En god balance gør hverdagen nemmere og kan afværge ulykker og skader. Og så er en velfungerende balance med til at gøre dig bedre til din sport.

Når du rækker dig på tå efter noget på øverste hylde, når du går fra sten til sten på stranden, når du skal ind og ud af bussen, når du tager sokker på… Vi tænker måske ikke over det, men dagligdagen er fuld af udfordringer for balancen. For ældre mennesker kan en god balance endda være afgørende for om man kan klare sig selv eller ej.

Også i sport gør balancen en stor forskel. Helt oplagt i idrætsgrene som gymnastik, dans og karate, men også når bueskytten trækker sin bue, kuglestøderen slipper sin kugle eller boldspilleren rækker ud efter bolden. Kravene til balancen er store og forskellige.

Ældre og balance

Med alderen bliver reaktionsevnen langsommere, og såvel musklerne som synssansen og følesansen i hud og led svækkes. Derfor vil den ældres evne til at genvinde balancen eller afværge et fald blive dårligere.
Mange ældre har samtidigt en tendens til at begrænse deres bevægelsesmønstre. Man går helst kun ligeud, hopper sjældent og kommer måske kun nødtvunget ned at ligge på græsset eller sandet. Mange ældre holder op med at cykle og bliver generelt mindre impulsive i deres bevægelser. Endelig er der frygten for at falde! Den alene ændrer tyngdepunktet, gør holdningen anspændt og gangen mere stiv. Det har kostet mange brækkede håndled og lårbenshalse – ud over langsomt at begrænse den ældres funktionsniveau og muligheder.

Hvordan holder vi balancen?

Vi holder balancen ved hjælp af et komplekst samspil mellem blandt andet synet, ørets ligevægtssystem og de millioner af små følelegemer som findes i led, muskler, sener og hud. Sanse-informationerne bearbejdes i rygmarv og hjerne, hvorfra der sendes kommandoer ud til de enkelte muskler, så de gør præcis det der er nødvendigt i den bestemte situation for at rette op på balancen – der sker en koordination af musklerne. Det hele foregår automatisk og ubevidst.

Systemet er overordentligt fintfølende og påvirkeligt. Eksempelvis kan vi måske sagtens balancere på en træstamme der ligger på jorden – det bliver straks værre hvis samme stamme skal forceres i fem meters højde. Følelser, eksempelvis angst og usikkerhed, påvirker nemlig i høj grad vores balance.

God balance forebygger skader

Hullet i banen. Et forfejlet nedspring. Et uventet skub. En høj kantsten. Det er typiske situationer vi kommer ud for både i hverdagen og under idræt, og som ofte er årsag til akutte skader, eksempelvis ankelforvridning eller faldulykker. Har du en god balance, kan du hurtigt afværge uventede situationer og dermed undgå skaden, mens en person med dårlig balance typisk vrikker om eller falder. God balance giver mulighed for en hurtig reaktionsevne.

Kan have mange årsager

Nedsat balance kan have flere årsager, fx sygdom, påvirket syn, nedsat kraft i benene og neurologiske lidelser. Ved en ankelforvridning – og alle andre ledbåndsskader – ødelægges mange af de små følelegemer der findes i ledbåndene. Herved forstyrres sanse-informationerne fra området, og balancen og koordinationen kan ikke fungere optimalt. Balancen er blevet dårligere.

Men ofte handler dårlig balance om mangel på udfordringer! Har du problemer med balancen, kan det forhindre dig i at udføre hverdagsaktiviteter, og betyde at du ikke længere kan – eller tør – gøre ting du gerne vil. Gåturene bliver kortere, skridtene kortere og mere usikre. Det kan blive en invaliderende funktionsnedsættelse.

Balancen kan trænes

Heldigvis kan balancen trænes. Og genoptrænes efter en skade. Alene det at bruge kroppen i det daglige og dyrke idræt er en træning af balancen og koordinationen. Gå en tur i skoven, hvor skovbunden forandrer sig med hvert skridt. Stå på stubbe og sten eller gå på væltede træstammer. Træd over en grøft. Du kan danse, ride, gå på trapper, løbe, gynge, cykle. Det er uhyre vigtigt for balancen at man fortsætter med at være i bevægelse hele livet. For balance trives kun ved udfordring.

Øvelser: Sådan træner du din balance

TEST: Hvor god er din balance?