Meditation giver indre ro, og så lærer det os at lytte til kroppen. Det er vi nemlig blevet alt for dårlige til, mener fysioterapeut Jette Nielsen, som tilbyder åbne, gratis meditationer og mener at meditation er et glimrende supplement til kropslige behandlinger. Døren er åben, alle er velkomne, det er gratis.

Sådan lyder tilbuddet, og lidt overraskende kommer det fra en kommerciel virksomhed. Ikke desto mindre har Jette Nielsen, som er fysioterapeut og indehaver af klinik for fysioterapi i Skærbæk, de seneste halvandet år tilbudt åben meditation to gange om ugen. Uden betaling.
– Jeg savnede et forum hvor man kunne være sammen om at meditere – og jeg tænkte at der måske sad nogle andre rundt omkring der havde det ligesådan, fortæller hun.
Efter at have haft en annonce i lokalavisen viste det sig at der var flere interesserede, men at ingen af dem i forvejen havde erfaringer med at meditere. Derfor ændrede Jette Nielsen konceptet og tilbød guidede meditationer.
– Jeg sprang bare ud i det – jeg havde ikke den store erfaring i at guide meditationer. Heldigvis viste det sig at det faldt mig meget nemt, siger Jette Nielsen, der gennem de seneste 15-20 år har afprøvet mange meditationsformer og i perioder praktiseret daglig meditation.
Jette Nielsen har arbejdet som fysioterapeut i 18 år og har altid interesseret sig for kropsbevidsthed og sammenhængen mellem krop og psyke.
– Meditation er for mig fuldstændig oplagt at bruge som supplement til fysisk behandling, siger hun og giver et eksempel:
– Jeg har for eksempel med stor succes – uden beregning – undervist en patient med KOL (rygerlunger, red.) i meditation. På et tidspunkt i meditationen skulle han iagttage sin vejrtrækning helt neutralt. Ikke forsøge at påvirke den, men være nysgerrig og undersøgende i forhold til hvordan vejrtrækningen er, helt af sig selv. Det var en stor oplevelse for ham.
Faktisk græd han efter den første meditation. Det havde givet ham stor ro, og en pause fra sin evindelige kamp med vejrtrækningen og alle de teknikker han havde lært, og som på andre tidspunkter selvfølgelig var ham til stor gavn.

At lytte til kroppen

– En af de vigtigste ting jeg har erfaret i mine små 20 år som fysioterapeut, er at mange af de skavanker som folk kommer med, er opstået fordi deres opmærksomhed på kroppen er mangelfuld, ja til tider nærmest ikke til stede. Dagsordenen bliver sat i folks hoveder, og så har kroppen bare at følge med. Der er ikke meget tradition for at lytte til kroppens signaler, hverken for at høre om den behøver en pause, om kroppen har et bedre forslag til en arbejdsstilling eller siddestilling, om den mangler brændstof, eller nogle af de mange andre informationer kroppen gerne vil give os hvis vi lytter efter, fortæller Jette Nielsen.
– Nogle er kommet så langt væk fra kroppen at de fx kan spørge: ”Kan det passe at jeg har ondt her?” De stoler simpelthen ikke på at det de mærker, er reelt!
Jette Nielsen mener derfor at der er rigtig meget fysioterapeutisk forebyggelse og behandling i at forsøge at lære folk at lytte til kroppen igen, at forbedre deres kropsbevidsthed og genvinde deres tillid til at kroppen kan fortælle os hvad vi har brug for på et givet tidspunkt. Og det er noget af det meditationen kan.
– Jeg anbefaler ofte mine patienter at holde korte meditationsbreaks i hverdagen – de kan fx have fokus på deres vejrtrækning eller smerter, men ellers ingen dagsorden; bare opmærksomhed på kroppen og dermed en større kropsbevidsthed og indsigt i deres mønstre. Jeg kalder det ikke nødvendigvis meditation, men en lille pause hvor de vender opmærksomheden indad og undersøger hvordan de har det lige her og nu.

