Hver 8. dansker har gigt: Når muskler og led værker

Ondt i led eller muskler? Gigt giver smerter og træthed i kroppen og gør det besværligt at bevæge sig. Hver 8. dansker lever med en eller anden form for gigt, som dermed er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark. Vi dør sjældent af gigt, men nogle følgesygdomme kan være meget alvorlige.

De mest almindelige former for gigt er slidgigt, leddegigt og kroniske ryglidelser. Mange former for gigt bliver værre over tid, men sådan behøver det ikke at være. Selvom gigt som regel ikke er til til at slippe helt af med, kan du i mange tilfælde forebygge forværring. Og de mange der er ramt af en af de i alt 200 diagnoser, kan få det bedre ved at leve sundt.

Sund livsstil og især træning og almindelig fysisk aktivitet er vigtig, fordi vi ved at belaste kroppen genopbygger og holder styrke og bevægelsesfrihed ved lige. Fordi gigtsygdomme kan indebære betændelse i et eller flere led, skal træningens indhold og niveau tilpasses den enkelte.

Slidgigt hedder nu artrose

Slidgigt er den mest udbredte og mest kendte form for gigt. Sygdommen kaldes i dag mere korrekt for artrose, hvilket understreger at lidelsen ikke behøver komme af slid, og at det ikke er bedst at holde sig i ro hvis man har udviklet sygdommen.

Hver anden dansker over 40 år og næsten alle over 60 har artrose i et eller flere led. Det er bare ikke alle der selv ved det. Du kan nemlig fungere fint selvom bruskflader i nogle af dine led er skadet af de nedbrydende processer. Hos mange andre giver sygdommen alvorlige smerter.

De ramte led kan blive stærkt irriterede og betændte. Brusken svinder, og med tiden bliver leddene stive og deformerede. Sygdommen sidder oftest i hofter, knæ, lænd og nakke, men også tommelfingre og storetæer er hyppigt ramt.

Artrose eller slidgigt kommer med alderen, og nyere forskning tyder på at den ikke, som man har troet, starter i brusken. Det ser ud til at den i første omgang opstår i den underliggende knogle, der vokser ind i og ødelægger den stødabsorberende brusk. Alt i alt ved forskerne dog endnu ikke særligt meget.

Nogle forskere leder i disse år efter metoder til at få kroppen til at gendanne brusken. Andre interesserer sig for hvilke faktorer i vores arvemasse og i vores livsstil der gør os tilbøjelige til at udvikle sygdommen. Særligt artrose i hoften ser ud til at være forbundet med arvelige forhold, hvilket man ikke tidligere har været så opmærksom på.

Træning virker bedst

Hvert år får 16.000 danskere indopereret en kunstig hofte eller et kunstigt knæ, og de fleste får det meget bedre. Men faktisk er det muligt at gøre en hel masse gennem træning, og det er altid klogt at forsøge med træning forud for operation. Også vægttab i forbindelse med overvægt kan forebygge og lindre artrose. Dette gælder særligt når gigten sidder i knæene.

Det storstilede danske projekt GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark – er et tilbud om målrettet træning og patientuddannelse til mennesker med artrose i knæ og hofter. Resultaterne er indtil videre virkeligt gode. De bekræfter at det i starten kan være nødvendigt og givtigt at træne trods smerter. Rådgivning fra en specialuddannet fysioterapeut gør det lettere at finde den rette balance.

Artrose eller slidgigt kan være en følgevirkning af skader på leddet, som når korsbåndet i knæet er revet over. Også her forebygger træning at gigten udvikler sig, og også her er det vigtigt at finde frem til den rette dosis, så træningen genopbygger uden at overbelaste.

Når leddene er betændte

En stor gruppe gigtsygdomme er inflammatoriske og autoimmune, og blandt dem er leddegigt den mest almindelige. Omkring seks procent af den danske befolkning har denne sygdom, der gør leddene smertende og betændte. Kroppens immunsystem danner antistoffer mod celler i leddene, og fingre, nakke, ankler, knæ og kæber er blandt de led som sygdommen ofte sætter sig i.

