Svømning er godt for krop og sjæl – og vandets fordele gør at alle kan være med, også selvom man døjer med små skavanker i kroppen. Der er med andre ord masser af grunde til at hoppe i med begge ben.
Men hvad nu hvis crawl, banesvømning og svømmebriller ikke rigtig siger dig noget, og – hvis du endelig er kommet afsted – den halve times svømning i stedet altid bliver til 5 minutter fordi du keder dig? Skal du så vælge svømmehallen helt fra, eller er der et alternativ i vandet?
Selvfølgelig er der det! Vandet og svømmehallen har så meget andet end traditionel banesvømning at byde på.
Første gang verden officielt stiftede bekendtskab med vandgymnastik – eller aqua-fitness, som det også kaldes – var i 1950’erne, da den amerikanske fitnessguru og skuespiller Jack Lalanne havde det med i sit tv-show. Først i 1970’erne og 80’erne fangede det dog den brede befolknings interesse, og motionsformen blev meget populær i Danmark i 1990’erne.
De seneste år er mange nye koncepter kommet til. Koncepter vi kender fra land, er blevet overført til vandet, og er blevet til koncepter som aqua-running, aqua-step, aqua-spinning, yoga, pilates og crosstraining/crossfit i vand.
Men hvad er det der sker, når vi tager en træningsform fra land til vand?
Først og fremmest eliminerer vi en stor del af den tyngdekraft som vi kæmper mod når vi træner på land. For dig der har skader i bevægeapparatet (eksempelvis rygsmerter eller dårlig skulderbevægelighed), er overvægtig, ældre med nedsat muskelkraft eller gravid, vil opdriften gøre det muligt at dyrke motion som måske ikke længere er muligt på land. Vandet gør det fx muligt for mange igen at dyrke den vigtige konditionstræning, som man måske ikke længere kan via løb. Ud over træningens fysiologiske gevinst for kredsløb, muskler og led, vil det også give glæde og motivation når man pludselig oplever at man kan lave øvelser og bevægelser, som man, fx pga. smerter, ikke har kunnet på land.
Vi kan også bruge vandet som modstand – på den gode måde. Modstanden møder vi både som brydningsmodstand og frontal modstand. Det har du helt sikkert oplevet på egen krop: Hvis du trækker hånden gennem vandet, kan du mærke modstanden, men kantstiller du hånden, glider den straks hurtigere gennem vandet. Det er meget enkelt: Jo større overflade, jo større modstand. Vandets modstand kan vi dermed bruge når vi skal gøre en øvelse sværere henholdsvis nemmere.
En helt unik egenskab for motion i vand er at vi også bliver påvirket af turbulens. Turbulens er den strøm som bliver skabt bag os, når vi bevæger os i vandet. Ved at fordoble hastigheden på vores arbejde, stiger vandets modstand og turbulens 4 gange så meget. Dette betyder at kroppen hele tiden skal arbejde med sin dynamiske stabilitet; noget vi ikke på samme måde bliver udfordret af på land.
Der findes masser af vandtræningshold, hvor træning, sjov og samvær går op i en højere enhed. Men du behøver ikke melde dig ind i en forening eller gå på hold for at træne anderledes i vand. Du kan sagtens gøre det alene eller med en makker under et besøg i svømmehallen.
Mange svømmehaller tilbyder redskaber og øvelsesvejledninger i Gigtforeningens AquaPunkt-, AquaMama- og AquaPlay-øvelser, hvor du kan få inspiration til øvelser i vandet, fx med et særligt trænings-fokuspunkt som øvelser for ryg eller arme og skuldre.
På DGI’s hjemmeside kan du også finde ”Øvelsesbanken”, som kan give inspiration til alternative øvelser i vand https://www.dgi.dk/svoemning/oevelser (kan også hentes som app til telefonen).
Derudover handler det bare om at bruge fantasien: Kan du lave kropshævninger i vippen, hente livredderdukken på bunden eller trække din makker gennem en forhindringsbane? Prøv det! Som minimum får du pulsen op og smil på læben.
Der er dog også nogle begrænsninger, eller rettere opmærksomhedspunkter, i forhold til motion i vand. De to vigtigste er opdrift og temperatur. Ligesom opdrift kan være en hjælp og fordel når vi træner i vand, skal man også være opmærksom på at opdriften omvendt vanskeliggør muligheden for tung styrketræning, som vi kender det fra land, hvor vi har en ydre belastning til at give modstand. Vandets modstand er som regel ikke nok til at vi kan kalde træningen for tung styrketræning. Den må vi derfor træne på en anden måde.
Den anden faktor, vandets temperatur, påvirker træningens intensitet. Medmindre vi træner i et varmtvandsbassin, skal vi nemlig ikke stå stille ret længe før vi begynder at fryse, så det er bare om at bevæge sig. Dette kan være en begrænsning, men bestemt også en god ydre motivation.
Hvis du har brug for endnu mere inspiration, får du her 6 øvelser du kan lave i svømmehallen.
God vandtur!
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.