Stor effekt

Det tager tid at vænne sig til at meditere, forklarer Jette Nielsen. Vi er vant til at tænke og analysere hele tiden, at skulle skynde os og at være produktive, og derfor opstår der udfordringer under en meditation: Man føler sig træt, tankerne myldrer frem og forstyrrer meditationen, man mister koncentrationen, benene begynder at sove, man keder sig måske og bliver utålmodig. Her kan det være en fordel at være fælles om meditationen – som i klinikkens ugentlige meditationer. Den hjælper også til at fastholde en i meditationsrutinen – og så bliver meditationen mere intens ved at man sidder flere sammen, mener Jette Nielsen, som fortæller at en af de faste deltagere har en lettere form for maniodepressivitet.
– Hun har problemer med uro i kroppen og med at flygte op i hovedet. Når hun mediterer, får hun lettere ved at blive i kroppen og mærke de signaler den giver, og herefter forholde sig til dem. Hun har brug for fællesskabet at meditere i, for hun får det ikke gjort alene.
En anden deltager kom tilbage efter en større lungeoperation og oplevede under meditationen at være smertefri for første gang. Hun mener selv det var fordi hun slappede af på en anden måde end ellers. Hun fortæller også at hun mærkede en tiltagende indre ro efterhånden som hun havde mediteret gennem en længere periode.
En erfaring Jette Nielsen nikker genkendende til fra både sig selv og sine patienter.
– Flere deltagere har desuden givet udtryk for at de føler de får mere overskud i hverdagen, og at koncentrationsevnen bedres i dagligdagen, slutter hun.

Meditation er en samlende betegnelse for en række teknikker til at fokusere hjernen og frigøre den for tanker. Én teknik er at være 100 procent optaget af én ting, fx sit åndedræt eller et lys man kigger på, og dermed udelukke alle andre stimuli. En anden teknik er at rette al sin koncentration på et mantra, dvs. et ord eller en lyd, som regel uden betydning.

Under meditation målretter man hjernens aktivitet mod at ”tømme” hjernen, i modsætning til almindelig hvile, hvor tankerne flyder uden mål og med. Og netop den forskel ser ud til at have en påfaldende stor betydning. Man kan under meditation registrere en ændret hjerneaktivitet, og undersøgelser har blandt andet vist at meditation kan modvirke angst og stress, forbedre immunforsvaret og virke smertelindrende. Meditation har også vist sig at have en gunstig effekt på så forskellige faktorer som depression, blodtryk, søvnløshed og kolesteroltal. Blandt andet fordi meditationen bevirker en roligere hjerterytme og får mængden af stresshormonet cortisol til at falde.

• Mere nærvær
• Bedre fokusering
• Afspænding
• Øge kropsbevidstheden
• Ro i sindet
• Fylde batteriet – få mere energi
• Pause på hverdagens motorvej
• Afstressning
• Stressforebyggelse
• Sænke kroppens generelle spændingsniveau

Formålet er ikke at blive god til at meditere – nærmere at blive god til at bringe den meditative tilstand/tilgang til verden med sig ud i sit liv. At leve med nærvær og fokus på det vigtige.

Kilde: Jette Nielsen, fysioterapeut og meditationsguide

Sørg for gode fysiske rammer:
• Ro
• Tilpas temperatur
• Rare omgivelser
• Slukkede elektriske apparater, telefoner o.l.
• God stol eller pude

Sæt realistiske mål for længden og hyppigheden

Lær en god teknik der passer til dig, eller find en god guide. Det er ikke realistisk at lære at meditere ved at læse en bog.

På www.krop-fysik.dk kan du læse hvordan en meditation kan bygges op.

Jette Nielsen anbefaler at man lærer at meditere hos en dygtig lærer, eller bliver guidet undervejs af en meditations-cd.
Men denne lille øvelse, der rummer lidt af meditationens kvaliteter, kan alle have glæde af. Afsæt 5-10 minutter til øvelsen.

• Vælg et stille sted hvor du er sikker på ikke at blive forstyrret.
• Der skal være en behagelig temperatur, tag eventuelt et tæppe omkring dig.
• Sid så ryggen kan holdes rank – uden rygstøtte. Forestil dig at du bliver trukket blidt i hårene øverst på issen, så rygsøjlen føles lang.
• Scan kroppen igennem mentalt; mærk efter spændinger, og forsøg af slippe de spændinger du måtte finde.
• Tag nu kontakt til vejrtrækningen. Vær nysgerrig, læg mærke til alle nuancer og detaljer i forbindelse med hver eneste indånding og udånding. Mærk også pauserne derimellem. Kan du mærke hvilke kropsområder der bevæger sig ved vejrtrækningen? Er der eventuelt blokeringer? Hvordan er temperaturen på indåndingsluften? Er der noget der undrer dig? Osv. Du skal være undersøgende og accepterende uden at forsøge at påvirke vejrtrækningen i nogen som helst retning – alt er som det skal være.
• Vend stille og roligt atter opmærksomheden mod rummet du sidder i – stræk evt. kroppen lidt igennem.