Kom og vær med til to af de helt store motionsformer i tiden: Tennis, hvis popularitet lige nu finder nye højder, og padel, som er landets – ja måske verdens – hurtigst voksende sportsgren. Alle kan være med.

Udendørssæsonen har endelig meldt sin ankomst, og vi higer efter at dyrke sport igen. En af de sportsgrene som både kan dyrkes udendørs, med afstand og med få personer samlet – samtidig med at det er socialt – er klassikeren tennis, men også nyopfindelsen padel.

Allerede i 2019 placerede tennis sig som Danmarks 8. største sportsgren, når man tæller registrerede medlemmer. Dertil kommer dem der spiller uden for klubberne og ikke mindst nytilkomne medlemmer i 2020 og 2021:

– Mange klubber har oplevet en voldsom tilstrømning i 2020, hvor tennis blandt andet blev populært fordi det var en af de første sportsgrene der fik lov at åbne op efter corona, fortæller Thomas Hansen, som er kommunikations- og presseansvarlig hos Dansk Tennis Forbund.

– Det er svært nøjagtigt at sige hvor mange der spiller padel, fordi rigtig mange spiller uden for foreningsidrætten. Men i 2020 er antallet af baner mere end fordoblet, så der i dag findes omkring 210 baner – et tal vi forventer vil blive fordoblet igen i 2021, fortsætter han.

Padel er på kort tid blevet top populært. I Spanien er padel i dag landets næststørste sport, lige efter fodbold.

– Jeg tør godt lægge hovedet på blokken og sige at padel er landets hurtigst voksende sportsgren.

Hvad er forskellen på tennis og padel?

Tennis og padel er nært beslægtede. Den nye dreng i klassen, padel, kan beskrives som en blanding af 80 % tennis og 20 % squash og spilles på en bane der er 10×20 meter og omgivet af vægge, som bruges aktivt i spillet.

Selvom padel er et hurtigere spil, kan man som nybegynder hurtigere få spillet til at køre i padel end i tennis, hvor man typisk skal have spillet forholdsvis længe før man kan spille længere dueller, fortæller Thomas Hansen. I padel er der dermed mere effektiv spilletid – arbejde/pause-fordelingen er 1:2 i tennis og 1:1 i padel – og derudover er padel et langt mere netsøgende spil, hvor helt op mod 80 % af alle bolde bliver vundet efter en duel ved nettet.

Udstyrsmæssigt er padel-battet betydeligt tungere end tennisketsjeren og vejer 360-390 gram, mod en tennisketsjers 280-320 gram. Padel-bolden er en smule mindre end en tennisbold og har et lavere tryk.

I padel spiller man i øvrigt altid double (to mod to); i tennis både single og double.

Sådan kommer du i gang

Både tennis og padel kan spilles både inden- og udendørs. Banekapaciteten er dog langt størst udendørs, og selvom sæsonen typisk løber fra slut april til en gang i oktober, er nye banetyper er med til at forlænge udendørssæsonen, fortæller Thomas Hansen. Det giver desuden stor fleksibilitet at man kan booke banetid fra gang til gang, og er man medlem i en klub, kan man booke baner uden ekstra omkostning.

– Generelt er det bare med at komme i gang. Rigtig mange klubber tilbyder introduktion for nybegyndere, så man kan komme godt og nemt i gang, siger Thomas Hansen, som anbefaler at man investerer i en ketcher/et bat og nogle gode sko hvis man vil spille regelmæssigt.

Han mener det er en myte at det er dyrt at spille tennis, omend der er stor forskel på prisen på medlemskab fra klub til klub. Til gengæld kan det blive en dyr fornøjelse at spille padel:

– I de kommercielle padelcentre er det let at komme til at prøve sporten af, og padel-battet kan typisk lånes eller lejes, så det er rigtig fint. Men er du blevet bidt af spillet, kan det være en fordel at melde sig ind i en klub, for i de kommercielle centre betaler man typisk flere hundrede kroner per gang, fortæller han.

Hvad kræver det fysisk at spille tennis og padel?

Langt de fleste kan spille tennis eller padel, og mange spiller til de er langt oppe i alderen.

– En tenniskamp veksler mellem perioder med lav og høj intensitet. Som et kuriosum kan nævnes at en af tennissportens historisk lange kampe – Beckers kamp mod Edberg i 1989 – varede hele 6 timer og 23 minutter, men den effektive spilletid var faktisk kun 42 minutter, fortæller Kim Lykke, som er fysioterapeut for det danske Davis Cup herre-tennislandshold og certificeret kliniker i sportsfysioterapi.

Tennis er altså et spil med mange pauser og stiller ikke store krav til en veludviklet kondition, men til gengæld til hurtige reaktioner og gode evner til at kordinere øjne og hænder. Og kravene til padel er stort set de samme, uddyber Kim Lykke. Begge idrætsgrene kræver desuden stærke lårmuskler, da meget af spillet foregår nede i knæene, samt god styrke omkring albue, skulder og håndled:

– Padel bliver typisk kun spillet med den dominante arm og giver derved højere belastning på armen end i tennis, hvor man ofte bruger den ikke-dominante arm til at hjælpe i baghånden – og tennisketsjeren er i øvrigt lettere end padelbattet, påpeger fysioterapeuten.

Skadesrisiko

I padel og tennis ser man typisk de samme typer skader, forklarer Kim Lykke. Både ben og arme er udsatte, men albuen (tennisalbue) er den hyppigste overbelastningsskade og står for 20 % af de samlede skader. Læs artiklen Tennisalbue. Også ankelforstuvninger ligger højt på listen. Disse kan forebygges ved at styrke din ankelstabilitet.

Samlet set ligger skadesfrekvensen på 2,75 skade pr 1000 timer spillet padel og 3,0 skade pr 1000 timer spillet tennis. Til sammenligning er tallene for fodbold 4-6 gange højere, så tennis er ikke som sådan en højrisiko-motionsform.

Du kan finde en oversigt over steder hvor du kan spille tennis og padel på https://tennis.dk/her-kan-du-spille

Tennisalbue i tennis og padelsport

Links:

https://www.bevaegdigforlivet.dk/tennis/find-tennisklub?filter-activity=tennis

Oversigt over tennishaller i Danmark: https://www.bevaegdigforlivet.dk/tennis/for-nye-spillere/find-en-tennishal

CORONA: De aktuelle corona-retningslinnjer for tennis og padel kan altid findes her: https://tennis.dk/corona/

OBS: 8. maj afholdes Tennissportens Dag, som er et landsdækkende åbent hus-arrangement med deltagelse af mere end 250 klubber.

Både tennis og padel er organiseret under Dansk Tennis Forbund.

Kilder:

Br J Sports Med. 2006 May; 40(5): 387–391

Courel-Ibanez. Sanchez-Alcaraz et al, 2015

Epidemiologia lesional en jugadores espanoles de padel profesionales y amateur, García–Fernández et al, 2016

Coombes et al., 2009

Hume et al., 2006

Shiri et al., 2006

Blackwell et al, 1994

Jayanthi et al., 2005