Kulde eller varme – hvad skal jeg bruge?

KULDE

Brug kulde til de pludseligt opståede (akutte) skader. Og til at lindre smerte.

Is er det rigtige valg når du får en skade, eksempelvis forvrider et led (fx ankelforstuvning) eller får et slag eller stød mod dine muskler (fx “trælår”). Desuden kan kulden bruges til at dæmpe led- og muskelsmerter og nedsætte muskelspændinger.

Sådan gør du:

Der er mange måder at kulde-behandle på. Én metode er ikke nødvendigvis bedre end en anden, blot der sker en nedkøling.

• Koldt vand. En spand eller balje hvori man placerer det skadede område og dækker det med vand. (Ikke ved åbne sår.)

• Vådt håndklæde. Dyp et håndklæde i koldt vand, og placer det på eller omkring området. (Ikke ved åbne sår.)

• Is eller isterninger. Put isen i et klæde, fx et viskestykke, og placer det på eller omkring området.

• “Noget fra fryseren” (frosne grønsager eller lign.). Put det i et klæde som ovenfor beskrevet.

• “Isposer”. Disse kan købes både som engangsposer og genbrugsposer.

• “Køle-gel”. De giver ikke nogen dybere nedkøling, og bruges til en overfladisk smertelindring. Vær opmærksom på at nogle typer kan give hudirritation, så kig på kvaliteten, og prøv på et lille hudområde først!

• “Kulde-spray”, som ofte ses brugt i fodboldkampe på tv, kan bruges som kortvarig smertedæmpning. Men den har ingen virkning i dybden, og der kan være risiko for hudskader.

Så længe behandles med kulde

Varigheden afhænger af skadens omfang: Jo større skade, jo længere tid. En model kan se sådan ud: Konstant nedkøling i en halv til en hel time som start. Herefter en halv time i hver af de første 6 timer. Herefter en halv time hver anden time i 1 til 2 døgn, afhængig af skadens størrelse. Herefter nedkøling ved smerte og/eller begyndende hævelse.

Sådan virker kulde

Når temperaturen sænkes i vævet, sker der bl.a. en sammentrækning af de små blodkar (kapillærerne), og man kan opnå:

• nedsat blodgennemstrømning èmindre risiko for udstrømning i vævet

• nedsat iltforbrug lokalt i vævet ènedsat tendens til vævsirritation

• påvirkning af nerver, reflekser, smerteopfattelse è smertelindring og evt. afslapning

Nedkølingen kan også fungere som en “indirekte varmebehandling”. Når man fjerner isen/kulden, strømmer der nemlig en øget mængde blod til området, som så opvarmes.

VIGTIGT

Put ikke is eller anden kraftig kulde direkte på huden, på grund af risiko for forfrysninger! Brug et tyndt klæde, fx viskestykke, mellem isen og huden. Ved åbne sår dækkes først med en steril bandage eller plaster.

Brug ikke isen til at dæmpe smerten med det formål at kunne fortsætte din idræt eller dit arbejde – stop aktiviteten, så du ikke gør skaden større!

Ved alle større vævskader bør kulden kombineres med tryk (kompression), fx et kraftigt elastikbind, og påføres hurtigst muligt! Dette er en del af RICE-behandlingen (Ro, Is, Compression, Elevation).

Brug absolut ikke kulde ved

• karlidelser med nedsat blodgennemstrømning, fx “døde fingre” (“hvide fingre”)

• nerve- eller karbetændelse

• svære lunge- eller hjertelidelser

• manglende eller nedsat kulde-følsomhed i huden, nedsat sensibilitet (kan fx være et problem hos ældre og gamle mennesker)

---

VARME

Brug varme til afspænding og smertelindring, og til at stimulere vævshelingen efter skader (når den akutte fase er overstået).

Du kan bruge varme ved:

• spændte muskler / myoser (overbelastet muskulatur)

• “stive” led og muskler (fx på grund af tidligere skader, immobilisering/gips)

• lokal opvarmning i forbindelse med genoptræning og udspænding

Sådan gør du

Der findes flere slags varmekilder, og én form er ikke nødvendigvis bedre end en anden, blot der sker en opvarmning.

• Varmepude / varmetæppe

• Varmt vand i spand, balje eller lignende, hvor vandet kan dække behandlingsområdet

• Varmt bruse- eller karbad

• Varmedunk til påfyldning af varmt vand.

• Varmepakninger til opvarmning i varmt vand eller mikrobølgeovn

• Infrarød stråling fra varmelampe (OBS: Varmelamper kan give en meget kraftig varme når man er tæt på dem, og der er risiko for forbrændinger.)

Så længe behandler man med varme

Varighed fra et kvarter til en halv time ad gangen. Behandling efter behov – det kan godt være flere gange om dagen.

Sådan virker varme

De fleste vil opleve en behagelig og afslappende effekt af varmebehandlinger, og der opnås en:

• lokal temperaturstigning. Det er dog usikkert hvor dybt temperaturstigningen går ned.

• større blodgennemstrømning, dog mest overfladisk

• påvirkning af nerver, reflekser og smerteopfattelse (èsmertelindring, afslapning)

• større smidighed og fleksibilitet i det opvarmede væv

Vigtigt

Varmen skal føles behagelig, den må ikke føles brændende, give smerter eller ubehag!

Brug absolut ikke varme ved:

• akutte skader og blødninger (slag, stød, led-forstuvninger). Varmebehandlingen må tidligst starte to døgn efter skaden er sket.

• infektioner / betændelse

• kar- og nervelidelser

• svære lunge- og hjertelidelser

• aktive gigt-reaktioner, eksempelvis aktiv leddegigt

• hævelser (ødemer)

• manglende eller nedsat varme-følsomhed i huden, nedsat sensibilitet (kan fx være et problem for ældre og gamle mennesker)

Hvis du er i tvivl om hvorvidt du kan tåle varme- eller kuldebehandling, bør du tale med din praktiserende læge.