Skuldersmerter der varer ved, og fornemmelsen af at skulderen ikke er helt stabil – den oplevelse kender mange danskere. Årsagen kan ligge i tidligere skader eller overbelastninger, eller tilstanden kan være medfødt. Uanset hvad, kan man næsten altid træne sig bedre.

Har du ondt i skulderen, og føles den løs?

Skulderen er det led i kroppen som har den største bevægelighed, og er derfor også det led der er mest sårbart i forhold til at miste stabilitet. Nedsat stabilitet i skulderen – skulder-instabilitet – er kendetegnet ved unormal bevægelse i skulderleddet, med symptomer som smerter eller fornemmelse af løshed og i værste fald ledskred.

Hvordan er løsheden opstået? Er du “born loose” altså født med større løshed? Eller ”torn loose”, hvor løsheden er opstået pga. et traume (en ulykke)?

Er der tale om et traume, kan den måde skaden opstod på, sige meget om hvilke strukturer der kan være påvirket. Er skulderen fx gået af led (ledskred), vil de strukturer som holder sammen på leddet, være blevet forstrukket eller beskadiget i et eller andet omfang, hvilket kan medføre løshed i leddet. Næsten alle ledskred sker fortil, kun ganske få procent sker bagud i leddet. Et ledskred kræver som regel en tur på skadestuen for at få skulderen sat på plads igen. For hver gang skulderen har været af led, er man i lidt større risiko for at det gentager sig, og for hver gang det sker, skal der som regel mindre påvirkning til for at udløse et nyt ledskred. Nogle bliver så løse at deres skulder kan gå af led om natten mens de sover og skulderen slapper af.

Der kan også være tale om gentagne såkaldte mikro-traumer, dvs. at skulderen gentagne gange presses en lille smule ud over den normale bevægelighed. Det kunne være svømmere eller personer der dyrker meget kastesport, hvor der over tid udvikles løshed i leddet.

Sidst, men ikke mindst, kan man som sagt være født med løshed i skulderleddet. I så fald vil den modsatte (ikke symptomgivende) skulder formentlig være lige så løs. Er der tale om flere løse led i kroppen, er man sandsynligvis hypermobil (generelt overbevægelig).

Skulderen består af tre knogler: Skulderbladet, der fungerer som armens hængsel, overarmsknoglen, som sammen med skulderbladet danner selve skulderleddet, og kravebenet, som sørger for en fast forbindelse ind til kroppen.

Musklerne som forbinder skulderbladet med overarmsknoglen, kaldet rotatorcuff’en (rotator-manchetten), sørger for at holde leddet stabilt når armen bevæges og belastes.

Ledskålen er i sig selv meget flad og har derfor en bruskkant hele vejen rundt, kaldet ledlæben (labrum), til at gøre skålen dybere og dermed skabe større stabilitet. Rundt om leddet har vi ledkapslen som holder ledvæsken inde og skaber en slags undertryk i leddet, som også er med til at stabilisere. Ledkapslen er forstærket af ledbånd (ligamenter) som løber fra kanten af ledskålen på skulderbladet og ud på overarmsknoglen. Ledkapsel og ledbånd er løse nok til at tillade den store bevægelighed vi har i skulderen, men forsøger vi at bevæge ud over den normale grænse, vil disse strukturer stramme op for at forhindre at vi bringer leddet i fare. Lidt ligesom når en hund prøver at løbe længere end snoren rækker.

Ledlæbe, ledkapsel og ledbånd er det vi kalder de passive strukturer, dvs. dem som vi ikke har kontrol over. Rotatormanchetten, altså musklerne, kalder vi de aktive strukturer, altså dem som vi har kontrol over og kan træne.

Bliver leddet udsat for en kraft som er større end styrken i rotatorcuff-musklerne og ledbåndene, fx hvis man er ved at falde ned fra et tag og griber fat i tagrenden, eller hvis en håndboldspiller bliver rykket i armen under skud, er vi i fare for at skulderen kommer ud af led (luxation). Hvis den ikke ryger helt ud af led, men er på vej ud og hopper tilbage på plads, kaldes det en subluxation. Uanset om skulderen kommer helt eller kun delvist ud af led, vil der ske større eller mindre skader på både de aktive og passive strukturer.

