek for dem der ønsker at forebygge eller optimere.

Næste gang du bliver passeret af en motionsløber, eller du ser sport på tv, så kig engang på hvordan vedkommende bevæger sig. Du vil hurtigt erfare at der findes mange sjove måder at komme frem på! Nogle af os er meget fremadlænede, andre læner sig bagud, nogle hopper meget, andre bevæger sig fra side til side. Måden vi bevæger os på, er til dels genetisk, og den sidder i os som en slags automatik der grundlægges allerede fra vi tager de første skridt. Og det er en vigtig pointe at der ikke findes en facitliste for korrekt bevægelse.

– Man kan sagtens se eksempler på folk som løber på en umiddelbart besynderlig måde, men som ikke har problemer af nogen slags, fortæller fysioterapeut Henrik Bengaard Nielsen fra FysioDanmark i Aalborg. Men, påpeger han, i nogle tilfælde kan den måde vi bevæger os på, dels være en (med)årsag til en overbelastning af kroppen, og dels – meget ofte – fortælle noget om hvilke udfordringer vi måtte have i led, muskler, bevægelighed mv.

Er man skadet, eller oplever man smerter ved løb eller anden motion eller sport, er det derfor stort set altid relevant med en bevægeanalyse, fortsætter Henrik, som selv flittigt bruger løbestilsanalyser som en del af undersøgelsen, når løbere eller andre sportsfolk og motionister kommer til behandling for skader. For løbestilsanalysen kan gøre ham klogere på den biomekaniske årsag til skaden.

Ud fra de observationer han gør sig i analysen, kan der sættes ind med forskellige tiltag. Det kan fx være styrkeøvelser for hoften, stabilitetstræning for kropsmidten, bevægelighedstræning for fodleddet, særlige skoindlæg eller andet.

Bevægeanalysen er altid kun en del af en undersøgelse – fysioterapeuten kigger på mange faktorer, herunder træningsplan, hvordan skoene er slidt osv.

– Hvis der ikke umiddelbart er noget der virker mistænkeligt i bevægeanalysen, giver det fx øget grund til at kigge nærmere på træningen. Kroppen fungerer tilsyneladende fint, men du træner forkert – for meget, for hårdt, eller du restituerer for lidt, forklarer Henrik, som tilføjer at det kræver stor erfaring og en grundig uddannelsesmæssig baggrund at gennemskue en sammenhæng mellem bevægelse og overbelastning såvel som præstation, og at kunne tolke og handle på de data videoanalysen giver.

Det kan være en god ide at træne med fysioterapeuten over en periode, evt. delvist via online-konsultationer, hvor man tilpasser sin træningsplanlægning og giver tilbagemeldinger på smerter

Hvad afslører dine løbestil?

Men hvad kan egentlig se på en løbestilsanalyse?

– Vi kigger fx efter symmetri – fungerer højre og venstre side nogenlunde ens? Hvordan bevæger armene, bækkenet, hovedet sig? Falder knæ eller fod lidt indad ved landing, og hvordan afvikler foden et trin? forklarer Henrik.

– Det er vigtigt at se på kroppen som en helhed, og ikke blot kigge på fx fødderne. For de kan ikke fungere uafhængigt af resten af kroppen – ligesom føddernes afvikling kan påvirke knæ, hofter, bækken osv., uddyber han.

Hvis man har fået en akut skade, fx er vredet om på foden, vil man typisk se asymmetri og ubalance, fortæller fysioterapeuten. Måske roterer personen mere i den ene side end den anden, eller aflaster den ene side, også selvom smerterne er overstået. Måske har ankelleddet ikke opnået fuld bevægelighed efter skaden, og derfor kan foden ikke afvikle skridt som normalt – hvilket vil belaste både foden og længere oppe i kroppen, i knæ, hofte eller bækken.

– Her vil jeg efterfølgende supplere med nogle tests, og løsningen vil typisk være at få genoptrænet helt færdigt, fx gennem at lave bevægelighedsøvelser for anklen og øge personens fokus på at genetablere sin normale løbestil, så han igen afvikler normalt over foden. I grelle tilfælde kan det være nødvendigt at undgå løb indtil bevægeligheden er bedre, forklarer Henrik.

Det kræver faglig viden og erfaring at sætte analysens data ind i en større sammenhæng, og få dem til at munde ud i vejledning, træning og evt. behandling

Mange forskellige eksempler

Cirka 9 ud af 10 løbeskader er overbelastningsskader, som tager til over tid. Det kan fx være ømme akillessener eller knæ. Her er billedet langt mindre tydeligt når man får personen på løbebåndet til videoanalyse, fortæller Henrik:

– Her beder vi folk løbe på båndet både med bare fødder og med sko på. Vi skal også se dem løbe en længere tur, for ofte opstår problemet først når man begynder at blive træt. Så kigger vi på om og hvordan det ændrer på bevægelserne i hele kroppen når de har sko på, eller når de er udtrættede. Det er i høj grad en form for detektivarbejde.

Læs også: Er løb godt eller skidt for knæene?

Han nævner nogle eksempler på scenarier: Personen begynder efter 3-4 km at falde lidt ud i hoften for hvert skridt, eller at bevæge sig meget fra side til side – en detalje som kan føre til overbelastning i fx knæ og fødder, og som kan være et tegn på at bækken- og hofteområdet mangler stabilitet. Et andet karakteristisk træk er at hovedet bevæger sig meget når man løber. Det kan være et tegn på at man ikke har tilpas motorisk kontrol til at holde kroppen stabil. Endnu et eksempel kan være at personen lander hårdt på hælen i sine skridt – noget som dels er energimæssigt ’dyrere’, dels kan føre til knæsmerter. Her vil tekniktræning være relevant.

– Det er ikke let at ændre sin løbestil, for det er noget der ligger dybt i os. Men man kan forsøge at være opmærksom på en bestemt detalje. Og så er det vigtigt at huske at det jo kun er ét tiltag ud af flere, forklarer Henrik.

Forebyggelse og optimering

En løbestilsanalyse kan også bruges i forebyggende øjemed, fortæller Henrik.

– Det kan fx være aktuelt hvis man har ambitioner om at løbe hurtigere eller længere. For eksempel har vi lige nu mange som gerne vil i gang med ultraløb, og vil man det, er det en god ide at fintune kroppen på så mange parametre som muligt. Her taler vi selvfølgelig også meget om kost, restitution, supplerende træning osv., for man kan ikke hive voldsomt meget ud af en løbestilsændring i sig selv. Men det kan være en enkelt brik, som sættes i spil sammen med en række andre faktorer, opsummerer han.

Læs også: 5 typiske løbetekniske fejl