”Med din helt igennem ikke-split-agtige krop har du nu mulighed for at trippe lidt i ballettens anakronistiske verden. Dette er et voksenhold for (absolut) uøvede. Hver mandag kl 18.00 i low key træningstøj og helt uden tåspidssko.”
Sådan starter beskrivelsen af motionsholdet ”mor-ballet”, og jeg er straks tændt. Ballet har noget fascinerende og eventyrligt over sig, samtidig med at det virker disciplineret og motorisk udfordrende (og dermed måske ikke noget for helt almindelige damer i deres bedste alder). Men beskrivelsen fra AMOK Fritid, der er en underafdeling af Det Kongelige Teater Balletskolen i Odense, gør at jeg denne mandag tør sætte tåspidsen indenfor i teaterskolens smukke hvide øvelokale. Og det bliver ganske rigtigt et besøg i en anden verden, erfarer jeg da jeg lidt senere står ved barren og forsøger mig ud i et yndefuldt tå-isæt, meget langt fra mit sædvanlige gangmønster, mens jeg på flere måder lærer et nyt sprog: Sousou, frappé, rellevé, grand plié. De franske gloser puster til eventyret og følelsen af at være ballerina – og gør det nemmere at huske trinnene fra gang til gang.
1,2,3,4… Løft hovedet, 2,3,4 – armen helt ud, kroppen tilbage. Skraaaab gulvet med lilletåen…
Mor-holdet startede for tre år siden efter et ønske fra forældre til skolens balletbørn. I dag består holdet af en blandet skare – fra helt unge til midaldrende kvinder. Nogle har danset før, men de fleste er begyndere, fortæller vores underviser Line Friis, som er uddannet balletdanser og til daglig er danselærer på balletskolens grundskole.
– Jeg bygger timen op med meget enkle øvelser, så alle kan være med. Målet er ikke at deltagerne skal blive ballerinaer. Mange ser det som et alternativ eller supplement til fitness, fortæller hun. Tilbagemeldingerne er typisk at deltagerne føler de bliver ”strammet op”, men også at træningen giver ro, ja næsten kan føles meditativ.
Jeg havde selv en forventning om at ballet måske nok var svært, jovel, men hård træning – næppe. Det tager lidt under fem minutter at mane den fordom i jorden. Ganske vist får jeg ikke for alvor pulsen i vejret, men musklerne arbejder, og det er rigeligt hårdt selvom det ”kun” er kropsvægten vi bruger. Sådan et menneskeben er altså meget, meget tungt, ikke mindst når det skal løftes høøøjt op – og man samtidig skal holde kropsstammen stille.
De andre deltagere har været her flere gange, og er tilsyneladende blevet bidt af at danse ballet.
”Det er sjovt – meget bedre end at gå til fitness”, lyder det fra en yngre kvinde mens hun tørrer sveden af panden i en af de små drikkepauser undervejs.
Musikken vi danser til, er klavermusik fra en cd. Ikke ligefrem musik jeg ville sætte på derhjemme, men det giver en autentisk fornemmelse i rummet; og i takt med at dansetimen går, føler jeg mig mere og mere suget ind i en anden verden. Musikken, bevægelserne, roen – sådan må det være at være ballerina. Og til sidst ER vi ballerinaer, som vi står der på række og holder ved barren med den ene hånd, mens den anden rækker yndefuldt ud i en rund bevægelse.
Som ny deltager har jeg mit hyr med at følge med. Armen fremad, benet bagud – nej, det var vist omvendt, men nu er det for sent. Heldigvis gør det ikke så meget at man ikke rammer helt rigtigt på rytmen, finder jeg ud af. Vi danser jo bare videre.
– Her kan alle være med, siger Camila, som er 42 år og har danset et par år.
– Men man kan mærke at man bliver bedre med tiden, og får mere overskud til fordybelse, tilføjer hun. For hende er noget af det bedste den ro hun oplever ved at træne. Og så giver det en rigtig god kropsholdning.
– Jeg er vokset 2 cm. Helt seriøst, griner hun.
– Og jeg kan mærke at jeg står bedre på benene, at jeg fordeler vægten bedre.
Veninden ved siden af nikker bekræftende.
– Man retter sig op – man kan simpelthen ikke stå og hænge.
Det er overraskende svært at styre sine bevægelser – det ser ellers så nemt ud når Line gør det. Hun er helt afslappet og ligefrem. Havde jeg forventet en kølig, åleslank sylfide med stram knold og nærmest militante bevægelser, må jeg tro om. Line er blød, smilende og naturlig. Fuld af ynde. Og overbærenhed.
De små ben-øvelser ved barren bliver gradvist vildere, og til sidst pendulerer vores mor-ben op og ned og frem og tilbage i fuld fart. Her begynder billedet af ballerina-mig at grumses lidt til, kan jeg konstatere under et snig-kig i de spejle som danner væggene i lokalet. Men så slutter serien med en rellevé med armene over hovedet – den helt klassiske ballerina-positur – og ikke et øje er tørt. Jeg kan næsten høre publikum bryde ud i jubel.
Som reklameteksten for mor-ballet-holdet skriver: Hvis fitness-centret bare er for sort og maskinparkagtigt til din smag, men du alligevel savner træning, så kan du nu få den på anderledes klassisk vis – i spejlsal og med flygel i hjørnet.
Kom før din krop får facon som en kontorstol!
Og kontorstolsformet, det er i hvert fald det sidste min krop er da den går ud af porten, ud i virkeligheden. Med rank ryg og løftet hoved. Og trin der er lidt mindre larmende end for en time siden.
Ballet som motion – fysioterapeutens vurderingDe fleste udgangsstillinger i ’work-out’-ballet foregår i første position, hvilket betyder samlede ben med fødderne drejet udad. Som fysioterapeut har jeg svært ved at forlige mig med de konstant udaddrejede fødder og tænker straks på sarte knæled og dårlige bevægemønstre. Men det er æstetik det her, ikke kedelige formaninger. Og når dét er sagt, så er ballet – når man udfører det korrekt – fantastisk træning for hele kroppen: fodled, knæ, hofter, nakke, skuldre, core og ikke mindst balance og kropsholdning. Hvor langt de fleste kan være med, og risikoen for skader er lav. |
Artikler fra Krop+fysiks arkiv opdateres ikke.