Med alderen bliver ikke blot kroppen mindre stærk. Der sker også et naturligt svind af et særligt område af hjernen, hippocampus, på indersiden af tindingelapperne. Hippocampus har en afgørende betydning for indlæring og hukommelse.

Hos ældre der ikke er særligt fysisk aktive, skrumper hippocampus ca. 1-2 % årligt, men ligesom vi gennem træning kan bremse kroppens fysiske forfald, kan hjernesvindet tilsyneladende ogsLæs mere om Alzheimers sygdom og demens på stort set som før han fik sygdommen.er . andet ligeå bremses eller endda vendes om ved hjælp af motion. For eksempel har et amerikansk studie for nylig vist at tre raske 40 minutters-gåture om ugen er nok til at modvirke det aldersbetingede svind af hippocampus, og andre undersøgelser har vist at fysisk aktivitet midt i livet nedsætter risikoen for at få Alzheimers sygdom og andre demens-tilstande senere i livet.

Motion som medicin mod demens

Især motion med høj intensitet ser ud til at være effektivt for hjernen, og om kort tid vil et dansk forskningsprojekt, ADEX-projektet, afdække om fysisk aktivitet også kan være med til at bremse Alzheimers sygdom, når man først har fået den. Syv klinikker i Danmark deltager i projektet, som er et af de største i verden af sin slags.

Deltagerne, som er ny-diagnosticerede, let demente Alzheimer-patienter, bliver testet fysisk og kognitivt (dvs. på deres evne til at kunne f.eks. opfatte, ræsonnere og problemløse) før, under og efter træningen, som varer fire måneder. Blandt andet laves der scanninger af hjernen, og både patient og ægtefælle interviewes undervejs. Deltagerne træner tre gange en time om ugen på små hold. Den første måned er tilvænning til træning, i de tre sidste indgår der relativt hård fysisk konditionstræning.

Det gør en forskel

Der foreligger endnu ingen officielle resultater af projektet, men på Hukommelsesklinikken i Roskilde, som er en af de syv ADEX-klinikker, mærker man en klar tendens.

– Deltagerne får bedre kondition, stærkere muskler, bliver friskere psykisk og deltager bedre socialt, fortæller fysioterapeut Bente Holm, som er en af de to fysioterapeuter der styrer træningen.

– Projektet er krævende, også rent praktisk. Men de der har gennemført, har været meget glade for det. De er blevet mere aktive, mere nærværende – og deres pårørende fortæller at de er blevet “mere som de var før sygdommen”, supplerer sygeplejerske på Hukommelsesklinikken, Susanne Kristiansen.

Motionen hjælper ikke bare de demente fysisk.

– Når man har overskud fysisk, er det nemmere at fortsætte andre steder. For eksempel kan de måske igen deltage når familien går en tur i skoven. Det betyder på alle måder enormt meget at de ikke skal blive hjemme, siger Bente Holm.

– Desværre er det en udfordring når projekttræningen stopper, for der mangler specialiserede tilbud i kommunerne. Og mennesker med Alzheimers sygdom kan som regel ikke bare træne uden opsyn, tilføjer hun.

ADEX-klinikkerne starter nye hold sidst på sommeren 2013.

Læs mere om ADEX-projektet på www.videnscenterfordemens.dk