Otte voksne løber rundt i et træningslokale. To og to slår de sten, saks, papir. Den der vinder, må bestemme om den anden skal lave sprællemænd eller hoftecirkelbevægelser. Efter nogle minutter er det tid til en ny øvelse: Team Speedos skal konkurrere mod Girl Power i en benhård stafet, hvor det er terninger der dikterer hvor langt den enkelte skal løbe per tur.
Det minder om aktiviteter i en idrætshal på en folkeskole. Men øvelserne virker. For de spreder smil på deltagernes læber, og det er som om de helt glemmer at de træner.
De alternative øvelser er en del af træningsforløbet Krop & Kræft. Her møder deltagerne op fire dage om ugen igennem seks uger til et nøje tilrettelagt program af højintens styrketræning, konditionstræning, kropsbevidsthed, mindfulness og massage. En kombination, som fysioterapeut og associate professor ved Institut for Klinisk Medicin (KU), Morten Quist, for godt 20 år siden påviste kan mindske fatigue (ekstrem træthed, red.) og andre bivirkninger som fx kvalme og hovedpine hos mennesker i kemoterapi. I dag tilbyder hospitaler i hele landet træningsforløbet som sideløbende behandling til kræftpatienter i kemoterapi.
– Vi har ikke evidens for at sige at en løbetur eller isoleret styrketræning har en gavnlig effekt på kræftpatienter. Men lige præcis denne fulde træningspakke, som vi tilbyder i Krop & Kræft, ved vi virker. Og selvom deltagerne har en dårlig dag, opfordrer vi dem til at komme og lave det de kan, fordi lidt er langt bedre end ingenting, fortæller fysioterapeut og master i sundhedsantropologi Susanne Wiben, som er dagens instruktør på Krop & Kræft-holdet på Aarhus Universitetshospital, og har været tilknyttet projektet i fem år.
En af deltagerne på Krop & Kræft er 53-årige Tina Birch. Hun har brystkræft og har været igennem 2 operationer, 8 kemobehandlinger ud af 12 og skal efterfølgende have strålebehandling. Hun fik anbefalet forløbet af lægerne på kræftafdelingen.
– Jeg er lykkelig for at være med i Krop & Kræft. Efter et langt og kompliceret sygdomsforløb er det rart at blive holdt i hånden. Jeg troede det ville være svært for mig at komme afsted klokken otte om morgenen, og jeg var lige ved at takke nej til tilbuddet, men det har været rart at have noget der kan motivere mig til at komme ud ad døren. Allerede efter den første uge har træningen hjulpet på mine smerter i ryggen. Min krop er blevet hypersensitiv, derfor er det rart at lære at mærke den og blive bevidst om den, fortæller Tina Birch og tilføjer:
– Jeg har mærket en knude på ryggen, som jeg frygtede kunne være metastaser, men så hjalp Susanne mig med noget bløddelsbehandling og målrettede øvelser, og nu er den væk. Det giver en stor tryghed at træne med nogle fagpersoner der kender til min sygdom.
For 54-årige Mette Hornemann Nielsen, der fik konstateret brystkræft for godt tre måneder siden, og som også er opereret og i behandling med kemoterapi, var det hårdt at skulle i gang med at træne.
– I starten var det svært at komme afsted. Jeg følte mig helt udmattet. Men det er et godt lille hold med god energi, som hjælper mig til ikke bare at sidde derhjemme. Jeg er virkelig træt når jeg kommer hjem – men på den gode måde, siger hun.
Efter opvarmningslegene byder programmet på højintens styrketræning: 30 sekunders øvelse, 10 sekunders pause. Sådan fortsætter det i en halv time.
– Det er hårdt, udbryder Tina Birch, der lige har holdt en uges pause på grund af forkølelse.
Deltagernes kroppe er mærkede af kemo, stråler og operationer, men alligevel giver de ikke op. De ved at det skal ‘gøre ondt før det gør godt’, og latter og vittige kommentarer undervejs er med til at bevare motivationen. Formålet med styrketræningen er at deltagerne opnår en naturlig træthed og dermed en god søvn som kan mindske den kræftrelaterede træthed/fatigue, og samtidigt styrke musklerne, som hurtig bliver svækket af sygdom og behandlinger.
