Valget af gå-sko lægger sig på mange måder op ad valget af løbesko, men der er et par afgørende forskelle, fordi muskelarbejdet under gang er anderledes – og mere længerevarende – end ved løb, fortæller idrætsfysioterapeut Jacob Nordholdt Hansen:
– Styringen af hæl og midtfod kan have betydning, især når man begynder at blive træt. Hvis skoene er ustabile, vil man typisk begynde at falde lidt indad på foden, men også i knæet, fordi foden i så fald trækker i knæets inderside. Derfor kan der være brug for lidt mere stabilitet i gå-sko end i løbesko.
Han anbefaler at skoen har en stabil sål omkring midtfoden, og derudover er en god hælkappe essentiel. Den skal være forholdsvis stiv og også gerne lidt høj i det, så den så at sige pakker senen ind. Her spiller den enkeltes anatomi ind, for hælkappen skal naturligvis ikke skarve eller trykke på senen, så man må prøve sig frem.
– Man kan sagtens få god komfort uden at give afkald på stabiliteten. En god padding (foring, red.) kan gøre at hælkappen føles blød selvom den er stiv, forklarer fysioterapeuten.
En god gå-sko stabiliserer altså bag- og midtfoden og er på den måde styrende for fodens afvikling. Det taler imod en anden trend i tiden, nemlig at foden skal bevæge sig frit og ustyret.
– Det er helt korrekt at vi mennesker er skabt til at gå, og at vores fødder har indbygget både støddæmpning og egne stabiliserende systemer. Udfordringen er bare at vi moderne mennesker ikke er vant til at gå ret langt, og desuden har vi vænnet os til at gå i sko, som i en eller anden grad hæmmer fodens naturlige bevægemønster, siger han.
Hvis du føler dig godt tilpas med at gå i de sko du har nu, og du ikke har fået smerter eller andre symptomer af at gå i dem, så er der ingen problem. Man kan faktisk være både vind og skæv uden at få skader, og det er vigtigt at vide at sko også kan korrigere for meget – så det bliver låsningen og styringen af foden der ender med at udløse smerter eller skader i kroppen, pointerer Jacob Nordholdt Hansen.
– Læg mærke til om der begynder at komme symptomer på skader – smerter eller ømhed ud over almindelig træningsømhed. Prøv evt. at trykke omkring akillessenen – kan du mærke ømhed, så skru lidt ned for intensiteten af dine gåture for en stund, og byg langsomt op igen. Og overvej om du har brug for nye sko. Bliver symptomerne ved, eller bliver de værre, så søg hjælp hos en fysioterapeut, tilråder han.
Men hvor efterlader ovenstående de velkendte kraftige, ofte stive vandrestøvler som mange nok forbinder med vandrefodtøj?
– Personligt ville jeg kun anbefale støvlerne hvis man skal gå i uvejsomt terræn, fx vandre i bjerge, eller hvis man har meget svage ankler. Man kan sagtens gå langt, fx vandre på Camino’en, i gode gå-sko, lyder det fra fysioterapeuten.
Til gengæld kan han ikke anbefale ét bestemt par sko eller ét mærke.
– Der er heldigvis mange bud. Man må prøve sig frem og desuden gøre sine behov op. Og først og fremmest skal skoen selvfølgelig føles god og behagelig at have på. En sko skal aldrig ”gåes til”, fastslår Jacob Nordholdt Hansen, som anbefaler at man får hjælp hos en fysioterapeut der arbejder med bevægelse, hvis man er i tvivl eller har symptomer.
Sådan kan du undgå overbelastningsskader når du går!
Skoen skal være behagelig at have på. Den skal passe – ikke gåes til! Tænk også i åndbarhed mv.
Tryk på hælkappen. Der skal være hold i den – den skal ikke kunne trykkes sammen!
Vrid skoen. Den skal ikke nemt kunne klemmes sammen, der må gerne være lidt modstand på omkring midtfoden.
Læg mærke til hvor meget du larmer når du går. Dette hænger både sammen med din måde at gå på, og dit valg af fodtøj. Prøv evt. med forskellige sko, og læg mærke til lyden både i starten og slutningen af din gåtur. En god sko (og en god fodafvikling) giver en svag lyd og er som regel et tegn på et bedre ’rul’ hen over foden.
Der findes masser af ruter og inspiration til gåture på nettet. Se fx udinaturen.dk, voresnatur.dk, dvl.dk og spor.dk. Sidstnævnte er et kort over mere end 300 såkaldte trampestier i det danske landskab, fx gennem marker og skel.
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.