Kokosfedt er de senere år blevet meget populært og udråbt til at være godt for både hjerte og vægt – for derefter at blive udskældt for at være decideret skadelig for kroppen. Hvad er op og ned?

Lad mig slå fast med det samme: Én enkelt fødevare kan hverken forbedre eller forværre din sundhed. Det er summen af hvordan du i øvrigt lever dit liv, der betyder noget.

Når det så er sagt, så er forvirringen omkring kokosfedt (også kaldet kokosolie) meget stor, ikke mindst når talen falder på hjertesunde fedtstoffer, og derfor fortjener det både hyldede og udskældte fedtstof at få opmærksomhed.

Tidligere i år gik en Harvard-professors oplæg om kokosfedt viralt. I oplægget fortæller hun at fedt fra kokos er det rene gift, fordi det består af mættede fedtsyrer, som vi finder tilsvarende i smør, fløde og fedt kød, og som ved et højt indtag er forbundet med øget risiko for fedt i blodårerne – og dermed blodpropper.

På den anden side står fortalere for kokosfedt (ikke mindst fortalere for den såkaldte Low Carb High Fat (LCHF)- diæt), som mener at det virker slankende, hjertevenligt og antiinflammatorisk. Disse sundhedsfremmende egenskaber forklares med at typen af mættet fedt i kokos er en anden slags end typen af mættet fedt i fx smør. Fedtet i kokos består af kortere fedtsyrekæder end andet spisefedt, og dette er blevet sidestillet med kemisk fremstillet MCT-fedt (som bruges til patienter med svære fordøjelsesproblemer), som optages og fungerer på anden vis i kroppen.

Så hvad skal man tro?

Når det vurderes om et fedtstof er hjertevenligt, er det ofte ud fra hvordan kolesteroltallet påvirkes. Ifølge videnskaben sker der en stigning i LDL (det ’lede’ kolesterol), og dermed øges risikoen for blodpropper hvis planteolie erstattes med kokosfedt. Dog er stigningen mindre end hvis planteolien blev erstattet med smør. Kokosfedt er således hverken hjertesundt eller hjerteusundt – det afhænger af hvad vi sammenligner fedtet/olien med (og hvor meget vi spiser af det).

Videnskaben kan heller ikke dokumentere at fedt fra kokos virker slankende – faktisk omsættes det i kroppen på præcis samme måde som alle andre fedtstoffer, trods det at fedtsyrekæderne er kortere. Det bedste valg af fedtstof for hjertet er stadig olivenolie eller rapsolie – og så kan smør og kokosfedt bruges i mindre omfang, fx til bagning eller stegning, da det er meget varmestabile fedtstoffer. 

BPC – Bullet Proof Coffee

Måske har du hørt om – eller endda smagt – kaffe med smør? Bullet Proof Coffee, som det bliver kaldt, består af kaffe med 30 g kokosfedt og 30 g usaltet smør blendet sammen. Altså 60 g fedtstof i 1 kop kaffe. Det svarer kaloriemæssigt til at drikke din kaffe sort og spise en plade Rittersport ved siden af. Fortalere hævder at de får mere energi og opnår vægttab, og at de holder sig mætte hele formiddagen hvis deres dag er startet med et skud BPC. Det er helt logisk at den mængde fedt giver en solid mæthed, så hvis det er dét du vil opnå, kan BPC være en udmærket løsning. Hvis du gerne vil tabe dig og leve sundere, kan det være nødvendigt at kigge alle dine vaner igennem. Lever du generelt sundt, så skader BPC næppe – men drik det fordi du synes det smager godt og giver dig noget som anden mad ikke giver. Lever du generelt ikke for sundt, så vil jeg love dig at BPC ikke forbedrer din sundhed, og at du i øvrigt næppe sparer kalorier. De 500 kcal en BPC giver, svarer nogenlunde til 2 skiver rugbrød, 2 æg, 1 banan og 15 g mandler. Mon ikke også dette morgenmåltid ville holde dig mæt i flere timer? Og endda bidrage med masse næringsstoffer, som vi ved har en beskyttende effekt på hjerte og kredsløb.

Chokolade og andet godt 

Og nu vi er ved hjertesundheden og mættede fedtstoffer. Mørk chokolade, som også består af mættet fedt, ser på trods af dette ud til at have en beskyttende effekt på hjertet. Så hvis du er blevet tvivlende over for kokosfedt, så nyd mørk chokolade supplerende med olivenolie, fisk, nødder og avocado, og vær vis på at du gavner dit hjerte.