Susanne Wiben forklarer at et kræftforløb let kan ende som en ond cirkel, der starter med at man bliver syg, og ens krop udsættes for forskellige typer af behandlinger, som tærer på kræfterne og svækker musklerne. Det giver lyst til at ligge hjemme på sofaen, og så bliver muskelmassen og konditionsniveauet endnu dårligere.
– Til sidst er kræftpatienterne fanget i en ond cirkel, som de ikke kan komme ud af igen. Med Krop & Kræft-forløbet kan de få nogle redskaber til at undgå den onde cirkel, fortæller Susanne Wiben.
En af dem der netop ikke vil havne på sofaen, er 33-årige Frodi Dam. Han er elektriker og har et mål om hurtigt at komme i gang med at arbejde igen, dog på deltid til en start. Allerede nu, efter de første to uger, mærker han en virkning.
– Jeg var lidt skeptisk i starten, for jeg foretrækker vægte og maskiner når jeg træner. Men jeg er blevet positivt overrasket. Jeg kan mærke at jeg bliver stærkere for hver gang, og at jeg får mere overskud i hverdagen, fortæller Frodi Dam og tilføjer:
– Var jeg startet med træningen selv, havde jeg nok kørt mig selv for hårdt. Det har været godt for mig at have en instruktør der kan hjælpe, så jeg ikke kommer til at gøre noget forkert.
– Godt kæmpet!, lyder det fra Susanne Wiben, da dagens sidste styrkeøvelse er gennemført. Træningen slutter med spinning, inden deltagerne skal helt ned i gear med mindfulness-øvelser.
– Både mindfullness, kropsbevidsthed og massage er en vigtig del af forløbet.
“Din krop bliver hurtigt et objekt for sygdom og behandling når du får en kræftsygdom. Her hjælper vi deltagerne til at mærke sig selv igen.”
Det er et mål at deltagerne fortsætter træningen når forløbet er slut. Lige nu kan de i samarbejde med Krop & Kræft finde tilbud enten privat eller gennem kommunen. Nogle kræftramte føler dog at de ikke rigtigt passer ind i de eksisterende træningstilbud, og Susanne Wiben har netop fået midler fra Region Midtjyllands Sundhedsinnovationsfond til at igangsætte et efterforløb med plads til alle niveauer og aldersgrupper, “Træning efter kræft”, med instruktører der har erfaring med og forståelse for mennesker med kræft. Projektet er et samarbejde mellem AUH Kræftafdelingen, Kræftens Bekæmpelse og Folkesundhed Aarhus, Aarhus Kommune.
– Det er overvældende at se den glæde vi skaber hos deltagerne. Vi plejer at sige at vi har verdens bedste job. Fysisk rykker deltagerne sig ret hurtigt, men det bedste er at se hvordan de rykker sig mentalt og får deres livskvalitet og overskud tilbage. Den udvikling vil vi gerne fortsætte, siger fysioterapeut Susanne Wiben.
Kræftpatienter skal, ligesom alle andre, forsøge at følge Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger for fysisk aktivitet, men man vil i nogle tilfælde opnå større effekt hvis man træner mere og med højere intensitet. Det anbefales at træningen individualiseres i forhold til gener, præferencer mv. Hvor hårdt du må presse dig selv, kan afhænge af din sygdom, tilstand og behandling – spørg din behandlende læge eller fysioterapeut til råds.
En stor udfordring kan være at en kræftsygdom og -behandling medfører træthed og ofte også fysisk ubehag, og der kan være dage hvor man er ude af stand til at gennemføre den træning man havde planlagt. Du kan på dårlige dage, hvor du er træt og uoplagt, indtænke alternativer som fx en gå- eller cykeltur.
Generelt gælder det om at få så meget bevægelse ind i hverdagen som muligt og undgå at sidde stille i længere perioder ad gangen. Al bevægelse tæller – også huslige gøremål som at gøre rent, tage trappen eller købe ind, eller små øvelser som at rejse og sætte sig 10 gange i træk.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.