Når du er stresset, mister du din evne til at have overblik og prioritere. Du vil opleve den situation du står i, som både uoverskuelig og mere krævende end du umiddelbart kan håndtere. Du kan derfor ikke bare lige, som du plejer, jonglere flere ting samtidig eller klare en stor eller svær udfordring.
Gør følgende når du oplever at blive stresset:
1. Stop op!
Selvom du sikkert har meget at se til, så er du nødt til lige at lægge det du har gang i, til side. Hvis du har mulighed for det, så gå for dig selv, gå en tur eller prøv at lukke omgivelserne ude, fx ved at tage musik i ørene.
2. Find ud af hvad der stresser dig
Kig evt. på listen over stressfaktorer herunder, og kryds de områder af der lige nu stresser dig. Prioriter dem evt. på en skala fra 0-10.
3. Gør noget ved det
Skriv ned i skemaet hvad du kan gøre ved det der stresser dig.
Nogle stressfaktorer
– kan du gøre noget ved med det samme.
– kræver at du koordinerer eller laver (nye) aftaler med andre.
– er du nødt til at finde ekstra ressourcer til at komme igennem.
– må du lære at leve med og indrette dig efter.
Få evt. hjælp til at tale punkterne igennem. Du kan også tage skemaet med til en snak med din leder efterfølgende, hvis der er noget han/hun skal være med til at ændre.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.