Han har sagt farvel til alkohol, cigaretter og en serie overskydende kilo. Han har klaret borrelia-infektion, depression og skilsmisse. Og så forlod Jes Dorph-Petersen for to år siden de nyheder der i 24 år nærmest var synkrone med hans liv og image.

I den cocktail af spring, kriser og beslutninger er rygballade ikke det helt store, mener den  55-årige studievært, som for et halvt år siden fik slemme smerter i benet som følge af en prolaps.

For tiden er han mest af alt glad for sit stadig ret nye job som vært i TV3’s fodboldstudie, hvor han hygger igennem sammen med fodboldkoryfæer som Preben Elkjær og Per Frimann.

– Nyheder er per definition negativt ladede. Der er lukkede døre og talen udenom. I fodbold er der glæde, begejstring og åbne døre. Det er stort for mig at leve af at være vild med fodbold, siger journalisten, der har elsket sporten hele sit liv.

– Jeg tager fodbold præcis lige så seriøst som jeg tog nyhederne. Og jeg har fået mine tæsk, fordi jeg fra start ikke havde terminologien fuldstændigt på plads, siger han.

Jeg er nok lidt rundrygget

Jes Dorph rygskavank viste sig første gang på Gentofte Stadion da han var 16 år og i kamp om bolden på fodboldbanen.

– Jeg fik et vrid i ryggen, der gjorde så ondt at jeg besvimede. Jeg blev undersøgt, og lægerne konstaterede at jeg havde Scheuerman.

Morbus Scheuerman er diagnosen for kileformede ryghvirvler der gør ryggen mere stiv.

– På grund af den blev jeg dengang kasseret som soldat, hvilket passede mig fint. Det er nok også på grund af den at jeg altid har været lidt rundrygget.

Det var først da han blev 30 og 40 år, at han igen fik problemer med ryggen. Til at starte med bare sådan at han blev øm i lænden af at løbe og måtte op og strække sig når han havde siddet for længe.

Undersøgt i hoved og røv

I 2003 blev Jes Dorph så bidt af en skovflåt og fik nervebetændelse.

– Jeg mærkede det først som stærke smerter ned i benet. Lægerne troede at min ryg var problemet. Så begyndte min kind at hænge, og jeg blev undersøgt i hoved og røv. Ud over en infektion med borrelia havde jeg en mindre prolaps nederst i ryggen.

Infektionen fortog sig, og prolapsen lærte Jes at leve med.

– Men for et halvt år siden fik jeg store problemer med det ene ben. Min fysioterapeut instruerede mig i nogle McKenzie-øvelser, som arbejdede den forværrede prolaps på plads. Efter nogle uger lagde det værste sig.

Jes Dorph-Petersen kan stadig mærke sin ryg og kæmper med at få lavet øvelserne.

– Det værste er at jeg ikke har kunnet løbe. Jeg er lige begyndt igen, for jeg savner i den grad at være i god form.

Det er lidt tungt at komme i gang.

– Men det hører jo for fanden med til charmen at det gør lidt ondt bagefter. Så kan du gå og prale af dine motionssmerter. Kroppen bliver glad bagefter, og det er lettere at holde vægten. I aften skal jeg ud at løbe sammen med nogle naboer, fortæller Jes Dorph, der bor i Hellerup, hvor han voksede op.

Det er godt at forbinde motionen med noget socialt.

– Vi får snakket dagen igennem og ordnet det hele. Indtil det bliver så hårdt at vi holder kæft.

Alkoholen larmede for meget

Jes Dorph spiser fornuftigt.

– To eller tre dage om ugen spiser jeg mindre og holder mig fra sukker. De andre dage får vi også sund mad her, fortæller Jes Dorph-Petersen, der bor sammen med sin kone Louise og tre sammenbragte børn.

Både cigaretterne og rødvinen har han taget afsked med. Alkoholen røg for to år siden efter den depression han beskrev i sin bog ’Dorph – historier fra den anden side’.

– Det larmede for meget til sidst. Jeg sad sommetider og drak alene – og blev klar over at jeg måtte sige stop.

Det gjorde han så. Og han holdt fast. I dag er det irriterende når andre spørger hvorfor han ikke kan tage et enkelt glas. For hyggens skyld.

– Det gider jeg bare ikke tage mig af. Jeg har fået mere energi og lettere ved at holde vægten. Jeg bliver aldrig den slanke type, men jeg har tabt det værste og kan holde tendensen fra døren.

En form for drug

Cigaretterne røg for syv år siden. På en god dag røg han dengang 30 styks.

– Der var en heftig koncert fra mine lunger. Min far fortalte mig, inden han døde, at hans lungekapacitet var nede på 40 procent fordi han havde røget hele livet. Kort efter døde en kammerat af lungekræft, og ham lovede jeg at holde op.

Så det gjorde Jes. Fra den ene dag til den anden.

– For mig var det også en sport at gennemføre, og jeg begynder aldrig igen, fortæller Jes Dorph, der ikke selv valgte karrieren som studievært. Det skete bare, og lige siden har han elsket studiet.

– Det er sjovt at vide at nu bestemmer jeg. Jeg kan vel også godt lide at optræde, men det vigtigste er respekt for at det er svært at få det til at virke let, mener Jes Dorph-Petersen, der også fungerer godt i studiet på en dårlig dag.

– At være studievært er nok en form for drug. Der er en masse adrenalin i det. Har jeg det lidt skidt, så bliver jeg glad når jeg først er i gang.