Fysisk træning er afgørende for at forebygge hjertekarsygdomme, men også i behandlingen af patienter der har fået konstateret hjertesygdom. Og træningen må meget gerne foregå i fællesskab med andre for at få det sociale element med. Det betyder nemlig at det bliver nemmere at fastholde træningen.

Rundt regnet 500.000 danskere lever med en hjertesygdom, som er en af de livsstils-sygdomme flest mennesker dør af i Danmark. Og flere patienter vil komme til, i takt med befolkningen bliver ældre. Men der er heldigvis noget man selv kan gøre, både for at forebygge hjertekarsygdom, men også for at få det bedre og nedsætte risikoen for forværring efter en konstateret hjertesygdom.

– Når vi bliver ældre, kommer der fedtaflejringer i kroppen, som danner plak og kan give en blodprop. Det kalder vi typisk iskæmisk hjertesygdom. Det er noget der udvikler sig over tid. Nogle kan dog være genetisk disponeret for at få det, men der en kraftig livsstilskomponent knyttet til denne form for hjertesygdom. Det vil sige at kost, rygning, alkohol og motionsvaner spiller ind, forklarer Christian Have Dall, der forsker i betydningen af fysisk aktivitet og hjerte-karsygdomme. Christian Have Dall er seniorforsker og fysioterapeut ved forskningsenheden i Fysio-og Ergoterapi og Kardiologisk afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Ud med røg og inaktiv livsstil

 – Kort sagt så er de store dræbere rygning og inaktivitet. Så lad være med at ryge og sørg for at have en aktiv livsstil!

Vi har stærk evidens for at hvis man tilhører den gruppe der har risiko for at udvikle iskæmisk hjertesygdom, som kan føre til en blodprop i hjertet, så viser forskning at det virker at træne og være mere fysisk aktiv. Man nedsætter risikoen for at udvikle en ny blodprop i hjertet og for at dø tidligt på grund af denne her sygdom, og så øger man funktionsevnen i dagligdagen og dermed også livskvaliteten. Dertil kommer at risikoen for at blive genindlagt også bliver nedsat, forklarer han.

Ifølge Christian Have Dall er problemet med en inaktiv livsstil at det har en negativ indvirkning på alle indre organer, muskler og kar. Hjertet og lungerne svækkes når de ikke bliver brugt. Ikke bare hjertepumpen, også lungekapaciteten og udholdenheden svækkes. Karsystemet bliver blandt andet mindre elastisk, og muskler og knogler bliver dårligere til at udnytte den ilt hjertet skal pumpe rundt i kroppen.

– I det øjeblik vi får patienterne flyttet fra at være inaktive til at begynde at træne og være mere aktive, så styrkes kroppen hurtigt. Hjertemusklen og herved hjertepumpen øges, lungekapaciteten og udholdenheden øges, så der bliver sendt mere iltet blod igennem kroppen ligesom karsystemet bliver mere elastisk. Skeletmuskulaturen bliver også bedre til at omsætte energien. Det virker forebyggende på andre sygdomme som fx diabetes, forklarer Christian Have Dall og tilføjer at selv mennesker der har været inaktive gennem mange år, hurtigt opnår en forbedring når de erstatter en stillesiddende livsstil med træning og mere bevægelse i dagligdagen.

– Så snart man starter på at være mere fysisk aktiv, så giver det hurtigt nogle positive fysiologiske ændringer, som igen har betydning for mere overskud og livskvalitet i hverdagen. Man sætter en positiv spiral i gang.

Ensomhed og ængstelighed

At inaktivitet er skidt for helbredet er særligt tydeligt oven på to års corona-pandemi, hvor nedlukninger af sportsklubber, foreningsliv og hjertehold i kommunerne og på hospitalerne har gjort det vanskeligt at træne. I stedet er graden af isolation og ensomhed sammen med ængsteligheden steget.

 – Det mentale helbred er blevet svækket under corona-pandemien, og det betyder at der er mindre mental energi til at være aktiv, ligesom de hold som folk plejer at gå på, har været lukkede. Mange ældre har været mere ensomme og isolerede, og nu er vi så gået direkte over i en krig i Ukraine, og så stiger den kollektive ængstelse igen. Og det er potentielt lige så skadeligt for hjertet som at være inaktiv, siger Christian Have Dall.

Derfor arbejder man i rehabiliteringen af hjertepatienter også med at nedbringe den usikkerhed og angst der kan opstå i kølvandet på en hjertesygdom. Hvor meget må man træne, kan hjertet holde til træningen, og hvad sker der i kroppen, når hjertet begynder at banke i brystkassen?

Gå op ad bakke

– Det er helt centralt at man lærer hvordan kroppen arbejder. Man kan mærke at hjertet banker, og det er faktisk okay.

– Hjertepatienter kan være bekymrede eller ængstelige for hvad der kan ske med hjertet når de går i gang med at træne, men på et genoptræningshold kan de blive beroliget og motiveret, dels af fysioterapeuterne og dels af de andre patienter på holdet, forklarer Christian Have Dall og tilføjer at genoptræningshold er vigtige for at komme i gang efter konstateret hjertesygdom. På den lange bane er målet at få patienterne til at holde fast i en hverdag med fysisk aktivitet, og at overholde Sundhedsstyrelsens anbefalinger om at bevæge sig mindst 30 minutter dagligt samt at få pulsen op i mindst 20 minutter to gange ugentligt.

– De råd gælder alle, også selv om man er kronisk syg, og særligt når man er hjertepatient er det vigtigt. Gå på trapper, tag en tur på motionscykel, gå nogle ture og indlæg gerne en bakke eller to. Er der et gymnastikhold i lokalområdet, kan det også være med til at holde motivationen oppe, lyder rådet fra Christian Have Dall.

Læs også: Genoptræning efter hjerteoperation