Graviditet og fødsel er en enorm kraftpræstation af kroppen. Og selvom kvindekroppen er skabt til graviditet og fødsel, kan de fysiske forandringer give gener, der kræver opmærksomhed og genoptræning. Ikke mindst bækkenbunden er udfordret.

Graviditet og fødsel er en kæmpe kropslig præstation, og de fleste mødre vil nikke genkendende til at begge dele giver et grundigt aftryk på kroppen.
Ikke mindst bækkenbunden kan opleves belastet, både i graviditeten og efter en fødsel. Det kan medføre inkontinens (hvor man får svært ved at holde på urin, tarmluft (prutter) eller afføring), men også forstoppelse og hæmorider. Mange vil i det hele taget opleve at kroppen mærkes anderledes end før.
Det meste kan man heldigvis gøre noget ved, enten ved egen hjælp eller ved at opsøge en sundhedsprofessionel, på fuldstændig samme måde som hvis man havde en overbelastningsskade et andet sted i kroppen.
Denne artikel handler om nogle af de mest almindelige udfordringer kvinder kan opleve med deres bækkenbund, såvel i graviditeten som efter en vaginal fødsel (fødsel gennem skeden).

Allerede tidligt i graviditeten sker der ændringer i kroppen. Blandt andet sørger graviditetshormoner for at alt væv i kroppen bliver blødere, så maven kan vokse, og så barnet kan komme ud gennem bækkenet og skeden i forbindelse med fødslen.
Hormonerne påvirker derfor også bækkenbundens muskler samt blære- og tarmfunktionen. Allerede tidligt i graviditeten kan blæren rumme mindre, så mange gravide har hyppig tissetrang. Som højgravid er det endnu sværere at holde sig, fordi barnet nu også presser på blæren. Mindst hver tredje gravide oplever urininkontinens, og ved anden eller tredje graviditet kan problemet være større. Urininkontinens i graviditeten udgør en risiko for fortsat at have problemer efter fødslen. Det er derfor en god ide at komme i gang med at træne bækkenbundsmusklerne tidligt i graviditeten (knibeøvelser), så musklerne bliver bedre til at lukke urinrøret når der er brug for det i hverdagen.
Træner man sine bækkenbundsmuskler 3-5 gange om ugen, kan man mindske sin risiko for at udvikle urininkontinens i graviditeten med op til 60 %.

Mange gravide får forstoppelse på grund af graviditetshormonernes indflydelse på fordøjelsen,  men også fordi de spiser jerntabletter eller bevæger sig for lidt. Forstoppelse er ubehageligt, men også skidt for både bækkenbunden og bindevævet i underlivet. Dette skyldes dels tyngden, men også det pres det kræver at komme af med afføringen. Forstoppelse kan give hæmorider, som er udposninger på venerne omkring endetarmsåbningen. Hæmorider er ikke farlige, men de kan være pinefulde, og de kan give blødning fra endetarmsåbningen, som mange bliver meget forskrækkede over. Spis sundt, drik ca. 1, 5 liter væske i døgnet og gå mindst en halv time dagligt, medmindre lægen siger andet. Afhjælper det ikke forstoppelsen, så kan et afføringsmiddel hver aften inden sengetid gøre afføringen nemmere at komme af med. Afføringsmidler er ikke skadelige eller vanedannende, men tal med din læge hvis du er forstoppet.

Det er særligt i fødslens pressefase at kvinder mærker hvor meget bækkenbunden skal kunne give sig. Undersøgelser har vist at vores bækkenbundsmuskler skal forlænge sig mindst 200 %, og at nerver og bindevæv i skeden også forlænges for at der kan blive plads til at et barnehoved kommer ud gennem skedeåbningen. Jo større barn (læs: hoved på barnet), des større stræk på bækkenbunden. Nogle gange er der brug for et fødselsklip eller en sugekop for at hjælpe barnet ud.

Selvom graviditetshormonerne har gjort deres for at blødgøre vævet, får 8 ud af 10 fødende kvinder en bristning af mellemkødet (området mellem skedeåbning og endetarmsåbning), og hos mindst 4 ud af 10 betyder bristningen at de muskler som lukker skedeåbningen yderst, og som er med til at danne mellemkødet, skal syes. Hos 3-5 ud af 100 kvinder der føder vaginalt, går bristningen til endetarmens lukkemuskel, som ligeledes skal syes.
Lige efter en fødsel med en bristning vil det svie at tisse, og man har slet ikke har lyst til at have afføring. Det kan være rart med en varm bruser, mens man tisser, og et afføringsmiddel for at lette konsistensen på afføringen.

En bækkenbund der har været igennem en fødsel, evt. med bristninger, skal have tid til at komme sig, som det er tilfældet ved alle andre muskelskader i kroppen. Mange nybagte mødre mærker at deres bækkenbundsmuskler er blevet svagere end før fødslen. Måske kommer de for sent med knibet, fx inden et host, ligesom kraften i knibet heller ikke er den samme, og en tur på en trampolin kan pludselig blive voldsomt udfordrende.
For hovedparten er det en overgang. Bækkenbunden er mere eftergivelig mindst et halvt år efter en fødsel, og tyngdefornemmelse og træthed i underlivet er tegn på, at man har overbelastet musklerne, og at de trænger til hvile.