Nogle menneskers tilværelse bliver meget begrænset af leddegigt, mens sygdommen hos andre har et mildere forløb. Det er vigtigt at få stillet diagnosen tidligt og komme i medicinsk behandling inden leddene tager varig skade af de betændelseslignende processer. Gode råd er at holde vægten nede og blive ved at bevæge sig så meget som smerterne tillader.

Langt de fleste leddegigtsramte får en eller flere former for medicin, som dæmper betændelse og smerter og forebygger misdannelser af de ramte led. For nogle ret få er biologisk medicin den rigtige løsning, og det er ofte en omfattende proces sammen med lægen at finde de midler der virker bedst. Med tiden håber forskere og læger at blive bedre til at skræddersy behandling mod leddegigt og andre inflammatoriske gigtsygdomme.
 

Kendte og mindre kendte gigtsygdomme Artrose – En degenerativ lidelse, hvor brusken gradvist forsvinder Børnegigt – En gruppe autoimmune sygdomme, der primært rammer børn og giver betændelse i leddene Fibromyalgi – Kronisk smertetilstand, karakteriseret ved træthed og smerter i muskler og led Leddegigt – Den mest almindelige form for autoimmun inflammatorisk ledbetændelse Lupus – En autoimmun sygdom, der giver sommerfugleudslæt i ansigtet og smerter i leddene Morbus Bechterew – Rammer ryghvirvlerne og giver stivhed, smerter og krumhed i ryggen Polymyositis – Kronisk betændelse i skeletmuskulaturen Psoriasisgigt – En inflammatorisk, autoimmun gigtsygdom, der især rammer fingre og tæer og kan opstå i forbindelse med psoriasis Raynauds syndrom – Hvide, smertende fingre som følge af spasmer i karrene Reaktiv gigt – Smertefuld ledbetændelse, der opstår i forbindelse med bakteriel infektion i tarme eller urinveje Sjøgrens syndrom – Autoimmun sygdom, der påvirker kroppens kirtler og giver tørhed i øjne og mund og stor træthed Urinsyregigt – Livsstilsbetinget sygdom, hvor urinsyre ophobes i kroppen og giver betændelse i led. Kendt som podagra når den sidder i storetåen Vaskulitis – En stor gruppe sygdomme, som er kendetegnet ved betændelse i karrene

Vidste du det om slidgigt? Når vi udvikler slidgigt i et led efter traumer, er det fordi celler forsøger at gendanne brusken, men i stedet danner arvæv. Forskerne arbejder på gennem stamcellebehandling at kunne forhindre den skadelige proces. Slidgigt eller artrose er ikke kun dyr for den enkelte, men også for samfundet. Hver af de mindst 200.000 danskere der har diagnosen, koster i gennemsnit sundhedsvæsenet 14.000 kroner om året. Dertil kommer sygemelding og pension. Kroniske smerter som følge af slidgigt kan ende med at gøre smertesystemet overaktivt. Sker det, bliver smerterne et problem eller en sygdom i sig selv, som kan forhindre at operation hjælper. Hvis du er meget bekymret forud for en hofteoperation, stiger risikoen for et dårligt resultat. Derfor er det vigtigt at være afklaret og velinformeret forud for et kirurgisk indgreb.

Vidste du det om leddegigt? Forskere arbejder på at kunne hæmme de nedbrydende processer der giver knogleskader hos mennesker med leddegigt. Bliver det muligt, vil leddegigt ikke længere være så invaliderende. Risikoen for hjertekarsygdom er dobbelt så stor hos mennesker med leddegigt som hos andre. Derfor er det vigtigt at blive tjekket regelmæssigt hos lægen og sørge for at være fysisk aktiv i hverdagen, hvis du har leddegigt. Der ser ud til at generne ikke har så stor betydning for udviklingen af leddegigt som man hidtil har troet. Rygning ser faktisk ud til at fordoble risikoen, og også andre livsstilsfaktorer har indflydelse. En særlig japansk form for træning, hvor en manchet begrænser tilførslen af blod til de arbejdende muskler, vil måske på sigt gøre det muligt for leddegigtramte at opnå høj effekt ved lav træningsintensitet. Kilde: Gigtforeningen.