For nogle idrætsudøvere er det en fordel med stor smidighed i skulderleddet, fx inden for svømning og kastesport. Jo større bevægelighed de har i skulderen, jo større forspænding kan de lave, og dermed kaste med større kraft eller tage et mere effektivt svømmetag. Men hvis man hele tiden presser leddet ud over den naturlige grænse for at opnå større bevægelighed, så bliver ledkapsel og ledbånd lige så stille løsere, og leddet bliver mere og mere instabilt. Hvis man samtidig glemmer at træne de små stabiliserende muskler omkring leddet (rotatorcuff’en) og har alt sit fokus på at træne de store muskler, fx for at kunne kaste med stor kraft, så bringer man konstant leddet i uhensigtsmæssige stillinger, hvor der slides på dele som ikke er beregnet til det. Foruden løshed vil der efterhånden opstå irritation og smerter i leddet, man kan opleve manglende styring og kontrol af armen, og med alderen er der risiko for at udvikle slidgigt.

I nogle tilfælde kan skaderne være af sådan en art at der er behov for operation. Hvis fx ledlæben er revet fra knoglen, kan det være nødvendigt med en såkaldt Bankart-operation, hvor man skruer nogle ankre ned i knoglen og syer ledlæben fast igen.

Der findes forskellige operationsmetoder til at stabilisere skulderen, afhængigt af hvilken skade der er tale om. I de fleste tilfælde kan man dog træne sig ud af instabiliteten. Selv om der er sket skade på de passive strukturer (ledlæbe, kapsel og ledbånd), kan man ofte kompensere ved at træne de aktive strukturer, altså musklerne. Her er det vigtigt at træningen bliver tilrettelagt så det er de små stabiliserende muskler som trænes (rotatorcuff’en). Går man for tidligt i gang med styrketræning af de store muskler, risikerer man at ”overdøve” de små stabiliserende muskler, som skal sikre stabiliteten i leddet.

Som en del af behandlingen skal man sikre sig at skulderen har fri bevægelighed. Selv om skulderen er instabil i en eller flere retninger, kan man godt have nedsat bevægelighed i en anden retning, og det skal man naturligvis tilstræbe at normalisere. Dernæst er det vigtigt at sikre at der er en god core-stabilitet (stabil kropsstamme), og at skulderbladet er stabilt og bevæger sig normalt. Man kan sagtens stabilitetstræne både core, skulderblad og skulderled på samme tid, bare man vælger øvelser som har den rette sværhedsgrad, og er bevidst om hvordan øvelserne udføres.

Lisbeth Rejsenhus er fysioterapeut og har gennem mange år specialiseret sig i skulderbehandling. Indehaver af Skulderklinikken Viborg. www.skulderklinikkenviborg.dk

---

Andre årsager til skuldersmerter Der kan være mange årsager til at din skulder giver smerter eller ikke kan bevæge sig så meget som den skulle. To af de hyppigste skulderdiagnoser er: Afklemningssyndrom Når man bevæger skulderen, kan der komme strukturer i klemme mellem overarmsknoglen og undersiden af skulderbladets top. Det kaldes indeklemningssyndrom, afklemningssyndrom eller impingement. Afklemningssyndrom kan blandt andet skyldes ændringer i muskelbalancen omkring skulderbladet og skulderen, en uhensigtsmæssig kropsholdning (med tendens til krum brystryg og fremtrukne skuldre), eller slidforandringer på undersiden af skulderbladets top. Muskelbalancen kan genoprettes med træning og udspænding, ligesom kropsholdningen kan trænes via specifikke øvelser og eventuel tapening. Frossen skulder Den opstår ofte ud af den blå luft, uden synlig årsag. Skulderen gør ondt, og den stivner mere og mere. Frossen skulder eller på latin: periartrosis humeroscapularis / adhæsiv capsulitis er karakteriseret ved smerter og nedsat bevægelighed af skulderleddet på grund af en stram fortykket ledkapsel. Sygdommen betragtes af de fleste som en autoimmun sygdom, dvs. at kroppens immunsystem så at sige angriber kroppens egne celler. Tilstanden rammer cirka 3-5 pct. af os, typisk i alderen 45-70 år. Nogle sygdomme, herunder sukkersyge, samt mindre, ofte oversete traumer eller længerevarende nedsat brug af armen, fx efter operation eller knoglebrud, øger risikoen for at udvikle en frossen skulder. Lidelsen bedres af sig selv over 1-3 år. Man kan lindre smerterne på forskellig vis. Bevægeøvelser anbefales i hele forløbet, under vejledning af en fysioterapeut, som også kan løsne spændingerne i de omgivende muskler. Du kan læse mere i artiklen ”Frossen skulder” her.