Det er vigtigt at genoptræne bækkenbundsmusklerne 3-5 gange om ugen, og at huske at knibe på de rigtige tidspunkter. Lige så vigtigt er det at afpasse sine aktiviteter, så de passer til bækkenbundens formåen. Hård styrketræning eller lange gåture skal udskydes, til du føler at du har styr på din bækkenbund. Et godt efterfødselshold er et bedre valg, her vil træningen tilpasses den enkelte, uanset udfordringer.
Formålet med genoptræningen er at bækkenbunden igen bliver i stand til at støtte underlivet og lukke på det rigtige tidspunkt med den rigtige kraft og hastighed. De fleste har i begyndelsen gavn af at træne liggende for at opnå god og tydelig fornemmelse af knibene. Langsomt gøres træningen mere funktionel, hvor man øver sig i at knibe i forbindelse med aktiviteter i dagligdagen eller anden træning.
Hver tredje kvinde oplever at hun ikke kan holde på urinen efter en fødsel. Knibeøvelser kan ofte afhjælpe problemet, og mange slipper af med urininkontinensen inden for det første år. For nogle er der vedvarende problemer, fordi fødslen har medført for stor svækkelse af både muskler og skedevægge til at de kan knibe sig ud af deres inkontinens.

LÆS OGSÅ: Sådan træner du din bækkenbund

Nogle kvinder har tyngdefornemmelse eller føler sig mere åbne i skeden efter en fødsel. Bækkenbundsmuskler og bindevæv vil ofte trække sig sammen igen, og problemet vil ofte mindskes inden for det første år. Knibeøvelser kan hjælpe, men for nogle er knibeøvelser og tiden ikke nok. Har man haft en kompliceret fødsel eller født et stort barn, kan bækkenbundsmusklerne være så svækkede at de ikke kan genoptrænes, og nogle gange er der brug for en operation af skedevæggen eller af mellemkødet.

Det kan være svært at komme i gang med sit seksuelle samliv efter en fødsel. Syningerne i mellemkødet kan være ømme, og man kan føle sig tør i skeden. En siliconebaseret glidecreme og en stille og rolig opstart er godt for mange. Tal med din læge og din partner om hvad du er nervøs for. Måske er din partner lige så nervøs som dig.

Tal med din læge. Vær ærlig, og fortæl hvordan du oplever problemer med din bækkenbund. Der er altid hjælp at hente, og ofte kan en henvisning til en specialuddannet fysioterapeut være det første skridt på vejen. Du kan finde en i dit nærområde på: https://dugof.dk/behandlerliste.

Ulla Due er fysioterapeut, ph.d. og forkvinde for Dansk selskab for Urologisk, Gynækologisk og Obstetrisk Fysioterapi (DUGOF)

---

FAKTA

• Bækkenbunden er alt det væv som udgør bunden af kropsstammen.
  Bækkenbunden indeholder muskler, nerver og blodkar samt bindevæv, som bl.a. er en vigtig del af skedevæggene og de bånd som holder livmoderen på plads oppe i kroppen.

• Bækkenbunds-musklerne er en lille 1 cm tyk muskelplade, som sammen med lukkemusklerne omkring urinrør og endetarmsåbning sørger for at vi kan holde på urin, tarmluft og afføring. Musklerne er sammen med skedevæggene med til at understøtte blære, livmoder og tarm.

• Knib!
  At knibe betyder at man spænder sine bækkenbundsmuskler. Alle knib starter ”bagfra”. Et knib mærkes bedst ved endetarmsåbningen, og det skal føles som hvis du suger endetarmsåbningen lidt op i kroppen.
  Et korrekt knib skal ikke være svært at udføre, og du skal kunne trække vejret normalt mens du kniber.

• Der er fornuft i at træne og genoptræne sine bækkenbundsmuskler efter graviditet og fødsel. Det bedste knibetræningsprogram kendes ikke eksakt. Et realistisk program kan være 3 sæt af 10 knib på hver 5-10 sekunder med pauser på 5-10 sekunder mellem knibene, udført 3-5 gange om ugen.
  Målet med knibeøvelserne er at man bliver god til bevidst at knibe (hurtigt) sammen i hverdagen, når der er tryk på bækkenbunden.

• Knibeøvelser skal ikke være svært, men op mod hver 6. kvinde gør det forkert. Nogle kvinder kniber for kraftigt, så de kommer til at spænde i maven og holder vejret. Andre kommer i stedet til at presse, hvilket ikke er godt for bækkenbunden. Er du i tvivl om du kniber korrekt, kan en specialuddannet fysioterapeut undersøge dine bækkenbundsmuskler ved at mærke på musklerne i skedeåbningen eller i endetarmsåbningen. Fysioterapeuten kan også hjælpe dig med at tilpasse træningen til netop dine udfordringer. Se links til specialuddannede fysioterapeuter her.

---

Download app’en “Kvinde – kend dit underliv. Værd at vide om underlivet” fra GynZone ApS her:
App Store
Google Play
Kvindekrop.dk